Hestens ryg er en lang og kompleks sag, og mange heste har ligesom mennesker også rygproblemer. Men er det egentlig en fordel at have en kort eller lang ryg, når man er hest og bruges til ridning og andre typer træning? Lad os dykke lidt ned i anatomien og se nærmere på fordele og ulemper.
Hestens rygsøjle består af kort fortalt af en række ryg- og lændehvirvler, som støttes af et stort antal ledbånd og muskler. Hvis vi ser på skelettet, består ryggen af 18 hvirvler, som er låst sammen ved hjælp af facetled. Bevægelsesmulighederne hvirvlerne imellem er kun én til to grader, hvilket gør rygområdet til et forholdsvist stift område af hesten krop.
Selve rygsøjlen ligger dybere, end mange tror. Når man lader en hånd køre ned af midten af hestens ryg, vil man kunne mærke torntappene, som sidder ovenpå rygsøjlen. Torntappene varierer i højde, og de er længst omkring manken ved 4. og 5. ryghvirvel, hvor de er omkring 25 cm.
Læs også: En god kropsholdning er vigtig for hesten – også når vi ikke rider
Et af de vigtigst ledbånd i ryggen er Supraspinatususligamentet, der ligger ovenpå og fæstner torntappene fra manke til korsben. Når det strækkes, buer ryggen en smule opad. En af de vigtigste opgaver for dette ligament er at begrænse ryghvirvlernes bevægelse og holde dem på plads, så ryggen får støtte og stabilitet.
Når vi taler muskler, kan de deles op i dem, som strækker ryggen og dem som bøjer den.
Rygstrækkerne er en del af holdningsmusklerne, og består af den dybe rygmuskel Iliocostalis, den brede rygmuskel Longissimus Dorsi og rygstrækkeren Spinalis Thoracis, der ligger langs toppen af hvirvlerne og på hver side af torntappene.
Rygbøjerne omfatter bugmusklerne, og består af de indre og ydre skrå bugmuskler Obliquus Externis Abdominis og Obliquus Internus Obdominis, den tværgående bugsuskel Transversus Abdominis og de lige bugsmuskler Rectus Abdominis. Disse muskler samarbejder blandt andet omkring at holde bugen på plads og assistere åndedrættet. Rygbøjerne skal være være stærke for at være i stand til at hjælpe ryggen med at bære rytterens vægt.
Læs også: Undersøgelse: Ryttervægt kan forhindre hesten i at bruge ryggen korrekt
Der kan være mange årsager til rygsmerter, men overordnet set kan de eksempelvis opstå ved skader, forvridninger, som følge af skarpe sving, fald eller uhensigtsmæssige spring.
Når det er sagt, er hestens bygning også en afgørende faktor. Heste er bygget lige så forskelligt som mennesker, og selvom alle heste har det samme antal ryghvirvler, er det forskelligt hvor lang kroppen og dermed også ryggen er.
Heste med lang ryg er generelt mere udsatte i forhold til overbelastning af muskler og ledbånd. Det grunder blandt andet i, at der er mere plads mellem hvirvlerne og der dermed kommer mere belastning på muskler og ledbånd.
Heste med kort ryg har ofte en stærkere ryg end dem med en lang ryg. De kortryggede heste har derimod en øget tendens til problemer med hvirvlerne af den simple grund af mindre plads mellem hvirvlerne.
En opmærksom rytter vil ofte opdage, hvis hesten opfører eller bevæger sig anderledes end den plejer. Når det sker, er skaden ofte allerede sket, men hvis man er heldig, kan man tage problemet i opløbet og gøre noget ved det. Det er vigtigt at konsultere dyrlægen, hvis du oplever tegn på smerte hos din hest.
Der findes dog en række tiltag, du kan gøre for at forebygge rygproblemer. Tre af dem er listet her:
Skader, som er opstået på grund af overdreven træning, vil højst sandsynligt genopstå, hvis aktiviteterne genoptages. For at undgå det, kan du ændre mønstret i træningen ved at variere hvor ofte du træner noget specifikt, variere træningen med andre aktiviteter og herudover gøre hvileperioderne længere.
Sidst men ikke mindst, så tænk din heste bygning med ind i planlægningen af træningen. Hvis din hest har en kort ryg, kan du med fordel træne smidighed i ryggen. Ejer du en hest med lang ryg, er det derimod godt at fokusere på at styrke de muskler, som støtter og stabiliserer ryggen.
KILDE
“Hestens biomekanik – en unik og visuel vejledning til forbedring af hestens præstation” af Gillian Higgins.