“Det er en rigtig herrehest.” Hvor mange gange har man ikke hørt dette udsagn? Men hvad betyder det egentligt, at en hest er en herrehest? Og ikke mindst: Hvad er så en damehest? Nogle heste synes at trives bedre med mandlige ryttere og nogle med kvindelige. Men har det grobund i virkeligheden eller er det noget, vi som mennesker bilder os ind?
Vi her på redaktionen har undret os over, hvorfor der i nogle salgsannoncer står, at hesten er bedst tjent med en mandlig rytter eller end kvindelig. Derfor har vi søgt nettet igennem og gennemlæst et utal af salgsannoncer og tendensen er klar: Der findes, i følge os mennesker, en del danske heste, der rides bedst af mandlige ryttere og så findes der også en del heste, der appelerer til kvindelige ryttere. Men siger det i virkeligheden ikke mest om os mennesker og vores tilgang til hesten?
Hvad er en damehest?
Som journalist er det første man gør, når man skal undersøge et fænomen i hesteverdenen, at ty til Heste-Nettet. Her er der altid hjælp at hente til store og små sager, som skal kuglegraves. Og ganske rigtigt: Der er skrevet flere tråde om dame- og herreheste. Noget, der går igen i forhold til dame-heste er, at de skal være let ridelige. Det bruges tit om en let, elegant type, der rides for lette hjælpere og som ikke er for stor. Altså en hest, som man ikke behøver mange kræfter for at ride.
Andre mener, at en damehest refererer til dens udseende og dens udtryk. Nogle går ligefrem så langt som at mene, at en damehest er en ‘Barbie-hest’. Altså at en damehest er kendetegnet ved et feminint og ædelt udseende. Andre igen mener, at det refererer til dens sind. En damehest er den hidsige type, intelligent og bestemt, og skal håndteres af en blid rytter og med stor tålmodighed. Der er således delte meninger om hvad, der betegner en vaskeægte damehest.
Men burde mænd ikke også kunne håndtere en såkaldt damehest? Selvom mænd fysiologisk set er udstyret med flere kræfter end kvinder, betyder det vel ikke, at de ikke også kan være blide og ride for lette hjælpere? Lad os derfor se nærmere på begrebet herrehest, og om en sådan hest, skal rides blidt.
Hvad er en herrehest?
Først og fremmest refererer herrehest til, at der er tale om en større hest. Gerne over 175 cm i stang og af kraftigere bygning. En herrehest tager det meste med stor sindsro, og lader sig ikke forskrække af spøgelserne i skoven. Herrehesten er fyldt med muskler og en rigtig slider. Som rytter skal du derfor være i god form og være stærk for at kunne ride en herrehest. Muskelstyrke og højde synes her at være gennemgående karaktertræk. Men burde ridning ikke handle om teknik og om at give den korrekte hjælp på det korrekte tidspunkt fremfor rå muskelstyrke?
Redaktionens konklusion
Læs også: Syv ting du sikkert kender til som hoppeejer
Kilde: Heste-Nettet.dk