Hvis stjernetegn var hestepiger
Læs mere →
Tips fra Brogaardens Fodringsrådgivning
Optimal fodring af avlshopper er vigtig for hoppens evne til at formere sig, hvilket omfatter bl.a. brunst, drægtighed og mælkeproduktion. Hvordan kan man give hoppen det bedste grundlag for en god reproduktion?
Når hoppen skal i fol, er det vigtigt at den først viser synlige og regelmæssige brunsttegn. Derefter skal hun gennemføre drægtigheden, og når føllet er født, skal hun producere tilstrækkelig mælk. Alt dette stiller krav til typen og kvaliteten af foderet. Uhensigtsmæssig fodring kan have negativ indflydelse på brunst, drægtighed samt kvalitet/produktion af mælken. Dette kan medføre nedsat udvikling/tilvækst af føllet. For at give føllet den bedste start på livet bør foder til avlshopper derfor sammensættes således, at det opfylder hoppens ændrede behov gennem drægtigheden og diegivningsperioden.
Når hoppen har folet, stiger dens behov for energi og forskellige næringsstoffer – specielt protein, kalcium og fosfor. Mælkeproduktionen topper efter ca. 2-3 måneder. Eksempelvis producerer en hest på ca. 500 kg gennemsnitlig ca. 10-18 liter mælk ved 2-3. diegivningsmåned, der kan dog være stor individuel variation. Ved dette tidspunkt er føllet er typisk begyndt at indtage anden føde end mælk, hvorved behovet for mælk gradvist falder.
Råmælken produceres i den sidste måned af drægtigheden. Den har et højere indhold af energi og protein i forhold til hoppemælk produceret i resten af diegivningsperioden. Det høje indhold af protein skyldes det høje indhold af antistoffer. Formålet med råmælk er dels at tildele føllet antistoffer og dels tildele føllet en koncentreret energimængde. Undersøgelser har vist, at råmælkens indhold af antistoffer nedsættes, hvis hoppen fodres med store mængder korn eller ufordøjelig fibre (halm og frøgræshalm). Tildeling af store mængder korn, halm eller frøgræshalm giver stortarmens mikroorganismer dårlige livsbetingelser, hvilket kan nedsætte hoppens eget immunforsvar. Hvis hoppens eget immunforsvar er nedsat, kan det påvirke indholdet af antistoffer i råmælken.
Føllet fødes uden antistoffer, da antistoffer kun overføres i en begrænset mængde ved fostertilstanden. Det er derfor vigtigt, at føllet får en tilstrækkelig mængde råmælk indenfor de første 6-12 timer, da evnen til at optage antistofferne falder hurtigt herefter. Hvis hoppen ikke producerer tilstrækkelig råmælk f.eks. som følge af overvægt, vil føllet være mere modtagelig for sygdomme pga. nedsat immunforsvar.
Undersøgelser tyder på, at ændringer i hoppens foder under diegivning ikke påvirker mælkens sammensætning. Herved kan man ikke opveje evt. mangler hos føllet via hoppen/mælken. Selve mælkeproduktion påvirkes primært af hoppens foderstand. Hvis hesten er meget overvægtig eller meget tynd, kan det reducere mælkeproduktionen.
Når føllet er omkring 2-3 uger, begynder det ofte at vise interesse for at optage fast føde. Her bør man tildele et foder velegnet til føl f.eks. Optimal 1 -Suregrow, Foal Creep Pellets i små mængder i stedet for at føllet spiser hoppens foder. Ved at tildele et velegnet foder er føllet vant til at optage fast føde, når de begynder at have behov for det omkring 8 ugers alderen, når mælkeproduktionen er faldende. Føllet bør fortsætte med foderet gennem sommeren. Til efteråret kan føllet langsomt vænnes til et foder specielt til fravænnede føl som f.eks. Optimal 2 – Fase II eller Stud Balancer, dog bør overvægtige og hurtigt voksende føl, nøjes med et proteinholdigt vitamin-mineraltilskud som f.eks. Optimal 1 – Suregrow.
Hopper på græs skal selvfølgelig have mindre foder, hvor mængden af græs og hoppens foderstand bestemmer om fodermængden skal reduceres eller foderet skal skiftes til blot et vitamin/mineraltilskud som f.eks. Optimal 1 – Suregrow.
Samtidig med at diegivning er meget energikrævende, skal hoppen evt. forberedes på i foling igen.