Tips fra Brogaardens Fodringsrådgivning
Optimal fodring af avlshopper er vigtig for hoppens evne til at formere sig, hvilket omfatter bl.a. brunst, drægtighed og mælkeproduktion. Hvordan kan man give hoppen det bedste grundlag for en god reproduktion?
Når hoppen skal i fol, er det vigtigt at den først viser synlige og regelmæssige brunsttegn. Derefter skal hun gennemføre drægtigheden, og når føllet er født, skal hun producere tilstrækkelig mælk. Alt dette stiller krav til typen og kvaliteten af foderet. Uhensigtsmæssig fodring kan have negativ indflydelse på brunst, drægtighed samt kvalitet/produktion af mælken. Dette kan medføre nedsat udvikling/tilvækst af føllet. For at give føllet den bedste start på livet bør foder til avlshopper derfor sammensættes således, at det opfylder hoppens ændrede behov gennem drægtigheden og diegivningsperioden.
Drægtigheden
Drægtigheden varer ca. 11 måneder. De første 8 måneder vokser fosteret langsomt, og hoppen bør fodres afhængig af arbejdsmængden. Fosteret, der som fuldvoksen hest har en forventet vægt omkring 500 kg, har en vægt på ca. 22 kg ved 8. drægtighedsmåned. Derefter tiltager fosterets vækst meget og øger vægten op til ca. 50-55 kg ved 11. måned.
De sidste 3 måneder (9-11. måned) af drægtigheden vokser fosteret hurtigt, hvilket øger hoppens behov for protein, vitaminer og mineraler – specielt mineralerne kalcium og fosfor. Behovet for energi (kalorier) er generelt også stigende i de sidste 3 måneder, men er afhængigt af hoppens foderstand og trivelighed. I forhold til vedligeholdelsesbehovet øges behovet for protein ca. 40 %, spormineraler ca. 30 % samt kalcium og fosfor ca. 50-60 %. Undersøgelser tyder på, at mangel på næringsstoffer i den sidste del af drægtigheden kan øge risikoen for vækstproblemer hos føllet.
Der er mange forskellige vitaminer og mineraler, der har indflydelse på føllets udvikling. I forbindelse med udviklingen af knoglerne, skal man være specielt opmærksom på mineralerne kalcium (Ca), fosfor (P), kobber (Cu) og zink (Zn). Kalcium og fosfor udgør en stor bestanddel af knoglerne og mangel på en af disse, vil øge risikoen for vækstproblemer. Ca:P forholdet bør ligge omkring 1,5-2:1. Et ukorrekt forhold mellem disse to, kan medføre de samme problemer, som hvis hesten var underforsynet. Hesten kan generelt tolerere et højere Ca:P – forhold, hvis den vel at mærke får dækket behovet for fosfor og kilden til kalcium primært kommer fra en organisk kilde (f.eks. grovfoder, Hartog Lucerne Mix) og ikke uorganisk (f.eks. foderkalk).
Zink og kobber indgår i forskellige enzymer, der medvirker i udviklingen af knoglerne. Hvis der er mangel på en af disse, vil det medvirke til svagere knoglestruktur og øget risiko for vækstforstyrrelser. Forholdet mellem zink og kobber bør være 3-5:1. Hvis kobber og zink ikke er i korrekt indbyrdes forhold, vil det påvirke optagelsen af et af mineralerne. Herved kan hesten risikere at blive underforsynet med det pågældende mineral, selvom det er i en tilstrækkelig mængde i foderet. Nyere undersøgelser har vist at mangel på kobber nedsætter reparationsprocesserne ved forekomsten af osteochondrose (fejlagtigt udvikling af brusk og knogler i led og ledflader). Utilstrækkelig tildeling af bl.a. kobber og zink til hoppen, kan medføre at fosteret/det nyfødte føl kommer i mangel af bl.a. kobber, da hoppemælken kun indeholder forholdsvis små mængder spormineraler. Herved er det nyfødte føl afhængig af de depoter, der er opbygget i fostertilstanden, indtil den kan optage mineraler fra andre fødekilder end mælk.
Da fosteret vokser meget i den sidste del af drægtigheden og derved optager en del plads, kan det påvirke hoppens appetit. Det er derfor vigtigt, at hoppen tildeles en god kvalitet grovfoder (hø, wrap), der kan imødekomme hoppens behov for fordøjelige fibre, samtidig med at det har et højt indhold af energi og protein. Dette er typisk hø/wrap høstet tidligt på sommeren. Halm og frøgræshalm består primært af ufordøjelige plantefibre, som hesten har svært ved at fordøje.
Til nøjsomme/trivelige heste kan det være nødvendigt at begrænse mængden af hø/wrap og supplere med lidt halm/frøgræshalm for at undgå overvægt. Kraftfoderet bør være et foder, der er velegnet til drægtige hopper som f.eks. Optimal 1 – Suregrow, Optimal 2 – Fase II, Stud Balancer pga. hoppens ændrede behov for næringsstoffer. Foderet bør være koncentreret og tildeles over flere små måltider, således at hoppen ikke skal indtage store måltider. Det er ikke tilstrækkeligt kun at øge mængden af korn for at bibeholde hoppens foderstand. Det vil ikke imødekomme hoppens øgede behov for protein, vitamin og mineraler.
Hoppen bør også her holdes i en tilpas foderstand. Ved en huldvurderings skala på 1-9, hvor 1 er ekstrem undervægtig og 9 ekstrem fed, bør hoppen have en foderstand svarende til 5-6 (middel-lidt over middel). Der er typisk tendens til at overfodre hoppen under drægtigheden (især 1-8 måned).
Overvægt kan belaste hoppen men primært reducere mælkeproduktion, hvilket kan hæmme føllets tilvækst. Hvis hoppen er undervægtig, kan det nedsætte mælkeproduktionen og herved også produktion af råmælk (se afsnittet diegivning). Hvis hoppen ikke får tilstrækkelig energi (kalorier) via foderet, vil hun i starten tære på sine egne depoter for at opfylde føllets behov. I takt med at hoppen taber sig, vil det påvirke mælkeproduktionen.
Mangel på næringsstoffer eller dårligt foder kan nedsætte hoppens reproduktionsevne. Specielt kan mangel på proteiner og mineraler i de sidste 3 måneder af drægtigheden medføre vækstproblemer og/eller nedsat immunforsvar hos det nyfødte føl.
