I denne artikel ser vi på de forskellige hvide aftegn, heste kan have. Der går nemlig ofte sport i at vise de vildeste hesteaftegn frem – og af god grund. Ofte giver det anledning til meget snak og flotte billeder, for det er sjovt at se, hvor specielle farver, pletter og mønstre en hest faktisk kan have. Selvom der ikke er meget faglig information på området, så er der en lille smule forskning, der peger på, hvorfor heste især får hvide aftegn på kroppen.
Læs også: Malgré Tout var navnet på Christian 10.s hvide hest
Hestens særlige udtryk
Vi har sikkert alle sammen siddet foran computeren eller været ude i diverse stalde og blevet helt fascineret, når vi ser en hest med et helt unikt aftegn. Det kan være sjove sokker på hestens ben, måske en anderledes blis eller en broget farve, hvor aftegnene faktisk ligner noget bekendt eksempelvis et dyr eller en genstand. Det kan virkelig få snakken til at gå, og giver en hest et helt særligt udtryk.
Efter tæmning er forekomsten af farver steget
Forskningen peger imidlertid også på, at der ser ud til at have været en stigning i forekomsten af flere forskellige farver og aftegn som følge af tæmningen af hesten. Det giver sådan set god mening, da avlere både nu og før i tiden har lagt vægt på, at udvikle på bestemte farver og aftegn, som foretrækkes inden for flere racer. Samtidig mener forskerne også, at de hvide aftegn både afhænger af den generelle pelsfarve hos hesten og at miljøpåvirkning også har noget at sige.
Utallige versioner
Der findes utrolig mange versioner af især hvide aftegn, som forskningen beskæftiger sig med. Du kan se eksempler herunder.