“Tarzan er bare sådan en god begynderpony, for han vipper ikke med et øre og står bum stille.” Måske har du i din rideskole-tid hørt denne sætning i forskellige afskygninger. Og Tarzan var virkelig en god pony for dem, der skulle lære, for han gik ikke bare sådan uden videre, og han løb i hvert fald slet ikke. Nu viser det sig dog, at der muligvis er en mindre positiv grund til Tarzans “ro”. Hvert fald når man læser forskningen foretaget af et forskerhold fra Sidney University. Her tyder resultaterne på, at en hest som Tarzan kan være meget forvirret over de mange ryttere på ryggen, og netop derfor er svær at få i bevægelse.
Kompliceret at få en reaktion
Der er sikkert mange, som har overvejet tanken, om hvorvidt en hest “tager skade” af at blive redet af mange forskellige ryttere. Ifølge forskerteamet ser det ud til, at en af reaktionerne på frustration over adskillige ryttere på ryggen er en tendens til at gå i stå og/eller være svær at få hesten i gang. Hestene bliver med andre ord “døde” for signaler, fordi de oplever mange rytterskift og vælger derfor ikke at reagere – i populærsprog går de simpelthen i stå. Samtidig viser resultaterne dog, at der ud fra hestens adfærd og eksempelvis stresssignaler ikke er grund til at tro, at begynderryttere skulle være med til at udvikle dette.
Hvis man tager stresssignalerne ud af ligningen, så tyder undersøgelsen dog på, at begyndere med deres ofte urolige hænder, usikre balance og ben kan have en indvirkning på hestens forlængede reaktionsmønster i forhold til rytteren.
Læs også: FORSKNING: En “svær” hest fra jorden kan være et tegn på en kompliceret ridehest
Sådan gjorde forskerholdet
Gruppen fra Sidney University har baseret deres undersøgelse på 1819 heste med udgangspunkt i hestens acceleration og de-acceleration (altså om hvorvidt hesten er til at standse) og generelle reaktion i forhold til forskellige ryttere.
Studiet viser, at heste med mange rytterskift er mere tilbøjelig til ikke at reagere på hverken ben eller let brug af pisk sammenlignet med de heste, der var blevet redet af færre ryttere.
“Denne konklusion viser, at disse heste måske har været udsat for forkert brug af ben og pisk,” siger forskerne og fortsætter:
Det kan medføre en ond spiral, hvor ryttere øger presset på hesten, når den ikke fra start reagerer som ønsket – herfra kan det eskalere og risikere at blive farligt for både hest og rytter.
Som hesten ældes tyder undersøgelsen desuden på, at hesten bliver bedre til at aflæse signaler fra rytteren og dermed også dygtigere til at accelerere, standse og generelt reagere. Hesten bliver altså dygtigere igennem sin karriere som ridehest.
Køn og race har måske betydning for reaktion
Som unghest er hopper i udgangspunktet bedre til at reagere på signaler fra tøjlerne end vallakker, men det udligner sig, som hestene bliver ældre, fortæller forskerne.
De forskellige hesteracer har også betydning i undersøgelsen. Den amerikanske hesterace standardbred, der typisk bruges eksempelvis som travhest viste sig sværere at få til at accelerere, men nemmere at standse end heste, som er krydset af flere racer. De tungere hesteracer, iberisk hesterace, varmblodsheste og quarter horses var alle lettere at standse end krydsninger. De tunge hesteracer var samtidig også bedre til at reagere på tøjlesignaler end krydsningerne.
Forskerne gør dog opmærksom på, at standardbreds i kraft af deres træning for vogn ikke har lært signaler fra ben tidligt i deres karriere og er derfor ikke så erfarne i at reagere på netop dette.
Læs også: Frygtløs som ponyrytter, bangebuks som voksen – forskningen fortæller
Holdet bag undersøgelsen:
The University of Sydney: McKenzie, Kate Fenner, Michelle Hyde, Ashley Anzulewicz, Bibiana Burattini, Nicole Romness, Bethany Wilson and Paul McGreevy.
Vil du vide mere? Så læs undersøgelsen her.
