Foto: Edition Boiselle
I mellem Jyderup og Kalundborg ligger godset Knabstrup Gods, som knabstrupperhestene har deres navn fra. Fra slutningen af 17oo tallet til starten af 1800-tallet arbejdede Chr. Ditlev Lunn systematisk på avlen af den danske hest, som i dag mest er kendt for sine karakteristiske pletter.
Det Kongelige Frederiksborgske Stutteri
I den historiske periode, hvori knabstrupperavlen har sine rødder, nedlægges Det Kongelige Frederiksborgske Stutteri, og hestene sælges videre. To af hopperne fra stutteriet ender på Knabstrup Gods, hvorfor man den dag idag stadig kan se frederiksborghestens indflydelse på racen. I starten af 1800-tallet raser Napoleonskrigene i Europa, og derfor kommer der spanske hjælpetropper til Danmark. Med sig bringer tropperne spanske heste – og én af disse heste lander på Knabstrup Gods, hvor også den sætter sit tydelige præg på racen.
Zobelfuchs med små hvide pletter
Den spanske hoppe beskrives som “zobelfuchs med hvis man og hale, stærkt stikkelhåret med hvide pletter hist og her på kroppen, dog mest på lænden, hvor der også fandtes nogle brunrøde pletter.” Selvom hoppen med de sjove farver ikke passede ind i hestetypen, blev hun alligevel indsat i avlen, fordi man så, hvad hun kunne præstere. Hun blev med andre ord ikke valgt for farverne, men fordi hun var en stærk og modig hest. hendes afkom arvede ikke bare hendes gode egenskaber, men også hendes sjove farver, som faktisk ikke var attraktive på den tid.
Et personligt temperament som kunne gå over i særhed
De karakteriske træk for racen var, at de var yderst nøjsomme og hårdføre, de havde en høj levealder og de havde et personligt temperament, der kunne gå over i særhed. Farverne var som oftest røde med stikkelhåret forpart og hvid bagpart med såkaldte øllebrødspletter. Hesten havde mørke knæ, og det hvide i øjenøblet var synligt. De havde kødfarvet mule og ofte tynd man og hale – mange af dem var også ensfarvede – men de blev alligevel regnet for knabstruppere.
Oberst Læssøe og General Schleppegrells heste
Stutteriet på Knabstrup Gods leverede heste til krigene i årene 1848 – 50, og den forbindelse fik stutteriet sin storhedstid. hingsten Mikkel og hoppen Nathalia er gået ned i historiebøgerne, fordi de blev redet af henholdsvis General Schleppegrell og Oberst Læssøe under de store Treårskrige. I årene efter krigene var der nogen tilbagegang for racen, og det hele kulminerede med, at lynet slog ned i staldbygningen på en sommeraften i 1891. 22 heste brændte inde, og kun ganske få fra den gamle hestefamilie overlevede. 30 år efter brænden blev der på forunderlig vis født et sortspættet hoppeføl på godset, hoppen blev stamhoppen, der igen betød plettede føl på godset.
Foreningen til Knabstrupperavlens Fremme
I 1947 opstår Foreningen til Knabstrupperavlens Fremme. Foreningen arbejdede målrettet på at få sine dyr ført i stambog på lige fod med andre racer. I 1970 bliver det bestemt i Knabstrupperforeningen for Danmark, at den fremtidige knabstrupper skal være plettet, størrelsen variabel og typen af ridehestetype. I foreningen, som blev gjort landsdækkende, blev der holdt en række kåringer, hvor mange dyr blev kåret. Fra midten af 70erne har foreningen forlangt materialprøve af sine hingste, så man sikrer sig at brugsegenskaberne er i top. Racen inddeles i dag i fire kategorier: Sportstype, Klassisk Type, Pony og Miniature. Hver kategori har sine egne vedtægter for, hvordan hestens standard skal være.
For de interesserede kan du læse mere om typerne her.
Oplev knabstrupperen live på Fürstliches Hofreitschule i Bückeburg. Læs mere på deres Facebookside.
– Skulle nogen møde Pippi Langstrømpe på deres vej, så kan man jo spørge hende, om det ikke er en knabstrupper, hun ejer – selvom rygterne siger – at det er en malet svensk varmblod.
Kilde: Knabstrupperforeningen for Danmark og hofreitschule.de
