Annonce

Fra Livstruende Ulykke til Innovativ teknologi

En læser- og rytter historie

Her på redaktionen bliver vi altid glade, når vores læsere deler deres personlige historier med os – denne fortælling rørte os dybt. For alle os, der kender hestelivet ved, at på et enkelt øjeblik kan alt blive vendt på hovedet. For Caroline Gjerlund blev en stille og fredelig ridetur med hesten Sirano i 2014 begyndelsen på et mareridt. Men det er også historien om viljestyrke, venskab og kærligheden til hestene. Og ikke mindst om opfindelsen og udviklingen af LiveEquipe, en digital ridetræner til alle ryttere.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Et styrt og fem dage i koma

Caroline fortæller:

-Sirano og jeg skulle have været til vores første stævne sammen i foråret 2015. En kort træning dagen inden stævnet, skulle vi skridte af på den åbne mark rundt om foldende – og BANG! Så er der bare mørke og tiden står stille for mig.

Sirano må være blevet forskrækket for vi styrter. Han løb tilbage på gården, hvor alle kunne se der var noget helt galt. Hele hans højre side samt sadlen var helt smurt ind i mudder. Der blev ringet 112 og alle løb ud for at lede efter mig. De finder mig liggende bevidstløs i græsset og heldigvis kom ambulancen hurtigt og de fik mig lagt i respirator og kørt til intensiv.

– mit liv hang i en tynd tråd og lægerne var ikke på, om jeg ville vågne igen – og hvis jeg gjorde, om jeg så ville blive den samme og kunne det samme som før.

“Da jeg vågnede efter fem dage, var usikkerheden stadig stor. Det viser sig at jeg har flere skader på hjernen. Diffus hjerneskade på lille hjernen efter hjernerystelse på det niveau der ligger lige før man erklæres død. Lige præcis lillehjernen, som ligger bag hjernestammen under storhjernen, beskæftiger sig næsten udelukkende med at koordinere kroppens bevægelser. Det er også det der er grunden til at jeg ikke kunne gå efter ulykken. Jeg var derudover desorienteret, havde dobbeltsyn og kæmpede med hukommelsestab,” fortæller Caroline

Caroline lå fem dage i koma efter sit styrt. Foto: Caroline Gjerlund

Men allerede i de første dage på Hammel Neurocenter formede et mål sig for Caroline: Hun ville tilbage i sadlen igen.

Hjernerystelse 
FACTS om hjernerystelse

  • Forekomst: Ca. 25.000 ( muligvis flere da diagnosen kan være svar et stille) danskere får årligt hjernerystelse.
  • Langvarige følger: 10–15 % har symptomer et år efter traumet (post commotionelt syndrom).
  • Behandling: GAIN-program (8 uger) kombinerer undervisning og rådgivning fra neuropsykolog, ergo- og fysioterapeut. (Viser markant symptomreduktion ift. kontrolgruppe.)
  • Sårbarhed: Tidligere hjernerystelser øger risiko ved nye slag – sårbarhedsperioden varierer.
  • Ny viden og retning: En national klinisk retningslinje er under udvikling for bedre behandling af langvarige symptomer.

Hvad sker der i hjernen ved hjernerystelse

Når en person udsættes for et pludseligt slag mod hovedet, nakken eller kroppen, kan det påvirke hjernen. Slagets mekaniske kræfter forplanter sig i det bløde hjernevæv og kan skabe reaktioner både nær slagstedet og i fjerntliggende områder af hjernen. For eksempel kan et slag mod baghovedet også påvirke forreste dele af hjernen.

Hjernen arbejder konstant med at modtage og bearbejde information samt tilpasse sig på mikroniveau. Denne vedvarende aktivitet kræver store mængder energi, som hjernen får via blodets ilt og blodsukker, der omdannes til kemisk energi i cellerne. Ved en hjernerystelse forstyrres denne balance. Slaget kan bringe hjernen i energiunderskud og svække dens evne til at sende signaler effektivt mellem nervecellerne.

Seks myter om hjernerystelse

  • Man må ikke sove, hvis man har hjernerystelse – Jo, det må du godt. Det er kun det første døgn efter traumet du skal vækkes hver ca. 4. time for at tjekke, om du er kontaktbar.
  • Man skal have været bevidstløs for at have hjernerystelse – Nej, Ikke nødvendigvis, det er bare et ud af flere typiske symptomer.
  • Man skal slå hovedet mod et objekt for at få hjernerystelse – Sådan sket det oftest, men man kan i princippet også få hjernerystelse, hvis man har fået et kraftigt ryk i kroppen, hvor hovedet er fulgt med.
  • Man skal tage den med ro i to uger – Nej, kun de første tre-fire døgn, og så skal man gradvist igang igen
  • Man må ikke se skærm (TV, iPad eller computer) eller læse – Det må man godt, hvis man ikke får symptomer af at gøre det
  • Jo hårdere slag, jo værre hjernerystelse – Der er ikke altid sammenhæng, det afhænger af mange forskellige ydre og indre forhold.

Kendte symptomer og senfølger efter hjernerystelse

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Kvalme/opkast
  • Lyd- og lysfølsom
  • Ændret synsfunktion
  • Ekstrem træthed
  • Smerter
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesproblemer
  • Hurtig udtrætning
  • Opmærksomhedsproblemer
  • Indlæringsproblemer
  • Langsommere tænkning
  • Emotionelle symptomer
  • Tristhed
  • Angst
  • Irritabilitet
  • Aggression
  • Ændret personlighed

Kilde: Dansk Center for Hjernerystelse

Tilbage i sadlen – Genoptræningen

Trods lægernes og omgivelsernes tvivl var Caroline urokkelig. Hendes mål var fra start af at komme hjem til hestene og at kunne ride igen, men også at kunne gennemføre gymnasiet og få sin studentereksamen.

-Efter to måneders intensiv genoptræning på Hammel Neurocenter kunne jeg igen begynde at gå. Det var dog stadig forbundet med mange udfordringer. Jeg havde nedsat følelse, styrke og kontrol i min højre side, små rystelser i venstre side og kognitive vanskeligheder – især med at lære nyt og huske. Jeg havde brug for yderligere genoptræning, og jeg ønskede at inddrage ridning i min proces. I dag er jeg overbevist om, at jeg ikke var nået dertil, hvor jeg er nu, hvis det ikke havde været for ridningen.

Ridningen har været altafgørende for Carolines genoptræning både fysisk og mentalt. Foto: Caroline Gjerlund

-Der har nok været mange, der ikke rigtig forstod, at jeg efter at have ligget døden nær og knap kunne gå, kun havde i tankerne at komme hjem og op på en hest igen. Heldigvis er min mor også rytter, så selvom hun selvfølgelig var dybt berørt og bekymret over min ulykke og min fremtid, så forstod hun hvor vigtige hestene og ridningen er for mig. Hun prøvede heldigvis aldrig at tale mig fra at ride igen. Hun har sammen med resten af min familie og venner været en kæmpe støtte i hele forløbet og jeg havde aldrig klaret den uden dem. Fortæller Caroline og smiler.

“Jeg havde brug for mere genoptræning og ønskede at bruge  ridningen.  I dag tror jeg virkelig ikke, at jeg var nået til hvor jeg er nu, hvis ikke det havde været for den.”

-Jeg var så heldig at få lov til at låne min træners erfarne og pensionerede Grand Prix hest Lutz H. Sammen påbegyndte vi et helt nyt kapitel i min genoptræning – og i mit “nye” liv. Vi startede stille og roligt, men jeg mærkede hurtigt en markant udvikling i både styrke, koordination og balance. Allerede seks måneder senere deltog vi i en MB0-klasse – og vi havde en fest!

-Da jeg fandt tilbage til min styrke og selvtillid gennem ridningen, følte jeg mig klar til at starte stævne med Sirano igen. Det havde jo hele tiden været min drivkraft, mit mål og min drøm. Jeg kan huske at mange spurgte mig, om jeg ikke var nervøs for at sætte mig op på ham igen efter ulykken – men det var jeg faktisk ikke.

“Måske var det mit “held”, at jeg blev slået bevidstløs i det øjeblik, jeg ramte jorden, så jeg ikke husker selve faldet.”

-Det skete så hurtigt – jeg tror, han blev forskrækket over noget, og så gik det bare stærkt. Han var hverken fræk eller vild og havde på ingen måde til hensigt at “smide mig af”.

LÆS OGSÅ: Sikkerhed på tur: Det bør du tænke over

-Det var følelsen af, at vi hører sammen – at vi er et makkerpar – som gjorde, at jeg havde det godt med at sætte mig i sadlen igen.

Selvfølgelig skulle vi finde hinanden igen rent ridemæssigt. Min nedsatte styrke og balance i højre side mærkede han tydeligt, og han hjalp mig nærmest ved at “samle mig op”, når jeg faldt lidt ned til siden og ikke sad lige.

Jeg kunne også mærke, at jeg ikke gav hjælperne ligeligt, og det skulle vi lære at håndtere sammen.

det er tydeligt for enhver, at der er en særlig connection mellem caroline og hendes vallak gørklintgårds sirano. foto caroline gjerlund
Det er tydeligt for enhver, at der er en særlig connection mellem Caroline og hendes vallak Gørklintgårds Sirano. Foto: Caroline Gjerlund

-I 2021 nåede vi op på MB-niveau og opnåede flere flotte resultater – på trods af, at Sirano har måtte lægge ryg til en del for at støtte mig i min genoptræning og hjælpe mig med at overvinde mine svagheder. Mit mål for 2022 var at nå MA-niveau i dressur, men jeg vidste også, at det ville kræve mere intensiv træning og undervisning. Derfor søgte jeg Helgstrand-legatet, som jeg var så heldig at modtage i 2022.

Uddannelse og en idé der tager form

Parallelt med genoptræningen nægtede Caroline at give op på sin uddannelse. Hun gennemførte gymnasiet og fortsatte direkte videre til at læse til civilingeniør i sundheds- og velfærdsteknologi. Her mødte hun Sidsel Hardt – en ligesindet sjæl, der er uddannet fysioterapeut og selv rytter. De deler passionen for både ridning, heste og teknologi.

Sammen begyndte de at udforske idéen om en digital ridetræner, der kunne hjælpe ryttere med at blive mere bevidste om deres egen balance og indvirkning på hesten. Ud af denne idé voksede LiveEquipe.

LiveEquipe – teknologi med hestens trivsel i centrum

LiveEquipe er et klæde med inkorporerede sensorer som man lægger på sadlens sæde og fastgør. Det sensorbaserede system kan derved måle rytterens direkte vægtfordeling i sadlen og sender data til en app. Rytteren kan via mobilen – placeret på håndleddet – få live feedback om sin balance og eventuelle skævhed i sadlen. Formålet er enkelt: at give rytteren en forståelse for, hvordan deres bevægelser påvirker hesten, og dermed forebygge skader, misforståelser og fejlkommunikation.

Som Caroline selv siger:

“Hvis du cykler og har én på bagagebæreren, ved du med det samme, om de sidder skævt. Det samme gælder i ridning – – her er det bare hesten, der må kompensere for vores skævheder som rytter. Som rytter kan det være svært selv at fornemme, hvordan kroppen egentlig er placeret.”

LiveEquipe er ikke ment som en erstatning for trænere, men som et supplement – et værktøj, der gør det muligt at forbedre ridningen mellem undervisningstimerne. Systemet kan især blive en gamechanger i ridesporten, hvor misforståelser mellem hest og rytter kan føre til unødige sanktioner mod hesten.

LÆS MERE OM LiveEquipe HER

Et hjælpemiddel til alle – Fra eliteheste til terapiridning

Teknologien har potentiale til at revolutionere både eliterytternes og hobbyrytternes tilgang til træning, men også inden for handicapridning ser Caroline og Sidsel store muligheder. Da ridning allerede bruges som terapi for personer med fysiske eller neurologiske udfordringer, kan LiveEquipe hjælpe terapeuter med at korrigere fejl og støtte rytteren i at opnå bedre balance og kontrol.

På trods af en masse positiv opmærksomhed og opbakning af Sidsels og Carolines idé – er vejen frem ikke uden udfordringer.

Innovationsstøtten fra Innofounder er udløbet, og Caroline og Sidsel arbejder hårdt på at finde nye partnere for at færdigudvikle LiveEquipe og føre det hele vejen til markedet.

LiveEquipe testes i øjeblikket af flere ryttere og undervisere, der alle ser det store potentiale i det lille klæde med den store teknologi.

Sidsel Hardt og Caroline Gjerlund modtog et lagat for deres innovative opfindelse af LiveEquipe. Men der skal flere midler til og de kæmper videre – lige til det sidste. Foto: Caroline Gjerlund

“Vi var i Herning i år (Herning DV Hingstekåring 2025!) og præsentere LiveEquipe. Vi fik utrolig meget positiv interesse fra alle der kom forbi og glædede os over at mange sagde, at: -sådan en lille “sladrehank” gad de godt have derhjemme.”

En historie om mod, mål og medmenneskelighed

Carolines historie er ikke blot en personlig genoprejsning efter en voldsom ulykke. Det er også historien om, hvordan modgang kan omsættes til innovation – og hvordan kærligheden til heste kan bane vejen for løsninger, der kan hjælpe mange andre.

Og rejsen? Den er langt fra slut. Den fortsætter – skridt for skridt.

LÆS OGSÅ: Safety first – Gå ikke ned på sikkerheden når du håndterer heste! 

Annonce

Seneste artikler

Styrk hestens krop med træningselastikker

Læs mere →

Kan heste leve udenfor?

Læs mere →

Glem ikke din egen krop! – fysioterapi

Læs mere →

Hvad er: Mountain Trail

Læs mere →

Dyrlæge og overdommer: “Stævneformatet skal simplethen laves om!”

Læs mere →

DYRSKUE OG LANDBRUGSMESSE – Hvor land og by mødes

Læs mere →

Træneruddannelse i klassisk ridekunst nu tilgængelig i Danmark

Læs mere →

Rewilding – Er Statens dyr mindre værd?

Læs mere →

Åbent Hus for hele familien

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Taastruphøj 6, Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk