Grovfoder varierer mere, end man tror
Læs mere →
Hestens fordøjelsessystem er specialiseret til at udnytte store mængder fibre. For at forstå, hvorfor korrekt fodring og stabile rutiner er så vigtige, giver det mening at se nærmere på, hvordan foderet bevæger sig gennem kroppen – fra første tyg til færdige hestepærer.
Fordøjelsen starter i munden. Her findeler hesten foderet grundigt med sine kindtænder og tilsætter samtidig spyt. Spyttet spiller en afgørende rolle, både for at gøre foderet synkbart og for at understøtte den videre fordøjelse.
To ponyer der nyder deres morgen hø på folden. Foto: Canva Pro
Mængden af spyt afhænger af fodertypen. Når hesten æder hø, produceres der store mængder spyt – cirka 3–4 kg spyt pr. kg hø. Til sammenligning dannes der kun omkring 1 kg spyt, når hesten æder 1 kg kraftfoder.
Den lange tyggetid ved grovfoder stimulerer altså en betydeligt større spytproduktion, hvilket har betydning for hele fordøjelsesprocessen.
Fra munden passerer foderet via spiserøret, som hos en varmblodshest er omkring 1,5 meter langt og løber langs venstre side af halsen. Når hesten tygger, formes foderet til små bolde, der synkes og transporteres videre mod mavesækken. Det tager cirka 10–15 sekunder for en foderbolle at passere gennem spiserøret.
For at denne transport kan foregå problemfrit, skal foderet være tilstrækkeligt findelt og blandet med spyt. Foder, der kan svulme op, bør håndteres med omtanke, da det i værste fald kan sætte sig fast og forårsage spiserørsforstoppelse.
Mavesækken hos hesten er relativt lille i forhold til dyrets størrelse og rummer typisk 15–20 liter hos en varmblodshest. Vand passerer hurtigt videre ud i tarmsystemet, mens foderet opholder sig i mavesækken i cirka 1–5 timer.
Mavesækken producerer konstant mavesyre, uanset om hesten æder eller ej. Det er en af grundene til, at hesten er designet til at indtage mindre mængder foder over mange timer i døgnet.
LÆS OGSÅ: Mavesår hos heste: Rammer ofte dem, der står meget inde og rides hårdt.
Fra mavesækken bevæger foderet sig direkte ind i tyndtarmen, som er omkring 20 meter lang og kan rumme cirka 50 liter. Her optages størstedelen af sukker og stivelse samt en del af protein, vitaminer og mineraler fra foderrationen.
Selvom tyndtarmen er lang, går passagen relativt hurtigt. Foderet bruger kun 1–3 timer på at passere dette afsnit af fordøjelsessystemet.
Den egentlige fiberfordøjelse finder sted i stortarmen, som består af blindtarm og tyktarm. Tilsammen kan de rumme 100–120 liter og fungerer som store gæringskamre.
Her lever millioner af mikroorganismer, som nedbryder fibrene i foderet gennem en fermenteringsproces. Under denne proces omdannes fibrene blandt andet til flygtige fedtsyrer, som hesten kan optage og bruge som energikilde.
Foderet opholder sig i stortarmen i 1–2 døgn, afhængigt af hvor let tilgængelige fibrene er. Denne langsomme passage er afgørende for, at hesten kan udnytte grovfoder effektivt.
En sund hest afsætter normalt gødning 12–15 gange i døgnet. Konsistensen bør være faste, velafgrænsede hestepærer med en let glinsende overflade.
Gødningen afspejler både fodersammensætning og fordøjelsens funktion. Som hesteejer kan man derfor hente værdifuld information ved at holde øje med hestepærerne – og især ved at reagere på ændringer i mængde, farve, lugt eller konsistens.
Hestens fordøjelse er kompleks og følsom, men også imponerende effektiv. Når man forstår systemets opbygning, bliver det tydeligt, hvorfor stabil fodring, tilstrækkeligt grovfoder og gradvise ændringer er så vigtige for hestens trivsel.
LÆS OGSÅ: Indgræsning – kunsten at vænne hesten til græs på en sikker måde.
Kilde: Equsana