Lusitano: Den elegante hest med portugisiske rødder
Læs mere →
Det meste af din hests dag er planlagt af andre: hvornår den kommer ind, hvad den spiser, hvor den skal gå hen. Det er der som regel gode grunde til. Men der er også masser af små øjeblikke, hvor du kan lade hesten bestemme selv. De koster ingenting, de tager få minutter, og du lærer din hest bedre at kende undervejs.
I august var Aarhus Universitet vært for den internationale konference for ridevidenskab, ISES, i Billund. Temaet var ‘The Nature of Horses’, altså hvad en hest egentlig er for et dyr. I et af plenaroplæggene opfordrede Cristina Luz Wilkins ifølge ISES’ egne referater til at spørge, hvad hesten biologisk er indrettet til at værdsætte, søge og reagere på, og ikke kun om den klarer sig.
Det er en tanke, man kan tage med ud i en helt almindelig dansk stald. De seks idéer nedenfor kommer ikke fra konferencen, men er vores egne bud på, hvordan det kan se ud en tirsdag aften i stalden.
Har i en sikker skillevej mellem folden og stalden, så stop op dér. Giv lidt slæk i grimeskaftet, og se hvilken vej hesten selv kigger og træder. Måske vil den forbi hækken, hvor der står noget spændende græs i kanten, måske vil den den korte vej hjem. Du kommer stadig frem til stalden, men hesten har fået et ord med i laget.
Gør det selvfølgelig kun dér, hvor begge veje er trygge, og hvor du har styr på trafik og andre heste.
Mange af os går direkte hen til hesten på folden og sætter grimen på. Prøv i stedet at stoppe et par meter fra den og vente. Lad den komme det sidste stykke selv og snuse til dig og til grimen, før grimen kommer på.
Nogle heste kommer med det samme, andre skal lige tygge færdigt. Begge dele fortæller dig noget, og mange oplever, at hesten bliver lettere at hente, når den har fået lov at tage det sidste skridt selv.
I stedet for én stor bunke hø kan du fordele den samme mængde i to eller tre bunker med lidt afstand imellem. Hesten vælger selv, hvor den begynder, og hvornår den går videre. Samtidig får den lidt mere bevægelse og ædetid ud af det samme hø.
Brug det grovfoder, hesten allerede får. Den her øvelse handler om valget, ikke om nyt foder, og pludselige foderskift skal man altid være forsigtig med.
Har din hest et læskur eller en åben boks ud til folden, så lad det stå åbent, når det kan lade sig gøre. Det kan overraske, hvornår hesten vælger at gå ind, og hvornår den bliver stående ude. Nogle står helst ude i let regn og søger ind, når fluerne bliver for nærgående.
Det kræver selvfølgelig, at indgangen er bred nok, og at flokken ikke presser den lavest rangerende hest ud.
Læg noget nyt og ufarligt på folden eller i ridehuset: en stor bold, en presenning på jorden, en kegle. Stå selv i nærheden, og lad hesten vælge, om den vil undersøge det, og hvor hurtigt. Ingen lokken, ingen trækken.
Nysgerrighed, der får lov at foregå frivilligt, er en god ting at have med i rygsækken næste gang, hesten møder noget uvant på en tur.
Et af de mest charmerende studier om hestens egne valg kommer fra Norge. Forskere fra Veterinærinstituttet og NMBU lærte en gruppe heste at pege på enkle symboler for ‘dækken på’, ‘dækken af’ og ‘ingen ændring’. Hestene brugte symbolerne på en måde, der passede med vejret: dækken på, når det var koldt og vådt, og af, når det var lunt.
Du behøver ikke en symboltavle derhjemme. Men du kan gøre det til en vane at mærke efter under dækkenet og bag albuen, før du beslutter dig, og lægge mærke til, om hesten søger læ eller står og slikker sol. Den fortæller dig ofte selv, hvad den har brug for.
Intet af det her kræver udstyr eller ekstra tid. Det kræver mest, at vi lige holder en pause og ser, hvad hesten selv vil, før vi beslutter for den. Vi tror, de fleste vil opdage, at deres hest har flere meninger, end de havde regnet med, og at det er ret hyggeligt at lære dem at kende.
Så næste gang du står ved foldlågen: Stop et par meter før, og lad hesten tage det sidste skridt.