Er der plads til alle typer hestemennesker?
Læs mere →
Skal hesten have dækken på? Er den begyndt at fryse? Eller har den faktisk fået det for varmt under dækkenet? Når temperaturen skifter, kan det være svært at vurdere, hvor meget hjælp hesten har brug for til at holde en passende kropstemperatur.
Heste er gode til selv at regulere deres temperatur, og pelsens isolerende egenskaber spiller en vigtig rolle. Men vind, regn, sol, arbejdsniveau, klipning, huld, alder og sygdom kan ændre forudsætningerne.
Derfor findes der heller ikke én bestemt udetemperatur, hvor alle heste enten fryser eller har brug for dækken. I stedet kan du lære at holde øje med hesten og de tegn, der kan fortælle, at dens temperaturregulering er udfordret.
Hestens krop arbejder hele tiden på at holde sin kernetemperatur inden for et relativt snævert område.
Når det bliver koldt, kan kroppen blandt andet reducere blodgennemstrømningen i huden, rejse hårene i pelsen og øge varmeproduktionen. Når hesten får det varmt, kan den øge blodgennemstrømningen til huden og afgive varme gennem blandt andet sved og fordampning.
Det betyder, at den temperatur, vi mennesker oplever som kold, ikke nødvendigvis føles på samme måde for en hest med en kraftig vinterpels.
Omvendt kan et tykt dækken eller hårdt arbejde gøre det vanskeligere for hesten at komme af med overskudsvarme.
Sved er et af de mest oplagte tegn på, at hesten forsøger at komme af med varme.
Det er helt naturligt, at en hest sveder under træning. Men står den stille i boksen eller på folden og er tydeligt svedig uden en anden oplagt forklaring, bør man undersøge hvorfor.
Har hesten dækken på, kan du mærke under det. En meget varm og fugtig hest kan være tegn på, at dækkenet er for varmt til de aktuelle forhold.
Andre tegn på varmebelastning kan blandt andet være:
Det er vigtigt at skelne mellem en hest, der blot føles varm, og en hest, der er ved at udvikle egentlig varmestress. Sidstnævnte kan være alvorligt og kræver hurtig handling.
En hest behøver ikke være drivvåd af sved, før varme bliver et problem.
Svedens vigtigste funktion er at køle hesten gennem fordampning. Hvor effektiv denne proces er, afhænger blandt andet af luftfugtigheden. Ved høj luftfugtighed fordamper sveden dårligere, og hesten kan derfor have sværere ved at komme af med varmen.
Derudover kan meget kraftig og langvarig svedproduktion medføre tab af både væske og elektrolytter.
I varmt vejr bør man derfor ikke kun se på termometeret. Luftfugtighed, direkte sol, ventilation og træningsintensitet spiller også ind.
Hvis hesten efter arbejde fortsat har meget høj puls og vejrtrækning, virker sløv eller desorienteret eller har en markant forhøjet kropstemperatur, skal situationen tages alvorligt.
Hesten bør flyttes til et køligere eller skyggefuldt sted og køles aktivt.
Forskning i nedkøling af heste efter arbejde viser, at rigelige mængder koldt vand er en effektiv metode til at sænke kropstemperaturen. Den gamle forestilling om, at koldt vand på en varm hest i sig selv skulle være farligt, understøttes ikke af den tilgængelige forskning.
Ved mistanke om alvorlig varmestress eller hedeslag bør dyrlægen kontaktes.
Et af de tydeligste tegn på kuldepåvirkning er, at hesten ryster.
Rystelser er kroppens måde at producere ekstra varme gennem musklernes aktivitet. En hest, der står og ryster af kulde, bør derfor ikke bare betragtes som en hest, der “nok skal vænne sig til det”.
Men kuldepåvirkning kan også være mindre tydelig.
Hesten kan eksempelvis ændre kropsholdning, søge læ, stå med halen ind mod kroppen eller være mindre villig til at bevæge sig. Over længere tid kan utilstrækkelig mulighed for at holde varmen også øge hestens energibehov og bidrage til vægttab, hvis fodringen ikke følger med.
En enkelt observation fortæller dog sjældent hele historien. Hesten skal vurderes sammen med vejrforholdene og dens øvrige adfærd.
Fem grader og vindstille vejr er ikke nødvendigvis det samme som fem grader med kraftig vind og vedvarende regn.
En tør vinterpels kan isolere effektivt, fordi hårene kan rejse sig og fastholde et lag luft tæt på kroppen. Når pelsen bliver gennemblødt og samtidig udsættes for vind, kan dens isolerende effekt blive dårligere.
Derfor er det ikke kun temperaturen, der afgør, om en hest har brug for ekstra beskyttelse.
Adgang til læ er særligt vigtig i vådt og blæsende vejr. Det giver hesten mulighed for selv at vælge et mere beskyttet område, når vejret kræver det.
Når vi klipper en hest, fjerner vi en del af dens naturlige isolering.
Det kan være praktisk for en hest i regelmæssigt arbejde, fordi den ikke bliver lige så våd af sved og kan være lettere at tørre efter træning. Men samtidig ændrer vi dens evne til at beskytte sig mod kulde.
En klippet hest vil derfor ofte have behov for anden management end en tilsvarende uklippet hest.
Hvor meget dækken den har brug for, kan dog stadig ikke afgøres ud fra en universel tabel. Hvor meget af hesten der er klippet, dens huld, opstaldning, adgang til læ og de aktuelle vejrforhold har betydning.
To heste på samme fold kan reagere forskelligt på præcis det samme vejr.
Fedtvæv bidrager til isoleringen, mens en meget tynd hest har færre energireserver og mindre isolering. Hestens fodring har også stor betydning, fordi fordøjelsen af fiberrigt foder bidrager til varmeproduktionen.
Ældre heste kan desuden have vanskeligere ved at holde huld, og sygdom kan påvirke både energibehov og temperaturregulering.
Derfor bør dækken og vintermanagement altid tilpasses den enkelte hest frem for hele stalden som én gruppe.
Det er en god vane regelmæssigt at kontrollere hesten under dækkenet.
Mærk eksempelvis omkring brystet, skulderen og under dækkenet. Er hesten varm og fugtig, kan det være et tegn på, at den har for meget på. Samtidig kan kontrollen afsløre gnavesår, fugt eller andre problemer, som ikke ses, når dækkenet ligger på.
Men temperaturen på et enkelt område af huden fortæller ikke præcist, hvad hestens kernetemperatur er.
Kolde ører betyder eksempelvis ikke automatisk, at hele hesten fryser. Kroppen kan ændre blodgennemstrømningen til huden og de yderste dele af kroppen som en del af den normale temperaturregulering.
Se derfor på hele hesten frem for at bruge én kropsdel som termometer.
Det kan være praktisk at have en fast rutine for dækkener, men vejret følger sjældent kalenderen.
En solrig efterårsdag kan blive overraskende varm, mens en våd og blæsende dag med samme temperatur kan stille helt andre krav til hesten.
Dækkenet bør derfor vurderes efter den enkelte hest og de faktiske forhold. Det kan betyde, at dækkenet skal skiftes i løbet af dagen, eller at hesten nogle dage slet ikke behøver det dækken, den normalt går med.
Det er især vigtigt i overgangsperioderne, hvor temperaturen kan ændre sig markant mellem nat og dag.
Vejrudsigten er et godt redskab, men den kan ikke fortælle præcis, hvordan din hest oplever vejret.
En uklippet hest i godt huld med kraftig vinterpels og adgang til læ har andre forudsætninger end en fuldklippet sportshest. En ældre eller tynd hest kan igen have andre behov.
Hold derfor øje med ændringer i hestens adfærd, huld, svedproduktion og generelle tilstand. Kontrollér hesten under dækkenet, sørg for adgang til vand og læ, og tilpas management, når vejret ændrer sig.
Målet er ikke, at hesten aldrig må føles varm eller kold på huden. Målet er, at den kan opretholde sin normale kropstemperatur uden at blive udsat for unødig varme- eller kuldebelastning.
Marlin, D.J. et al.: Forskning i hestens temperaturregulering, varmestress og nedkøling i forbindelse med fysisk arbejde.
Schroter, R.C., Marlin, D.J. & Jeffcott, L.B. (1996): Use of the Wet Bulb Globe Temperature (WBGT) index to quantify environmental heat loads during three-day-event competitions. Equine Veterinary Journal. Studie af miljøets betydning for varmebelastningen hos heste.
McCutcheon, L.J. & Geor, R.J.: Forskning i hestens svedproduktion, væske- og elektrolytbalance samt temperaturregulering under arbejde og varme forhold.
Morgan, K. (1998): Thermoneutral zone and critical temperatures of horses. Journal of Thermal Biology, 23(1), 59–61. Forskning i hestens termoneutrale område og tilpasning til forskellige temperaturer.
World Horse Welfare: Faglig vejledning om vinterhold, dækkener, huld, læ og håndtering af heste i varmt vejr.
The British Horse Society: Faglig vejledning om vintermanagement, dækkenbrug og pasning af heste under varme vejrforhold.