Når man føler sig udenfor i staldfællesskabet
Læs mere →
Der er heste, der kommer til Sortsø på Nordfalster med hove, der er mere end dobbelt så lange, som de burde være. Heste, der ikke vil lade et menneske komme inden for en armslængde. Og heste, hvis papirer ingen rigtig kan finde. Hestenshaab har taget imod dem siden 2006, og stedet har efter eget udsagn hjulpet over 100 heste videre. Det begyndte med én hest, som andre mente, man lige så godt kunne aflive.
Hesten hed Thobi. Hestemassør og dyrepasser Anja Kjeldbjerg købte den, fordi alternativet var aflivning, og hun arbejdede hårdt med genoptræning, massage og tid, indtil hesten fik et godt hesteliv igen. Det er den historie, hele Hestenshaab bygger på. Kort efter kom Bajads og Tessa, og så var et lille projekt på Falster pludselig et sted, hvor dyrevelfærdsorganisationer og politiet ringede til, når der var heste, ingen andre kunne tage.
I dag ligger Hestenshaab på 3,6 hektar i Sortsø med stald, tre folde og udsigt til skov og vand. Der er plads til omkring 12 heste på boks og et stort løsdriftsareal, som blev bygget i 2012 med et legat fra Dyrevelfærdspuljen. Anja Kjeldbjerg driver stedet, og hendes mand Tore hjælper med alt det praktiske og de store beslutninger.
Hvordan arbejdet ser ud i virkeligheden, blev tydeligt, da Dyrenes Beskyttelse fandt 16 vanrøgtede heste på en gård på Lolland. Otte af ponyerne kom til Hestenshaab. To dyr blev aflivet med det samme, og flere var i så dårlig stand, at udfaldet var usikkert. Ponyerne var stærkt underernærede, havde skab med sår i huden, og hovene var vokset til mere end det dobbelte af normal længde. Én pony havde efter alt at dømme ikke haft beslagsmed i omkring to år og havde svært ved at gå.
“De er så utrygge, så det er et kæmpe arbejde overhovedet at komme tæt på dem,” sagde Anja Kjeldbjerg til TV2 Øst om den sag.
Det er der, hjælpen begynder. Ikke med træning, ikke med ridning, men med at en hest tør lade et menneske stå ved siden af sig uden at blive bange.
En god dag på et hesteinternat er påfaldende udramatisk. Hestenshaab holder bevidst antallet af heste nede, så der er tid, plads og omsorg til hver enkelt. Om vinteren står hestene maksimalt omkring ti timer på boks, resten af tiden er de ude. Om sommeren går de på døgnfold og de store enge.
Hver hest har sin egen plan: individuelt foder, behandling hos dyrlæge, beslagsmed, kiropraktor eller terapeut, og genoptræning i det tempo, netop den hest kan følge. Anja Kjeldbjerg er uddannet dyrepasser med speciale i zoodyr og trækker på den baggrund i arbejdet med adfærd, flokdynamik og hvad miljøet omkring hesten gør for trivslen.
Den slags hverdag lyder ikke af meget. Men for en hest, der har stået alene i en mudderfold uden foder, er forudsigelighed selve behandlingen.
Da stedet startede, var massagebordet og tålmodigheden de vigtigste redskaber. I et interview med Folketidende i 2007 fortalte Anja Kjeldbjerg, at hestene fik omkring en times massage hver anden dag, og at hun havde sagt sit lønarbejde op for at få projektet til at hænge sammen. Dengang kaldte hun det “virkelig mit hjerteprojekt”.
Siden er netværket omkring stedet vokset. Hestenshaab samarbejder i dag med Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn, tager heste, der er beslaglagt af politiet, og har faste fagfolk ind over hver sag. Og økonomien hviler i høj grad på medlemmer, der for 399 kroner om året følger hestene gennem dagbøger og billeder. Det er stadig den samme model: almindelige hestefolk, der betaler for at følge en hest, de aldrig selv kommer til at eje.
Det er let at forestille sig et hesteinternat som et sted, hvor heste bliver gamle. Men Hestenshaab er bygget som en mellemstation. Hestene bliver formidlet videre til nye familier, der er tjekket grundigt igennem, og stedet holder kontakten bagefter for at sikre, at placeringen holder.
Der er noget trøstende ved den konstruktion. En hest, der kom ind som en sag, forlader stedet som nogens hest. Det er ikke altid en ridehest, og det er ikke altid en succeshistorie, nogle heste har stadig mange mén fra det de har oplevet. Men over 100 heste er nået videre, og det er værd at huske, når velfærdsstoffet ellers mest handler om det, der går galt.
Læs mere om Hestenshaabs arbejde og bliv medlem på Hestenshaabs hjemmeside.
Stort tillykke med de 20 år til Hestenshaab.