Når man føler sig udenfor i staldfællesskabet
Læs mere →
Efterårets regn og vinterens våde vejr kan hurtigt forvandle foldens indgang og foderplads til et mudderhul. Men løsningen er ikke nødvendigvis at lægge mere grus ud. Med den rigtige bundopbygning, dræning og valg af materialer kan du skabe et mere stabilt og tørt underlag, der holder langt bedre gennem vinteren. Her får du en praktisk guide til, hvordan du selv kan muddersikre de mest udsatte områder på hestefolden.
Du kender det sikkert. Resten af folden ser egentlig fin ud, men de sidste meter hen til leddet er blevet en sump. Gummistøvlerne sidder fast, trillebøren synker ned, og hestene står med mudder langt op ad benene.
Det samme gælder ofte omkring høhækken og vandkarret, hvor hestene opholder sig i længere tid ad gangen.
Heldigvis behøver du ikke nødvendigvis at renovere hele folden. Ofte kan du komme langt ved at forbedre underlaget de steder, hvor belastningen er størst.
Ifølge Sandshoppens guide til mudder på hestefolden handler en holdbar løsning om tre ting: at lede vandet væk, etablere en stabil bund og vælge et toplag, der passer til områdets funktion.
Når hestene dagligt bevæger sig over det samme område, bliver græsset slidt væk, og jorden trampet sammen. Det gør det sværere for regnvandet at trænge ned, samtidig med at hovene ødelægger jordens overflade.
Resultatet er en blanding af vand og optrådt jord, som bliver sværere og sværere at færdes på.
Det er ikke kun et praktisk problem. Forskning omtalt af Stockholms Universitet peger på, at særligt belastede områder ved foderpladser og foldindgange kan bidrage til udledning af næringsstoffer, når jordens plantedække forsvinder.
Derfor kan en bedre indretning af folden både gøre hverdagen lettere og være en fordel for miljøet.
Heste, der opholder sig meget på våde og mudrede områder, kan være mere udsatte for hudproblemer som muk.
Muk er en samlebetegnelse for betændelsestilstande i huden, særligt omkring kodebøjningerne. Årsagerne kan blandt andet være bakterier, parasitter og andre hudpåvirkninger.
Fugt og mudder giver ikke nødvendigvis muk i sig selv, men langvarig fugtpåvirkning kan svække hudens beskyttende barriere og skabe bedre betingelser for irritation og infektion.
Et tørt og stabilt underlag kan derfor være en vigtig del af forebyggelsen. Hvis hesten udvikler hævelse, smerter, væskende sår eller vedvarende skorper, bør du kontakte dyrlægen.
Foldens indgang er ofte det mest belastede område, fordi både heste, mennesker og maskiner passerer det samme sted hver dag.
Hvis du vil lave en holdbar løsning, er det vigtigt ikke bare at hælde nyt grus oven på mudderet. Det vil typisk blive blandet med jorden og gradvist synke ned.
I stedet bør underlaget bygges op fra bunden.
Start med at skrabe det bløde mudder og muldjord af, indtil du når ned til en mere fast bund.
Hvor meget du skal grave af, afhænger af jordtypen og hvor dybt mudderet går. På meget blød eller leret jord kan det være nødvendigt at grave dybere og etablere et kraftigere bærelag.
Sørg samtidig for at gøre området stort nok. Det nytter ikke meget at muddersikre selve ledåbningen, hvis hestene stadig skal stå i mudder og vente lige foran den.
En fast bund hjælper kun begrænset, hvis regnvandet fortsat samler sig samme sted.
Derfor bør du etablere et let fald væk fra leddet, så vandet ledes mod et egnet område.
Hvis der ofte står meget vand, kan det være nødvendigt med en egentlig drænløsning.
Sandshoppen beskriver eksempelvis en mindre drænlomme med drængrus og eventuelt et perforeret drænrør, der leder vandet videre til et egnet afløbsområde.
Vær dog opmærksom på, at dræn og nedsivning kan kræve kommunal tilladelse. En grusfyldt fordybning hjælper heller ikke nødvendigvis, hvis den omkringliggende jord ikke kan optage vandet.
På blød jord kan en kraftig geotekstil, også kaldet fiberdug, bruges til at adskille undergrunden fra bærelaget, så materialerne ikke blandes.
Dugen lægges på den afrettede bund med passende overlap mellem banerne. Den skal være egnet til belastningen fra heste og eventuelle maskiner.
Herefter etableres det bærende lag.
Ifølge Sandshoppen vil omkring 10-20 cm stabilgrus ofte være tilstrækkeligt på en nogenlunde fast jordbund. Er jorden meget blød eller leret, kan det være nødvendigt med et ekstra lag egnede grove bærematerialer nedenunder.
Stabilgruset fordeles jævnt og komprimeres grundigt, eksempelvis med en pladevibrator.
Fiberdugen og bærelagets tykkelse skal tilpasses jordforholdene. En fiberdug erstatter hverken dræning eller et tilstrækkeligt bærelag.
Det øverste lag er vigtigt, fordi det er her, hestene går og står.
Sandshoppen anbefaler blandt andet vasket sand oven på en fast, veldrænet bund ved foldindgangen. Det giver en mere jævn og eftergivende overflade end grove sten.
Undgå, at skarpe skærver ligger frit i overfladen, hvor de kan genere hovene.
Du kan også lade det faste område gå over i et stykke med træflis eller træspåner, så overgangen til den almindelige fold bliver blødere.
Husk at holde øje med, om toplaget bliver for dybt, glat eller ujævnt, når det har været i brug.
Det bedste tidspunkt at anlægge en holdbar bund er typisk i en tør periode, hvor jorden er lettere at arbejde med.
Men står du midt i en våd efterårs- eller vinterperiode, er der stadig muligheder.
En midlertidig løsning kan være at skrabe det værste mudder væk og lægge et tykt lag træspåner, træflis eller egnet vasket sand på det belastede område.
Sandshoppen foreslår blandt andet 10-20 cm træspåner eller sand som en midlertidig løsning, og i særligt bløde områder kan der være behov for mere.
Det kan gøre området mere fremkommeligt i en periode, men det er vigtigt at være realistisk: Materialerne vil gradvist blive blandet med jorden og kræve vedligeholdelse.
Det er derfor ikke det samme som at etablere en permanent, drænet bund.
Hvor foldens indgang især belastes af trafik, er problemet ved foderpladsen, at hestene står stille på det samme område i længere tid.
Her blandes mudderet ofte med tabt wrap, halm og gødning. Det gør underlaget både vådt og vanskeligt at holde rent.
Derfor bør du tænke lidt anderledes, når du vælger materialer til området omkring høhækken.
Start med at fjerne mudder, gammelt foder og opblødt jord.
Herefter etableres en stabil bund efter samme princip som ved foldindgangen: passende afgravning, eventuel fiberdug, vandafledning og et komprimeret bærelag.
Sandshoppen anbefaler her blandt andet stabilgrus som bund og stenmel som toplag.
Stenmel kan give en jævn og fast overflade, der er forholdsvis nem at skrabe fri for foderrester og gødning. Det kan også gøre det lettere at holde høhække og foderstativer stabile.
Der er dog en vigtig forskel på foderpladsen og foldens indgang:
Stenmel bliver forholdsvis hårdt og tæt, når det komprimeres. Det kan være praktisk under et foderstativ, men er ikke nødvendigvis det bedste underlag til et stort område, hvor hestene skal stå og hvile i mange timer.
Derfor kan det være en fordel at kombinere et fast underlag omkring selve foderstedet med blødere overflader rundt om.
Sørg samtidig for, at vandet kan løbe væk, da stenmel ikke i sig selv er nogen effektiv drænløsning.
Vasket sand kan være et godt toplag flere steder på folden, men der er en vigtig undtagelse.
Hvis hestene spiser hø eller wrap direkte fra jorden, bør du undgå sand som underlag.
Hesten risikerer nemlig at få sand med i foderet, hvilket kan bidrage til ophobning af sand i tarmen og i nogle tilfælde sandkolik.
Bruger du sand i nærheden af en høhæk, bør foderet derfor holdes adskilt fra underlaget, og du skal være opmærksom på spild omkring foderpladsen.
Omkring vandkar kan problemet være endnu større, fordi der både kommer regnvand og vand fra hestenes drikkeri.
Her kan en mindre, stabiliseret zone være en god løsning.
Et komprimeret bærelag med et egnet toplag kan mindske optrædningen, mens fald og eventuel dræning hjælper med at føre vandet væk.
Sørg for, at underlaget ikke bliver glat, og at vandkarret står stabilt, så hestene kan drikke uden at skulle balancere i mudder.
Der findes ikke ét materiale, som er bedst til alle områder. Det afhænger af, hvor meget stedet bruges, hvor våd jorden er, og om hestene primært går, spiser eller hviler der.
Stabilgrus: Et stærkt og stabilt bærelag, som kan bære belastningen fra heste og maskiner. Det bliver dog forholdsvis hårdt og tæt, når det komprimeres, og kræver derfor god vandafledning.
Vasket sand: Et mere eftergivende toplag, som kan være velegnet ved foldens indgang. Det skal dog ligge på en stabil bund og bør undgås direkte under løst foder.
Stenmel: Giver en jævn og fast overflade, som er forholdsvis let at holde ren. Det kan være praktisk omkring foderstativer, men bliver hårdt og er ikke særligt vandgennemtrængeligt.
Træflis og træspåner: Bløde materialer, som er nemme at lægge ud og kan være gode som midlertidig løsning. De nedbrydes dog over tid og kræver løbende opfyldning.
Stabiliseringsplader: Plastgitre eller særlige plader, som fordeler belastningen og hjælper med at holde fyldmaterialet på plads. De kræver en korrekt opbygget bund og skal være egnede til heste, så de ikke bliver glatte eller giver problemer for hovene.
Det vigtigste er ikke nødvendigvis at vælge det dyreste materiale, men at kombinere materialerne rigtigt.
Et område med meget trafik kræver typisk et stærkere bærelag, mens en opholdszone kan have større behov for et blødere toplag.
Selv et godt anlagt underlag kræver vedligeholdelse.
Fjern regelmæssigt gødning og foderrester, og hold øje med de steder, hvor toplaget bliver slidt eller begynder at danne fordybninger.
Efter kraftig regn er det også en god idé at kontrollere, om vandet løber væk som planlagt.
Husk desuden at se på, hvor vandet kommer fra. Hvis tagvand fra stalden eller læskuret løber direkte ud på folden, kan en tagrende og korrekt afledning gøre en betydelig forskel.
Det er også en fordel at lade slidte græsarealer hvile, når det er muligt, så plantedækket får mulighed for at komme tilbage.
Inden du etablerer større befæstede områder eller drænløsninger på folden, bør du kontakte kommunen.
Et meget nedtrådt område uden plantedække kan efter de konkrete forhold blive vurderet som en løbegård eller et særligt belastet areal. Det kan have betydning for kravene til indretning, afvanding og håndtering af næringsstoffer.
Der kan desuden gælde særskilte regler for dræning, nedsivning og afledning af vand.
Det er især relevant, hvis du planlægger at etablere en større permanent foderplads, en vinterfold eller et drænsystem.
Spørg derfor kommunen, hvilke regler der gælder på netop din ejendom, inden du begynder at grave.
Du behøver ikke nødvendigvis gøre hele folden mudderfri for at gøre en stor forskel.
Ved at starte med ind- og udgangen, foderpladsen og området omkring vandkarret kan du forbedre nogle af de steder, hvor hestene opholder sig mest, og hvor jorden belastes hårdest.
Det kræver lidt arbejde at etablere et ordentligt underlag, men gevinsten mærkes hver dag: færre støvler, der sidder fast, lettere adgang til foder og vand og et mere sikkert og behageligt miljø for hestene.
Og måske vigtigst af alt: Du slipper for at starte forfra med endnu en bunke grus, hver gang vinterens regn vender tilbage.
Den mest holdbare løsning er at fjerne det opblødte jordlag, sørge for korrekt vandafledning og etablere et stabilt bærelag med et hovvenligt toplag. På blød jord kan fiberdug hjælpe med at holde jord og grus adskilt. Det er ofte mere effektivt end blot at hælde nyt grus oven på mudderet.
Et fast, komprimeret bærelag med eksempelvis stenmel som toplag kan være praktisk omkring en foderplads, fordi området bliver mere stabilt og lettere at rengøre. Sørg for god vandafledning, og overvej blødere underlag omkring den faste zone. Undgå sand direkte under løst foder på grund af risikoen for sandindtagelse.
Ja, træflis eller træspåner kan være en god midlertidig løsning, især i mindre områder. Fjern først det værste mudder, og læg et tilstrækkeligt tykt lag ud. Materialerne bliver dog nedbrudt og blandet med jorden over tid, så de kræver løbende vedligeholdelse.
Ifølge Sandshoppens guide kan et lag på cirka 10-20 cm ofte være passende ved en foldindgang med almindelige jordforhold. På meget blød jord kan det være nødvendigt med et tykkere bærelag eller yderligere bundsikring. Tykkelsen skal altid tilpasses jordens bæreevne og belastningen fra heste og maskiner.
Du kan blandt andet købe stabilgrus, vasket sand, stenmel og træflis hos Sandshoppen.dk. De har også en guide til muddersikring af hestefolde, hvor du kan læse mere om materialerne og deres anvendelse. Fiberdug, drænrør og eventuelle stabiliseringsplader skal du vælge efter projektets behov og kontrollere, at de er egnede til formålet.
Det afhænger af projektets omfang, arealets anvendelse og de lokale forhold. Mindre vedligeholdelse og større etablering af befæstede arealer kan være omfattet af forskellige regler. Kontakt kommunen, især hvis du vil anlægge dræn, ændre vandafledningen eller etablere en permanent foderplads.