Så langt som mennesker kan spores tilbage, har hesten også været der. Intet andet dyr haft større betydning for vores forfædre. Det var hesten, der spredte folkeslag til alle verdens hjørner. Både i krig og i fredstid. Vores fortid er uadskillelig, for den enes historie skaber den andens. Vi hylder vores tætteste allierede i dyreriget igennem tre tidsaldre. Dette er fortællingen om trækdyret, budbringeren, og våbnet. Heste i krig.
Stridsvognen
I starten blev heste i Europa for det meste brugt til landbrug. Før pædagogik og dyrevelfærd blev til en videnskab, var det var deres pligt at trække det tunge læs. Hvad enten det var en plov, en vogn eller handelsvarer. Inden dem var det æsler og okser, der sammen delte denne byrde.
Fra trækdyr til topatlet
Æslets forfædre ankom fra Afrika et par tusinde år før hesten. Hestene ankom fra Centralasien, og selvom hestemælk aldrig rigtig blev lige så populært i Europe, så begyndte resten af verden hurtigt at få øjnene på for dette fantastiske dyr. Selvom oksen var stærkere, blev den overgået af den kloge og lærenemme hest, der kunne bruges til langt flere ting.
LÆS OGSÅ: Heste i Krig – Del 2 Antikken: Kampen Om Den Himmelske Hest
Hesten var større, hurtigere og lettere at træne end dyret, der er verdenskendt for dets stædighed. Og så kunne man ovenikøbet parre et hanæsel med en hoppe, hvis man skulle få brug for at trække et større læs, end hvad familiens æsel kan klare.
Vilde hestekræfter
Fra de tidligste udgravninger kan vi se, at oldtidens rigeste krigere er begravet med stridsvogne og ridetøjler. Oldtidens kampvogn blev skabt af de dygtigste håndværkere i landet, og flot dekoreret med dyre metaller. Men det var også simpelthen lettere at styre det stærke flokdyr på denne måde. De tidligste stridsvogne var ikke meget mere end en tung karet med fire solide træhjul, trukket af fire heste. Men de var klodsede, for de kunne kun bruges på flad grund.
Og tunge at slæbe op ad bakke.
LÆS OGSÅ: At køre med sin hest for vogn – en særlig del af hestesporten
Stridsvognens storhedstid ankom da man begyndte at lave hjul med eger – altså et hjul med stænger der holder fælgen på plads. Det blev dermed en lettere vogn, og med kun to hjul blev den lettere at trække. I starten var det æsler og onager – det asiatiske vildæsel – der blev brugt til formålet. Men så snart hesten blev tæmmet, så gik det – undskyld udtrykket – rigtig stærkt.
Antikkens sportsvogne
Stridsvognen var blevet fast inventar i militæret hos langt de fleste lande. De krævede kun én, der styrede tøjlerne, og så var der plads til et par soldater med spyd eller buer. Der gik bogstaveligt talt sport i den, da grækerne og siden romerne arrangerede stridsvogneløb for tilskuere. Kun de allerrigeste kunne sponsorere et hold i en sport, der krævede både omfattende investeringer og dyre forberedelser.
Al hæder og ære gik til ejeren af vinderholdet, ikke føreren, der kun fik betalt et beskedent honorar for at risikere liv og lemmer. Men de var så populære, at de ikke gik af mode før midten af 500-tallet – længe efter stridsvognen var blevet overhalet på slagmarken.
Og endnu en gang var det vidunderdyret der gjorde, at den nyeste teknologi var gået hen og blevet for langsom til krig.
Kilder: https://www.researchgate.net/publication/337058868_Domestication_of_the_Donkey_Equus_asinus_in_the_Southern_Levant_Archaeozoology_Iconography_and_Economy, https://www.britannica.com/technology/chariot, https://www.britannica.com/sports/chariot-racing, https://theconversation.com/hidden-women-of-history-kyniska-the-first-female-olympian-123909
