Så langt som mennesker kan spores tilbage, har hesten også været der. Intet andet dyr haft større betydning for vores forfædre. Det var hesten, der spredte folkeslag til alle verdens hjørner. Både i krig og i fredstid. Vores fortid er uadskillelig, for den enes historie skaber den andens. Vi hylder vores tætteste allierede i dyreriget igennem tre tidsaldre. Dette er fortællingen om trækdyret, budbringeren, og våbnet. Heste i krig.
Manden med de mange ord
Xenofon (også stavet Xenophon) var en talentfuld herre, der blev født i det femte århundrede f.Kr. Han var søn af en velhavende ridefamilie, og i en alder af 20 år mødte han Sokrates, et af en af tidsalderens største navne indenfor filosofi. Xenofon havde en tidlig interesse for politik, og netop hans personlige forhold Sokrates skulle blive omdrejningspunktet for en vigtig del af hans udgivelser.
LÆS OGSÅ: Heste i Krig – Antikken Del 2: Kampen Om Den Himmelske Hest
Foruden denne fritidsbeskæftigelse var han soldat, og med en række militære præstationer er han derfor svær at beskrive med bare en enkel titel. Derfor var det naturligt at skrive om heste, når det ikke handlede om husholdning, statsvidenskab eller filosofi. Særligt to af hans udgivelser, Om Ridekunsten og Hipparchikos (Kavaleriofficer, red.)skulle blive vigtig læsning for fremtidens ryttere og hesteinteresserede. Sidstnævnte handler om en officers pligter, strategi, og den militære forberedelse og brug af heste.
Gulerod i stedet for pisk
Om Ridekunsten giver os indblik i Xenofons idéer om livet med heste, og han deler ud af hans livslange erfaring med alt fra hestehandlen, over hestens helbred og til den bedste måde at stige i sadlen på en krigshest. Xenofon minder læseren om at en hest, der er drevet af frygt fremfor tiltro og arbejdsvillighed er uegnet til ridning både i krig og fred. Derfor tilbyder han detaljerede råd til, hvordan en ung hest tilrides og hvordan båndet mellem hest og menneske skabes på et fundament af tillid og belønning.
Han skriver om korrekt træningsmetode, at ”Hvis hesten viser tegn på angst, bør træneren nænsomt – aldrig ondskabsfuldt – demonstrere, at forhindringerne ikke er farlige.” Noget der i dag er en selvfølge indenfor træning. Man bør aldrig så meget som nærme sig en hest i impulsiv vrede, advarer han. Lydighed er for Xenofon højeste prioritet, og ikke noget man kan få ud af enhver hest til krig. Han påpeger at hesten bør lære at forbinde menneskelig kontakt med lindring og kærlige klap, og aldrig afstraffelse.
LÆS OGSÅ: Fra krigsdyr til sportsdyr – en hyldest til hestenes historie
Ingen soldat uden hest
I tiden før udbredelsen af hesteskoen, giver antikkens hestehvisker også gode råd til, hvordan ejere bevarer sunde hove. ”Et fugtigt og jævnt staldunderlag vil ødelægge selv den bedste hov”, begynder Xenofon og giver råd til staldens indretning. Det bedste underlag til overfladen mellem, eller udenfor staldene, opnås med fire til fem vognlæs af halvkilos sten, så hesten styrker hovene selv i aktive hvileperioder. Det ujævne underlag efterligner en stenbelagt vej og hjælper desuden til at styrke hestens stråle, muskler og balanceevne, forklarer han.
Xenofon giver idéer til øvelser, der efterligner forholdene under krig. Blandt andet det, at træne pludselige temposkift, der har til formål at træne hestens udholdenhed og vænne den til skiftende omstændigheder under krig. Han foreslår volter som en vigtig øvelse, og når man forestiller sig tusindvis af soldater ridende i formation er det let at se hvorfor. Han understreger at en god krigshest skal lære at bevæge sig i al slags terræn, og opfordrer læseren til at ride væk fra vejene.
Krigslege i fredstid
Manualen, der menes og være skrevet omkring 355 før Jesus, blev først tilgængelig for alle i 1516 – over tusinde år efter – da den blev trykt og oversat i et større oplag. Før Xenofon var der selvfølgelig andre, der havde skrevet om heste. Men ingen skulle opnå den samme form for popularitet, både iblandt officerer og iblandt hobbyryttere. Den forblev vigtig læsning i perioden efter antikken; et voldsomt årtusinde, der skulle blive begyndelsen på enden af heste i krig.
Kilder: https://www.britannica.com/biography/Xenophon, Xenophon, On Horsemanship (Oversat af H.G. Dakyns)(2013)
