Annonce
en af vinterens største udfordringer er at holde vandet frostfrit til hestene. foto canva pro
En af vinterens største udfordringer er at holde vandet frostfrit til hestene. Foto: Canva Pro

Heste kan også dehydrere om vinteren

….får din hest væske nok i frostvejr?

Vinteren stiller særlige krav til pasningen af heste og ikke mindst frostvejr er en ekstra udfordring. Mindre bevægelse, mere tid i stalden, øget indtag af tørt grovfoder og et lavere vandforbrug kan samlet set øge risikoen for kolik, dehydrering og andre fordøjelsesproblemer. Mange hesteejere forbinder ekstra salt eller elektrolytter med sommerens varme, men netop i de kolde måneder kan det være en fordel at supplere for at stimulere hestens tørst.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Forebyg kolik og dehydrering i vintermånederne

Når hesten står stille i perioder – hvad enten det skyldes vejr, mørke eller ændrede træningsrutiner – øges risikoen for både forstoppelse, kolik og muskelskader. Derfor er det afgørende at tilpasse både fodring, motion og vandforsyning, især i vinterhalvåret.

“Forebyggelse er langt lettere – og langt billigere – end behandling”

Efterår og vinter er perioder, hvor flere heste tilses af dyrlæge med kolik og diarré. Årsagen er ofte kombinationen af:

  • Mere opstaldning
  • Mindre bevægelse
  • Større indtag af tørt hø
  • Lavere vandindtag

Konsekvent adgang til tempereret vand, tilpasset fodring og daglig bevægelse er de vigtigste værktøjer til at holde hestens fordøjelse sund gennem vinteren.

“Heste indtager det meste af deres vand inden for tre timer efter fodring, så tilbyd gerne tempereret vand i forbindelse med fodringen, hvis du ikke har opvarmet vand hele tiden.”

Vinterferie gavner ikke nødvendigvis hesten

En hest, der ikke bevæger sig tilstrækkeligt og samtidig ikke drikker nok vand, har større risiko for at udvikle forstoppelse og kolik. Hvis træningsniveauet ændres,så husk også at gennemgå foderplanen.

“Der skal kun få dages hvile til, før en hest, der får en energirig foderplan, risikerer at udvikle nyreslag eller andre muskelskader, hvis den genoptager arbejdet på normalt niveau umiddelbart efter en pause.”

Cand.med.vet. Nicole Wetterstein

Stillestående heste, der fortsat får fuld ration kraftfoder, risikerer både kolik og nyreslag. Derfor bør man halvere eller helt fjerne kraftfoderet i hvileperioder. Det kan også være en fordel at sprede foderet ud på folden, så hesten bevæger sig mellem foderpladserne. Hvis hesten fortsat får kraftfoder, bør det gives i mindre portioner fordelt over flere måltider.

mange heste står mere i boks om vinteren hvilket kan give flere problemer både psykisk og fysisk. foto canva pro
Mange heste står mere i boks om vinteren, hvilket kan give flere problemer både psykisk og fysisk. Foto: Canva Pro

Mørke og korte dage betyder ofte mindre ridning. Men pauser gavner ikke nødvendigvis hesten – tværtimod øger længere tid på stald risikoen for kolik. I vinterperioden er der typisk mindre arbejde og mere opstaldning, hvilket øger risikoen for fordøjelsesproblemer. Heste, der står på stald – også dem i arbejde – bør motioneres dagligt for at holde fordøjelsen i gang.

Vand – den vigtigste faktor i forebyggelse

Manglende adgang til vand på folden kan føre til forstoppelse og kolik. Ifølge Dyrevelfærdsloven skal heste have fri adgang til vand eller mulighed for at drikke mindst to gange dagligt. En hest har som udgangspunkt behov for cirka fem liter vand pr. 100 kg kropsvægt dagligt. For en 600 kg hest svarer det til omkring 30 liter – og ofte mere.

Om vinteren opstår en særlig udfordring: vandet kan fryse til i vandkopper og kar, hvilket reducerer hestens vandindtag. En plastspand kan i nogle tilfælde være et bedre alternativ, hvis den lettere kan holdes isfri.

Normalt drikker en hest omkring 38 liter vand dagligt, hvilket holder fordøjelsen i gang. Drikker den mindre, stiger risikoen for kolik markant. Ved diarré mister hesten desuden store mængder væske og vigtige næringsstoffer og risikerer at dehydrere.

Ny forskning: Hvordan foretrækker heste sit vand?

Heste skal have stabil adgang til rent, isfrit vand om vinteren for at forebygge livstruende forstoppelseskolik. Når heste spiser mere tørt hø, men drikker mindre på grund af kulde, øges risikoen for dehydrering betydeligt.

Man har tidligere troet, at heste ganske enkelt drikker mindre, når vandet er koldt. Men forskning har vist et mere nuanceret billede.

Forskning i hestes drikkeadfærd

For over 20 år siden undersøgte adfærdsforsker Dr. Sue McDonnell og hendes team ved New Bolton Center, University of Pennsylvania, hvordan vandets temperatur påvirker hestes drikkelyst.

Forsøget omfattede tre scenarier:

  1. Kun varmt vand
  2. Kun iskoldt vand
  3. Både varmt og iskoldt vand samtidig
studie viser, at heste kan drikke op til 40 % mere, når vandet er tempereret frem for iskoldt. foto canva pro

Resultatet var overraskende:

  • I koldt vejr drak hestene større mængder varmt vand end iskoldt vand, når de kun havde én mulighed.
  • Men når de kunne vælge frit mellem varmt og iskoldt vand, valgte de næsten altid det kolde – og drak mindre af det.

Heste foretrækker koldt vand, men de drikker mere, hvis de kun tilbydes lunkent eller tempereret vand.

Den ideelle vandtemperatur

Undersøgelser viser, at vandtemperaturer mellem 7°C og 18°C (45°F–65°F) øger hestens vandindtag. Heste kan drikke op til 40 % mere, når vandet er tempereret frem for iskoldt.

I studiet lå kontinuerligt opvarmet vand i gennemsnit på cirka 19°C (66°F), mens varmt påfyldt vand havde en temperatur mellem 20–35°C (68–95°F) på de tidspunkter, hvor hestene drak mest.

Heste drikker desuden størstedelen af deres daglige vandindtag inden for tre timer efter fodring. Har man ikke mulighed for konstant opvarmet vand, kan man derfor med fordel tilbyde tempereret vand i forbindelse med fodring.

Sådan øger du væskeindtaget om vinteren

Ud over tempereret vand kan man:

  • Tilsætte elektrolytter med salt (natriumklorid) for at stimulere tørst
  • Opbløde foder som høpiller, roepiller eller fuldfoder
  • Tilsætte vand direkte i krybbefoderet

En hest har behov for cirka 30 gram salt dagligt (ca. to spiseskefulde). Det letteste er at blande saltet i foderet. Hvis det tilsættes drikkevandet, skal der altid være en ekstra spand med rent vand uden salt.

“Salt opretholder væskebalancen og uden tilstrækkeligt salt påvirkes både præstation og trivsel.”

Opblødt foder kan kræver tilvænning. Start med let fugtning og øg gradvist vandmængden, indtil hesten accepterer konsistensen.

Kulde og løs gødning

Diarré hos hesten kan også være medvirkende til et øget væsketab. Vinterkulde og ændrede forhold i stalden kan ofte være årsag til diarré hos heste. Det skyldes typisk ikke kulden i sig selv, men følgevirkninger som nedsat vandindtag, frosset vand, foderskift og for lidt grovfoder. Det kan føre til væsketab, nedsat foderoptagelse og øget risiko for kolik.

Forebyggelse handler især om at sikre adgang til tempereret, frisk vand, give rigeligt grovfoder af god kvalitet samt sørge for læ og eventuelt dækken ved behov. Hold øje med gødningens konsistens, og kontakt dyrlæge ved vedvarende diarré.

Hvorfor er salt så vigtigt for hesten?

Det kan være en god idé at lade hestene have adgang til ekstra salt hele året rundt forudsat at de har fri adgang til vand. foto malgré tout
Salt spiller en afgørende rolle i hestens krop.
  • Salt er nødvendigt for at opretholde en korrekt væskebalance.
  • Sikre normal overførsel af nerveimpulser.
  • Understøtte musklernes evne til at trække sig sammen.
  • Uden tilstrækkeligt salt kan både præstationsevne og generel trivsel blive påvirket.

De fleste heste har gavn af fri adgang til saltsliksten. Foto: Malgré tout

For meget salt

Indtager hesten mere salt end nødvendigt, er det sjældent farligt. Forgiftning forekommer næsten kun, hvis hesten ikke har fri adgang til tilstrækkeligt rent drikkevand. Symptomer kan da være diarré, kolik, øget tissetrang og mathed. Derfor er det afgørende, at alle heste har adgang til frisk vand døgnet rundt.

“Der er generelt en langt større risiko for, at hesten får for lidt salt end for meget.” 

Nogle heste kan af kedsomhed – eller ved utilstrækkelig tildeling af grovfoder – bruge slikstenen for meget. I sådanne tilfælde kan det være en fordel at dosere saltet i foderet eller tilbyde saltstenen i begrænsede perioder.

For lidt salt

Saltmangel viser sig ofte ved diffuse og uspecifikke symptomer. Hesten kan få øget appetit, tabe sig, begynde at spise jord eller slikke på inventar og træværk. Derudover kan man opleve træthed, nedsat energi, manglende vækst og tegn på dehydrering.

Sliksten eller løst salt i foderet?

Ifølge undersøgelser fra Kentucky Equine Research Center drikker heste mere vand, når de får tildelt løst salt blandet direkte i foderet sammenlignet med, når de kun har adgang til en sliksten. Det skyldes formentlig, at det er lettere for hesten at få dækket sit reelle behov, når saltet er en fast del af den daglige ration.

En hest på 500 kg har et dagligt behov for knap 10 gram natrium. Det svarer til cirka 28 gram natriumklorid (almindeligt salt). Her er det vigtigt at tage højde for den samlede foderration. Mange müsliprodukter og fuldfodertyper indeholder allerede salt – særligt foder til højtydende heste, heste i intensiv træning og konkurrenceheste. Foder til vedligehold indeholder typisk mindre salt, hvilket harmonerer med det lavere behov hos heste i lettere arbejde.

Hvad med jod i saltet?

Der opstår jævnligt debat om, hvorvidt heste bør tildeles salt med eller uden jod. I praksis får de fleste heste dækket deres jodbehov gennem det daglige krybbefoder. Hestens behov ligger på cirka 0,1 mg jod pr. kg tørstof, den indtager dagligt.

Jod er nødvendigt for reguleringen af stofskiftet. Mangel kan føre til svage føl og uregelmæssige brunster hos hopper. Omvendt kan et for højt jodindtag også give alvorlige problemer, herunder svage eller dødfødte føl.

Optagelsen af jod hænger tæt sammen med selen. Hvis fodringen indeholder for meget jod og samtidig for lidt selen, kan det øge risikoen for skader på hestens skjoldbruskkirtel. Derfor bør tildeling af mineraler altid ske med udgangspunkt i en gennemtænkt og afbalanceret foderplan.

Denne viden understreger, at korrekt salt- og mineralforsyning ikke blot handler om præstation – men i høj grad også om fordøjelse, væskebalance og forebyggelse af kolik, særligt i vinterhalvåret.

VIGTIGT: Det anbefales at rådgive sig, med en dyrlæge og/eller professionel foderkonsulent, for at sikre, at din hest får den korrekte mængde vitaminer og mineraler – herunder også salt.

Kilder


Kristula, Michaela A., and Sue M. McDonnell. “Drinking Water Temperature Affects Consumption of Water During Cold Weather in Ponies.” Applied Animal Behaviour Science, vol. 41, no. 3–4, Aug. 1994, pp. 155–60. https://doi.org/10.1016/0168-1591(94)90020-5.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)
Annonce

Seneste artikler

Pulsen lyver ikke – hestens sundhedsindikator

Læs mere →

Studie: Tarmbakterier og huld

Læs mere →

Tilpasning af foder: Samme hest – nye behov

Læs mere →

Bruger vi for mange tilskud?

Læs mere →

Forårsmorgenens dilemma: Solrige eller skyggefulde folde?

Læs mere →

Grovfoder varierer mere, end man tror

Læs mere →

Drikker din hest nok? Tjek vandkoppens kapacitet

Læs mere →

Det lærte vi af vores første pony

Læs mere →

Event: Telepati i bevægelse – et nyt møde med din hest

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk