
Det Dyreetiske Råd erklærede i december 2024 tålmodigheden opbrugt med ridesporten og krævede lovgivning med sanktioner. Nu er ministeriet for Fødevarer nedlagt, Jacob Jensen (V) er afløst af en ny socialdemokratisk minister — og for den aktive rytter er det afgørende spørgsmål, om de 11 konkrete hestevelfærdsforslag overlever regeringsskiftet.
Da Det Dyreetiske Råds formand Bengt Holst i december 2024 erklærede, at rådets tålmodighed med ridesporten var opbrugt, var det ikke en ny kritik — men det var en ny tone. Rådet ville ikke nøjes med anbefalinger længere. Det ville have lovgivning med konkrete deadlines og sanktionsmuligheder.
Fire måneder senere svarede den daværende fødevareminister Jacob Jensen (V) med 11 konkrete hestevelfærdsforslag. Nu er Jensen væk: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er nedlagt med regeringsskiftet den 3. juni 2026, og ansvaret for hestevelfærd er placeret i et nyt ministerium under en ny socialdemokratisk minister. For den aktive rytter er spørgsmålet konkret: hvad er allerede sat i kraft, hvad afventer den nye ministers beslutning — og hvad rammer specifikt den rytter der holder hest på pensionsstald?
Forud for Jensens udspil lå et vedvarende pres. DR dækkede rådets centrale analyse: heste kan ikke give samtykke til deltagelse i sport. Den asymmetri placerer det fulde ansvar for velfærd hos mennesket — og branchen havde ikke løftet det ansvar tilstrækkeligt på egen hånd. Rådet anbefalede ministeren at indføre detaljeret lovgivning, herunder obligatorisk åbning af opvarmningsbaner for offentligheden ved stævner, uddannelseskrav til alt undervisnings- og træningspersonale samt dommere, og konkrete sanktionsmuligheder ved overtrædelse.
Idrætsmoniteren beskrev rådet som ude af tålmodighed med ridesportens selvregulering. Positionen var en direkte eskalering: rådet havde i årevis fremsat anbefalinger; nu ville det have bindende regler.
Konteksten var velkendt for alle i sporten. Chokerende optagelser fra opvarmningsbaner og stævner havde allerede åbnet debatten om dyrevelfærd i ridesporten. Det Dyreetiske Råd brød ikke ny tematisk grund — men skiftede strategi fra rådgivende til kravstillende.
I april 2025 svarede Jacob Jensen med et konkret 11-punktsprogram, der blev dækket af DR og TV 2. De 11 punkter i kort form:
1. Uddannelseskrav til den ansvarlige for erhvervsmæssigt hold af heste samt til ansatte i virksomheder med heste. 2. Skærpede redskabsregler for brug af tungebånd, sporer, pisk og visse bidtyper — herunder kandarbid. 3. Næsebåndsgrænse — en fastsat grænse for, hvor stramt et næsebånd lovligt må spændes. 4. Egnethedskrav — heste må ikke trænes i øvelser, de ikke er fysisk eller mentalt egnede til. Forbud mod hyperfleksion var under overvejelse. 5. Velfærdsbaseret træning — krav om at al ridning og træning sker efter principper, der ikke tilsidesætter hestens velfærd. 6. Konkurrenceklarhed — præstationspåvirkende behandlinger skal være ophørt inden start til stævne. 7. Kirurgisk karens — forbud mod konkurrencedeltagelse efter bestemte kirurgiske indgreb. 8. Registrering og kontrol af medicinering og kirurgiske indgreb på konkurrenceheste. 9. Internationalt initiativ — Danmark opfordrer FEI og partnerlande til tilsvarende krav. 10. Fold og adfærd — krav om at heste har adgang til fold og at adfærdsbehov opfyldes. 11. Uvildigt bidstudie — en uvildig undersøgelse af konsekvenserne af diverse bidtyper i praksis.
Det mest kontroversielle punkt var kandarbiddet. Jensen valgte ikke et totalt forbud, men ville begrænse brugen til ryttere med dokumenteret uddannelse. Det tilfredsstillede ikke Det Dyreetiske Råd. Formand Bengt Holst sagde ifølge DR, at “selv erfarne ryttere regelmæssigt anvender kandarbid på måder, der fremkalder konfliktadfærd hos hestene.” Holst ønskede et totalt forbud — uden undtagelser for erfarne ryttere med uddannelse.
Overordnet set kvitterede Holst for ministerens initiativ som “meget positivt” og “et skridt i den rigtige retning”, men fastslog at kandarbidspørgsmålet forblev uafklaret.
DRF gik tidligt i gang med at implementere dele af listen på eget initiativ. Forbundets anerkendelse af ministerens udmelding i april 2025 var ikke kun symbolsk — formand Kimi Gerd Nielsen meddelte, at en række af forslagene allerede var under implementering i forbundets egne strukturer.
Obligatorisk registrering af konkurrenceheste trådte i kraft 1. januar 2026, fremgår det af DRF’s oversigt over de væsentligste reglementsrettelser for 2026. Den rytter der ønsker at starte til officielle DRF-stævner, skal have sin hest registreret i det centrale system. Det er den direkte sportsorganisatoriske implementering af punkt 8 i Jensens plan.
Nyt dressurbedømmelseskoncept trådte i kraft september 2025. Hestevelfærd tillægges nu eksplicit vægt i dommerens vurdering — en implementering af punkt 5 om velfærdsbaseret træning i selve konkurrenceformatet.
DRF har derudover nedsat en ekspertgruppe bestående af danske og internationale dyrlæger og forskere til løbende evidensbaseret opdatering af retningslinjerne og lanceret strategien “Sammen om Hestevelfærd”. Strategiplanen 2026–2029 nævner specifikt trænerlicenser og instruktørregistrering som kerneområder i den kommende planperiode. Det er fortsat sportsorganisatorisk initiativ — ikke lovgivning vedtaget i Folketing.
For den rytter der betaler månedlig boks på pensionsstald og bruger instruktør til ugentlig undervisning, er konsekvenserne fordelt på to spor: hvad der allerede er aktivt, og hvad der afventer.
Hvad der er aktivt nu:
Registreringskravet fra januar 2026 gælder alle, der starter til officielle DRF-stævner. En uregistreret hest er en reglementsovertrædelse. Det er en administrativ ændring, men den er reel — og den kræver handling af den rytter, der hidtil har startet uden at tænke på registrering.
Det skærpede dressurbedømmelseskoncept er aktivt fra september 2025. En dommer kan i princippet nu lade hestevelfærd påvirke den samlede vurdering, selv om hesten teknisk set udfører øvelsen korrekt.
Hvad der stadig afventer:
Uddannelseskravet til instruktører og staldansvarlige (punkt 1) er endnu ikke formelt lovbundet. DRF’s strategi sigter mod licenser og instruktørregistrering inden for 2026–2029, men den juridiske forpligtelse er ikke på plads. Det er ikke entydigt bekræftet i de tilgængelige offentlige kilder, hvornår et obligatorisk uddannelseskrav konkret træder i kraft for den uorganiserede rideskole eller pensionsstald.
Foldadgangskravet (punkt 10) hviler allerede på eksisterende husdyrlovgivning. Jensens forslag sigter mod en skarpere formulering og styrket håndhævelse — ikke et nyt forbud. For pensionsstalde med begrænsede foldfaciliteter kan skærpet tilsyn have praktisk effekt på stallens driftsmodel. Det hænger tæt sammen med staldmiljøets generelle standard — herunder luftkvalitet og ammoniakbelastning, som er et selvstændigt velfærdsproblem der falder under den overordnede ramme om opfyldelse af hestens adfærds- og sundhedsbehov, men ikke er direkte adresseret i de 11 punkter.

Næsebåndsmåling er allerede indført ved FEI-niveau og kan forventes at sprede sig til det nationale konkurrenceniveau inden for planperioden. Kandarbidreglerne er ikke ændret endnu, men forslagets logik peger mod, at brug fremover kræver dokumenteret uddannelse.
Medicinerings- og karensreglerne (punkt 6 og 7) berører enhver rytter der behandler sin hest op til et stævne. Den præcise definition af “præstationspåvirkende behandling” i bekendtgørelsesform er endnu ikke offentliggjort i de tilgængelige kilder — det er et punkt der kræver afklaring, inden den praktiske konsekvens er entydig.
De politiske og organisatoriske spor er komplekse. Her er de fem punkter der konkret berører den aktive rytter i 2026:
1. Registrer hesten, hvis du starter til stævner. Fra 1. januar 2026 er det et krav, ikke en anbefaling. Tjek DRF’s system, inden du melder dig til næste stævne — en uregistreret hest er en reglementsovertrædelse.
2. Tjek din næsebåndspraksis. Måling er allerede aktivt ved FEI-stævner og forventes udvidet til nationalt niveau. En national bekendtgørelsesstandard er endnu ikke offentliggjort — men retningen er sat.
3. Dommeren kan nu bruge velfærd som vurderingskriterium. Hestevelfærd indgår eksplicit i det opdaterede dressurbedømmelseskoncept fra september 2025. En hest der viser tydelig konfliktadfærd kan give det udslag i karakteren, selv om bevægelsen er teknisk korrekt.
4. Følg DRF’s kommunikation om instruktørlicenser. Kravet er ikke lovbundet endnu, men det er inden for horisonten via DRF’s strategi 2026–2029. Brug perioden til at afklare, om din instruktørs uddannelse vil leve op til kommende krav — og stil spørgsmålet direkte til din stald.
5. Dokumentér behandlinger op til stævner. Karens- og medicinreglerne (punkt 6 og 7) er under konkretisering. Den præcise bekendtgørelsesformulering er ikke offentliggjort, men retningen er klar: præstationspåvirkende behandlinger skal registreres og afsluttes inden start.
Den 3. juni 2026 trådte regeringen Mette Frederiksen III til. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eksisterer ikke længere. Ansvaret for dyrevelfærd er placeret i det nye ministerium for natur og dyrevelfærd under Christian Rabjerg Madsen (S), 40 år, socialdemokrat og Folketing-medlem siden 2015. LandbrugsAvisen beskriver ham som “det tætteste man kan komme på en ny fødevareminister” — selv om ministerporteføljen nu er bredere og forankret i natur og velfærd frem for erhverv.
Hvad Rabjerg Madsen konkret agter at gøre med Jensens 11-punktsliste, fremgår ikke af tilgængelige offentlige udmeldinger pr. juni 2026. Det er ikke entydigt bekræftet i de tilgængelige kilder, om forslagene videreføres uændret, justeres eller sættes på pause som følge af ministeriets omstrukturering.
For de punkter der kræver bekendtgørelsesændringer — uddannelseskrav, næsebåndsgrænse, hyperfleksionsforbud — er beslutningen nu Rabjerg Madsens. DRF’s allerede godkendte strategi kører videre uanset det ministerielle spor, men lovgivningssporet afventer en udmelding fra det nye ministerium.
Den åbne ende er ikke triviel. Det Dyreetiske Råd er fortsat aktivt og har ikke trukket sine krav tilbage. I en sport der også kæmper med spørgsmål om medicinsk kontrol og sportens integritet, er presset på hestesportens legitimitet ikke forsvundet med et ministerielt stafetskifte. Det er blot skiftet adresse.
Nej. Jacob Jensens forslag sigtede mod at begrænse brugen til ryttere med dokumenteret uddannelse — ikke et totalt forbud. Det er ikke entydigt bekræftet i de tilgængelige kilder, om den begrænsning er formelt indført som bekendtgørelse pr. juni 2026.
Registreringskravet fra 1. januar 2026 gælder for konkurrencedeltagelse ved officielle DRF-stævner. Heste der udelukkende bruges privat uden stævnedeltagelse er ikke direkte berørt af dette krav.
Det er ikke fastsat en konkret dato i de offentligt tilgængelige kilder. DRF’s strategi 2026–2029 nævner trænerlicenser og instruktørregistrering som mål, men en juridisk forpligtelse i form af lovgivning er ikke bekræftet vedtaget.
Christian Rabjerg Madsen (S) er minister for natur og dyrevelfærd i regeringen Mette Frederiksen III, der trådte til den 3. juni 2026. Han overtager ansvarsområdet fra Jacob Jensen (V), hvis ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er nedlagt.
Krav om foldadgang og opfyldelse af hestens adfærdsbehov er allerede forankret i den eksisterende husdyrlovgivning. Jensens forslag sigter mod en præcisering og styrket håndhævelse. Den endelige formulering i bekendtgørelsesform er endnu ikke offentliggjort i de tilgængelige kilder.