Hvorfor bliver vi ved med at vælge hestelivet?
Læs mere →
Hesten stopper, når vi tager i tøjlen. Den går frem for schenklen. Den står stille, når vi beder om det. Men betyder det nødvendigvis, at den forstår, hvad vi ønsker – eller har den bare lært, hvilken reaktion der får presset til at forsvinde?
I hesteverdenen bliver en lydig hest ofte betragtet som en veltrænet hest. Men måske er det værd at spørge, hvad der ligger bag lydigheden. For der er forskel på en hest, der har lært et tydeligt signal og trygt kan reagere på det, og en hest, der reagerer for at undgå et ubehag, den ikke helt forstår.
En stor del af traditionel hestetræning bygger på det, der inden for læringsteori kaldes negativ forstærkning. Det betyder ikke “negativ” i betydningen dårlig træning. Det betyder, at noget fjernes, når hesten udfører den ønskede adfærd.
Vi lægger eksempelvis schenklen til. Hesten går frem. Schenklen slipper.
Eller vi lægger et let pres i grimen. Hesten flytter sig. Presset forsvinder.
På den måde lærer hesten, hvilken respons der får presset til at ophøre. Metoden er grundlæggende for meget hestetræning og kan være både effektiv og forholdsvis mild, når signalerne er tydelige, presset er let, og slippet af presset kommer øjeblikkeligt.
Problemet opstår derfor ikke nødvendigvis, fordi vi bruger pres.
Problemet kan opstå, når hesten ikke kan finde ud af, hvordan den får presset til at stoppe.
Hvis du beder hesten om at gå frem, og den gør det, men schenklen fortsætter med at presse for hvert skridt, bliver signalet mindre tydeligt.
Hvor var belønningen for det rigtige svar?
International Society for Equitation Science anbefaler blandt andet, at signaler er tydelige, kan skelnes fra hinanden og ikke gives samtidigt, hvis de betyder forskellige ting. De fremhæver også, at hesten gradvist bør lære at reagere på stadig lettere signaler, og at konstant “nagging” med tøjle eller schenkel bør undgås.
Det sætter et interessant spørgsmålstegn ved noget, mange ryttere gør helt automatisk: Hvis vi hele tiden holder hjælpen på, hvordan skal hesten så vide, hvornår den har svaret korrekt?
At give efter er nemlig ikke bare en pause. Den er en vigtig del af selve læringen.
“Hesten hører ikke efter.”
“Den prøver mig af.”
“Den ved godt, hvad den skal.”
Sådanne forklaringer kan hurtigt dukke op, når en hest ikke reagerer, som vi ønsker.
Men forskning i hestens læring peger på, at uklare, modsatrettede eller dårligt timede signaler kan skabe konflikt og forvirring. Hvis hesten eksempelvis møder fremaddrivende signaler og bremsende tøjlekontakt på samme tid, bliver det vanskeligere for den at finde den korrekte respons.
Det betyder selvfølgelig ikke, at enhver manglende reaktion skyldes rytteren. Hesten kan være distraheret, bange, fysisk begrænset eller simpelthen endnu ikke have lært opgaven godt nok.
Men måske bør spørgsmålet nogle gange ændres fra:
“Hvorfor gør den ikke, som jeg siger?”
til:
“Har jeg gjort det tydeligt nok, hvad det rigtige svar er?”
Her bliver debatten mere vanskelig.
For vi forbinder ofte ro og lydighed med trivsel. En hest, der står stille, protesterer lidt og udfører det, vi beder om, kan umiddelbart se ud som den ideelle elev.
Men manglende protest fortæller ikke nødvendigvis hele historien.
Hvis et dyr gentagne gange oplever aversive påvirkninger, som det ikke kan kontrollere eller undslippe, kan der i alvorlige situationer opstå det, der kaldes learned helplessness – indlært hjælpeløshed. Her kan dyret gradvist stoppe med aktivt at forsøge at påvirke situationen. Begrebet er blevet diskuteret i forbindelse med hestetræning, særligt når pres eller straf anvendes på en måde, hvor hesten ikke tydeligt kan finde en respons, der får påvirkningen til at ophøre.
Det betyder ikke, at enhver stille eller meget lydig hest er “hjælpeløs”. Det ville være en alt for stor konklusion.
Men det betyder, at fraværet af modstand ikke i sig selv beviser, at hesten forstår eller er komfortabel.
Ikke nødvendigvis.
Pressure-release er dybt integreret i ridning, og selv meget lette signaler fra tøjle og schenkel fungerer ofte gennem denne læringsmekanisme. Nyere forskning diskuterer derfor også mulighederne ved at kombinere forskellige former for forstærkning frem for at betragte positiv og negativ forstærkning som to lejre, der ikke må mødes.
Positiv forstærkning – hvor hesten får noget, den værdsætter efter den ønskede adfærd – kan også anvendes i træningen. Studier peger blandt andet på, at positiv forstærkning kan øge motivation og engagement og være forbundet med positive interaktioner mellem hest og menneske.
Det afgørende er derfor måske mindre, hvilken træningsetiket vi sætter på os selv, og mere hvordan hesten oplever den konkrete træning.
Er signalerne tydelige?
Får hesten mulighed for at finde det rigtige svar?
Kommer belønningen eller ophører presset på det rigtige tidspunkt?
Kan hesten bevare roen, mens den lærer?
En hest skal selvfølgelig lære at reagere på os. Det handler også om sikkerhed. Vi skal kunne stoppe, styre og håndtere et dyr på flere hundrede kilo.
Men der er forskel på kontrol og konstant kontrol.
Når læringen fungerer, bør rytteren gradvist kunne gøre signalerne lettere. Hesten skal ikke behøve et stærkere og stærkere pres for fortsat at udføre den samme opgave. ISES fremhæver netop self-carriage – at hesten selv opretholder blandt andet tempo, retning og kropsholdning, indtil den får et nyt signal.
Måske er det derfor et bedre tegn på god træning end ren lydighed:
At hesten kan reagere på et lille og tydeligt signal – og derefter får lov til at fortsætte uden konstant korrektion.
For den mest interessante hest er måske ikke den, der aldrig siger nej.
Det er den, der har fået så tydelige spørgsmål, at den ved, hvordan den kan sige ja.
McGreevy & McLean – The advent of equitation science
Læs studiet hos ScienceDirect
McGreevy & McLean – Roles of learning theory and ethology in equitation
Læs studiet hos ScienceDirect
McGreevy & McLean – Punishment in horse-training and the concept of ethical equitation
Læs studiet hos ScienceDirect
Ahrendt et al. – Development of a standard test to assess negative reinforcement learning in horses
Læs studiet hos ScienceDirect
International Society for Equitation Science – ISES Training Principles
Se træningsprincipperne hos ISES
Bradshaw-Wiley et al. – Combined reinforcement: Poisoned cue or a panacea for modern equine training?
Læs studiet hos ScienceDirect
Enhanced Understanding of Horse–Human Interactions to Optimize Welfare
Læs studiet hos Animals/MDPI