Rigtig mange af os kender til de stressede heste. De heste som er utrolig opmærksomme, vågne og ofte viser mange stressende signaler. De kan være kendetegnet ved store næsebor, store øjne, spændte muskler, overfladisk vejrtrækning, høj hovedholdning, hyppig afføring og problemer med at stå stille. Men hvad med de heste, som virker indelukkede og slukkede? Læs med her og få Kathrine Dybdahls forklaring på, hvorfor de fortjener mindst lige så meget opmærksomhed og handling.
Stress er normalt, men ikke når det varer ved
Vi har alle sammen set en stresset hest før – når hestens indre flugtdyr dukker op. Et flugtdyr, som ligger instinktivt i dens nervesystem, og som er naturligt og normalt. Jeg tænker ikke vi er uenige om, at kortvarig stress er normalt og kan ske for enhver hest. Men længerevarende stress hos din hest kan have konsekvenser for din hests fysiske og mentale sundhed. Det har jeg skrevet om tidligere her.
Kathrine Dybdahl har firmaet Dybdahl Body & Mind. Kathrine er uddannet fysioterapeut og hestefysioterapeut. Efterfølgende har hun kombineret kranio-sakral terapi og en række andre uddannelser og kurser for at kunne hjælpe både dyr og mennesker af med alt det, som vi ikke altid kan se med det blotte øje.
Men der er også en anden type stress hos din hest. Ikke en udadvendt stress som nævnt ovenfor, men en indadvendt stress. Den indadvendte stress er en stressform, hvor hesten holder stressen inde i kroppen.
Der er igen tale om en længerevarende stress, som jeg oplever på sigt blokerer nervesystemet, så hestene slukker i deres signaler.
De slukkede heste kan let overses
Der er mange slukkede heste, men det er ikke altid vi lægger mærke til dem. Den slukkede hest giver ofte ikke de største signaler fra sig, og derfor virker de mere tilpasset. De danser ikke rundt på staldgangen, de kan rides ud alle steder og de kan rides af alle. Intet virker til at genere dem.
Jeg er bevidst om, at der findes rigtige søde og omgængelige heste, som kan håndteres af alle. Det er ikke dem jeg refererer til. Det er de heste, som lukker i kropssproget og slukker i øjnene. De heste jeg behandler i denne tilstand, ser jeg som passive og ”depressive”.
Jeg ved godt, at en hest ikke kan få depression, da det kræver en selv-refleksion. Men det er for at sætte et billede på hestene. De depressive heste giver altid de samme rideture og uanset hvor stort presset er, så reagere de ikke synderligt. De byder sig ofte ikke til en opgave, og ejerne ser jeg ofte som frustrerede over, at deres hest ikke viser motivation, gejst og vilje.
Jeg har erfaret at hestene typisk har ændret adfærd undervejs. Det var ikke den hest som ejerne startede med at kende. Hvorfor? Ofte ser jeg et traume som en udløsende faktor.
Fjordhesten Lilje havde lukket ned
Jeg kan komme med et eksempel. Jeg havde Lilje i behandling – en fjordhesthoppe på 9 år, som ejer selv havde avlet og brugte som kørehest. Ejer havde stadig Liljes mor, Lotus. Jeg blev kontaktet da de adskillige gange havde fået Lilje behandlet.
Ejer tænkte selvfølgelig, at Liljes ændrede adfærd skyldes en smerte eller ubehag et sted fra kroppen. Dyrlæge, sadelmager og kiropraktor havde været på, og det hjalp kortvarigt, men hun var stadig slukket i sin krop.
Ejer tænkte, at hvis nu Lilje selv blev drægtig og fik et føl, så kunne det være hun blev glad igen. Lilje fik derfor føl sidste år, og passede også på føllet, men de kunne se at Lilje ikke vidste, hvordan hun skulle være mor. Føllet skubbede, bed og sparkede hende, og Lilje tog blot i mod.
Når nervesystemet bliver overaktivt
Da jeg ankommer til Lilje første gang, så mærker jeg at hele hendes ryg er spændt og har øget sympatikus aktivitet. Med dette mener jeg, at ryggens nervesystem er overaktivt ligesom når musklerne skal til at spænde til ved flugt. Hun synes det er ubehageligt, at jeg berører hende over ryggen og bagdelen. Jeg måtte virkelig afbalancere nervesystemet og især nervus vagus.
Læs også: Derfor kan en fysisk skade ændre din hests adfærd
Nervus vagus er kort fortalt den længste nerve i din hests og din krop. Den forsyner stort set alle organer i kroppen, men styrer også vores adfærd. Så en skade på denne kan ændre din hest eller din egen adfærd.
Liljes nervus vagus var ikke blevet fysisk skade fra eksempelvis bid eller spark, men var blokeret på grund af mental ubalance. Og hvad mener jeg så her? Jo, der hører nemlig mere til Liljes forhistorie.
At blive forladt kan være et stort traume
Liljes mor Lotus fik 3 år efter et nyt føl, Gajol. Og strakt efter folingen af Gajol afviste Lotus Lilje fuldstændig. Fra at have sin mor tæt på sig i 3 år, så blev hun forladt. Stort traume for Lilje.
Så kan man tro på at heste ikke kan føle, men min overbevisning er at de kan, og at blive udstødt fra flokken ødelægger meget for en hest. Lilje sumpede derefter ind i sig selv, og glemte at være hest. Glemte hestesprog. Alt dette sætter sig som blokeringer i nervus vagus, og som en ond cirkel ændrer Liljes adfærd sig, og hun går ind i sig selv, for at beskytte sig selv.
Det hænder derfor, at jeg efter en behandling må tage hesten på ridebanen, hvilket også var tilfældet med Lilje. Her nulstiller jeg kroppen via bevægelsesterapi og kick-starter kroppen på ny. Ejer blev udstyret med øvelser de selv skulle udføre.
Efter 3 behandlinger havde Lilje ændret sig markant. Hun sagde fra overfor sit føl, hun løb med resten af flokken på folden, hun lå ned og sov på folden, og ikke mindst, så havde hun fået sin gnist tilbage i øjnene. Den gnist man kender som ejer, når man ved ens hest trives.
Indadvendt stress kan være svært at spotte
Hvad ønsker jeg at sige med denne artikel? Jeg ønsker at gøre opmærksom på, at der også er en indadvendt stress, og den kan være sværere at se, da det ikke er det vi forbinder med stress og heste. Men de heste med indadvendt stress kan have mindst lige så mange spændinger i kroppen og blokeringer i organerne. Og de kan have problemer med at trives med flokken.
Kender du eller har du en slukket hest?
Først og fremmest skal du finde ud af, at din hest ikke er slukket på grund af smerter og ubehag i kroppen. Derfor skal der først en dyrlæge på.
Hvis der ikke viser sig at være et fysisk problem med din hest, så kan det være en ide at kigge på din hests mentale sundhed. Start først med at gennemtænke din hests forhistorie. Er der gamle traumer? Gamle ubehagelige oplevelser? For det kan hobe sig op i din hests nervesystem.
Jeg oplever, at hvis man som ejer får skabt en større forståelse for sin hests historie, så kan der allerede ske en positiv udvikling. Ellers skal man finde en behandler som arbejder med hestens psykiske velbefindende. Det gør mange kranio-sakral-terapeuter, visse former for massage, bindevævsbehandling med videre. Find eventuelt en behandler som også kan udstyre dig med øvelser, så du kan fortsætte det gode arbejde med din hest.
