Har vi glemt at ride bare for sjov?
Læs mere →
Måske har du drømt om det, siden du var barn. Måske er interessen først kommet senere. Eller måske red du som lille og har efter mange år fået lyst til at sætte dig i sadlen igen. Uanset hvad burde det være ret simpelt: Du finder en rideskole, booker en prøvetime og begynder at ride. Men som voksen kan det føles overraskende grænseoverskridende at være ny i en verden, hvor det virker, som om alle andre har siddet på en hest, siden de kunne gå.
For hvordan lærer man at ride som voksen, når kroppen pludselig har en mening om det, hovedet når at forestille sig alt det, der kan gå galt, og en 12-årig i stalden tilsyneladende ved mere om heste end dig?
Som barn er det helt naturligt at være ny til noget. Man prøver, fejler og spørger, hvis man er i tvivl. Som voksen er vi lidt mere vant til at have styr på tingene. Og så træder man ind i en stald.
Pludselig står man med en grime i hånden og er i tvivl om, hvilken vej den skal vende, mens alle omkring én bevæger sig hjemmevant mellem hestene og sadler op på rekordtid.
Det kan føles lidt mærkeligt, når det er den 13-årige ved siden af, der viser dig, hvordan gjorden skal spændes. Men i stalden følges alder og erfaring ikke nødvendigvis ad.
Børn kan have en imponerende evne til bare at gøre ting. Hesten sætter i galop? Fedt. Et lille spring? Selvfølgelig. Som voksen kan hjernen være lidt mindre samarbejdsvillig.
For du ved godt, at heste er store dyr, og at man kan falde af og slå sig. Så mens underviseren siger: “Nu prøver vi lige lidt galop”, har dit hoved måske allerede produceret syv forskellige scenarier for, hvordan det kan gå galt. Det er ikke nødvendigvis hesten, der er den største udfordring. Nogle gange er det ens egne tanker.
Så er der selve ridningen. Det ser måske ikke voldsomt fysisk krævende ud – lige indtil dagen efter den første ridetime, hvor du opdager muskler, du ikke anede eksisterede.
Ridning kræver også en helt anden kropskontrol, end man måske forventer. Balance, koordination og nye bevægelser skal pludselig læres fra bunden. Det kan være frustrerende, når hovedet godt forstår instruktionen, men kroppen ikke helt følger med. Men ridning handler også om balance, motorik og muskelhukommelse, og det tager tid at lære.
Der findes mange uskrevne regler i en stald. Hvor udstyret ligger. Hvordan man trækker hesten. Hvad man selv skal gøre før og efter timen. Hvordan man passerer hinanden på ridebanen. Og hvorfor alle pludselig råber “døren!”.
For erfarne ryttere er det bare hverdag. Som ny kan det føles, som om alle andre har fået udleveret en manual, du selv mangler. Derfor kræver det måske lidt mod at stille de spørgsmål, der føles helt basale. Men hvordan skulle du vide det, hvis ingen har lært dig det?
Du har måske redet i tre måneder og føler endelig, at du er ved at få styr på letridningen. Ved siden af dig sidder et barn og galoperer rundt, som om det er det nemmeste i verden. Men barnet har måske redet i fem år.
Det er let at sammenligne alder frem for erfaring. Som voksen forventer man ofte mere af sig selv, men man kan ikke rigtig springe begynderstadiet over. Man skal lære balancen, signalerne og alt det praktiske omkring hesten, uanset om man er 10, 30 eller 60.
Ja, du kommer måske til at føle dig klodset. Du kommer til at stille spørgsmål, som andre kender svaret på, og have ridetimer, hvor intet rigtig fungerer. Men langsomt begynder de små ting at lykkes.
Du kan selv gøre hesten klar. Letridningen begynder at sidde. Den første galop føles mindre skræmmende. Du lærer hestene og menneskene at kende, og pludselig føles stalden ikke længere som en fremmed verden. En dag opdager du måske, at du ikke længere føler dig som den nye.
Og måske står der på det tidspunkt en anden voksen med en grime i hånden og ser lige så forvirret ud, som du selv gjorde engang. Så kan det være dig, der siger: “Bare rolig. Jeg kunne heller ikke finde ud af det i starten.”