Hvorfor bliver vi ved med at vælge hestelivet?
Læs mere →
Så snart efterårsregnen for alvor sætter ind, og folden bliver til mudder, dukker den samme gæst op i mange danske stalde: muk. Det er en hudirritation i kodeområdet lige over hoven, som kan udvikle sig fra en lille skorpe til en ordentlig plage, hvis den ikke opdages i tide. Den gode nyhed er, at du selv kan holde øje med det, hvis du ved, hvad du skal kigge efter.
Muk er ikke én bestemt sygdom, men en fællesbetegnelse for hudirritation og infektion i den bløde hud bagest på benet, lige over hoven. Når huden bliver konstant fugtig af mudder og regn, bliver den skrøbelig, og bakterier, svamp eller mider kan få fat, hvor huden ellers ville have holdt dem ude.
Det allerførste tegn er ofte små, hårde skorper i koden, gerne dér hvor hesten har hvidt eller lyst hår, som er ekstra følsomt. Under skorperne kan huden være rød, fugtig og øm at røre ved. Nogle heste bliver sky, når du tager fat om benet, eller løfter benet hurtigere end normalt under strigling.
Hold især øje med:
1. Skorper eller skæl i koden, ofte i klumper 2. Hår der klistrer sammen eller falder af i pjuskede totter 3. Rødme eller væskende hud, når du forsigtigt løfter en skorpe 4. Varme i området sammenlignet med resten af benet 5. Ømhed, når du rører ved koden
Jo tidligere du fanger det, jo lettere er det at få bugt med, før det spreder sig op ad benet.
Efterårets kombination af regn, mudder og lunkne temperaturer er stort set den perfekte opskrift på muk. Huden bliver aldrig rigtig tør mellem regnbygerne, og mudder slider samtidig mekanisk på huden, så den bliver mere modtagelig. Ifølge Landbrugsavisen er netop den vedvarende fugt kombineret med små sår og slid det, der åbner døren for infektionen, ikke selve mudderet alene.
Det lyder banalt, men det virkelige våben mod muk er en fast rutine. Tag et par minutter, hver gang hesten kommer ind fra fold, og kør hånden ned over koden på alle fire ben. Du behøver ikke vaske benene hver eneste dag, faktisk kan for hyppig vask med for hård sæbe gøre huden mere skrøbelig. Det handler mere om at se og mærke efter, end om at skrubbe.
Hvis hesten har hvide aftegn, er de områder værd at holde ekstra øje med, da lyst hår og hud typisk er mere sart end mørk hud.
Du kan sjældent holde en hest helt væk fra mudder om efteråret, men du kan begrænse hvor længe huden står fugtig:
Opdager du skorper, er det første skridt at rengøre området forsigtigt, fjerne løse skorper uden at rive i huden, og få benet grundigt tørt bagefter. Lad gerne huden ånde frem for at pakke den ind i creme på creme, det kan holde på fugten i stedet for at holde den ude.
De fleste tilfælde af muk kan du sagtens håndtere selv med god hygiejne og tålmodighed. Men ser du ikke bedring efter en uges tid, eller hvis benet begynder at hæve, bliver varmt over et større område, eller hesten bliver tydeligt øm at gå på, skal du kontakte en dyrlæge. Ubehandlet kan infektionen i sjældnere tilfælde brede sig videre op i benet, og så bliver det en langt større sag at få bugt med.
Muk er sjældent farligt, hvis du griber ind tidligt. Det kræver bare, at du kender de første tegn, og at du giver dig selv de to minutter om dagen, det tager at tjekke benene igennem, mens resten af stalden går sin vante gang omkring dig.
Muk skyldes mikroorganismer, der findes i miljøet, og smitter typisk ikke direkte mellem heste, hvis de går på samme fold. Men deler heste børster, strigler eller benvikler, kan smitstoffet overføres den vej, så hold udstyret adskilt, hvis en hest har muk.
Ja, i milde tilfælde kan du normalt godt ride videre, men undgå gnub og pres direkte på det angrebne område, og hold koden ren og tør efter turen. Er hesten tydeligt øm eller halt, bør du give den en pause og eventuelt tale med en dyrlæge.
Nej, hyppig vask kan faktisk gøre huden mere sårbar, fordi den fjerner naturlig fedt og hudbarriere. Bedre at holde benene tørre, tørre dem af efter fold og tjekke dem jævnligt, frem for at skrubbe dem rene hver dag.