Har vi glemt at ride bare for sjov?
Læs mere →
Der var måske engang, hvor en ridetur bare var en ridetur. Du steg op, red afsted og kom hjem igen uden at tænke over, om træningen havde været effektiv, om hesten havde gået korrekt, eller om I var kommet tættere på det næste mål. Men hvornår bliver ridning egentlig til noget, vi føler, vi skal?
For mange af os er hestene noget af det, vi holder allermest af. Alligevel kan ridningen nogle gange ende med at føles som endnu en opgave, der skal klares i en hverdag, hvor der i forvejen er rigeligt på programmet.
Der er træningsplaner, undervisning, stævner og mål, man gerne vil nå. Måske skal konditionen forbedres, galoppen sidde bedre, eller næste stævne gå lidt bedre end det sidste. Og der er selvfølgelig ikke noget galt i at have ambitioner. Det kan være både motiverende og enormt tilfredsstillende at mærke, at træningen rykker.
Men midt i alle planerne kan det være let at glemme den ridetur, der ikke har noget bestemt formål. Den, hvor du ikke har besluttet på forhånd, hvor længe du skal ride. Hvor du ikke skal øve noget bestemt. Hvor du måske bare skridter en tur, rider uden sadel eller tager en tur i skoven, fordi vejret er godt.
Ikke fordi det står i træningsplanen. Bare fordi du har lyst.
De fleste hestemennesker kender nok følelsen af at kigge på kalenderen og tænke: Jeg burde også nå at ride. Det lille ord “burde” siger egentlig ret meget. For selvfølgelig følger der ansvar med at have hest. Den skal passes og aktiveres på en måde, der passer til den. Men det betyder ikke nødvendigvis, at hver eneste tur i sadlen skal være produktiv.
Alligevel kan man hurtigt få dårlig samvittighed over en fridag eller føle, at en kort skridttur “ikke rigtig tæller”, men hvem har egentlig bestemt det?
På Instagram og TikTok møder vi konstant ryttere, der træner, tager til undervisning, starter stævner og deler deres fremskridt. Det kan være inspirerende. Men det kan også få ens egen helt almindelige tirsdag i stalden til at virke lidt… utilstrækkelig.
For mens du måske brugte en time på at strigle din hest og derefter red 20 minutter, har en anden allerede delt dagens træning, nye personlige rekord eller weekendens rosetter. Det er let at sammenligne, men vi ser kun små bidder af hinandens hesteliv. Og måske behøver en god dag med sin hest slet ikke kunne måles i resultater.
Tænk på nogle af de rideture, du husker bedst. Er det nødvendigvis dem, hvor øvelserne sad perfekt? Eller er det også turen med en staldveninde, hvor I snakkede hele vejen? Den spontane aftentur om sommeren? Første gang du galoperede hen over en stubmark? Eller den dag, hvor du egentlig kun ville skridte lidt, men endte med at blive ude meget længere?
Nogle gange er de bedste ture netop dem, der ikke skulle føre til noget.
At ride for sjov betyder selvfølgelig ikke, at man skal droppe ambitionerne. Man kan sagtens elske at nørde dressur, jagte den fejlfrie springrunde eller arbejde målrettet frem mod et stævne og samtidig give plads til de dage, hvor præstationen ikke betyder noget.
Måske handler det bare om at huske, hvorfor de fleste af os begyndte. Sandsynligvis var det ikke på grund af træningsplaner, placeringer eller følelsen af at kunne krydse dagens ridetur af på en liste. Det var nok bare, fordi vi syntes, heste var fantastiske.
Så måske skal vi en gang imellem lade træningsplanen ligge, lægge telefonen væk og tage en ridetur uden et eneste mål. Ikke for at blive bedre. Ikke for at nå noget. Bare fordi det er sjovt.