OPDATERING: Hesteherpes på Sjælland er den farlige type 1

Ikke nok med Corona, så har hesteherpes atter fået fat i Hestedanmark. For nyligt døde en hest i Vestjylland, og nu er det bekræftet, at der er konstateret flere smitteudbrud i Nordsjælland med den farlige hesteherpes virus 1. I et opslag i Heslegård Sporstrideklubs offentlige Facebook-gruppe fremgår det, at smitten florerer på en gård ved Helsinge. Der er ligeledes konstateret udbrud i Sønderjylland, erfarer Malgré Tout gennem sine læsere. Sygdommen er drilsk og rigtig grim, så her samler vi de bedste råd til at undgå, at din hest bliver ramt af den alvorlige sygdom. Vi summerer også op, hvilke typer af sygdommen, der er mest alvorlige og hvilke symptomer, de giver.

Læs også: DRF om hesteherpes: “Alle heste, der kommer hjem fra udlandet, skal i 28 dages karantæne”

Hvad er hesteherpes egentlig for noget?

Hesteherpes er vira, der findes i de fleste heste over hele verden. Den kaldes også EHV og er endemisk, hvilket betyder, at langt de fleste heste har det i kroppen uden at være syge af det (i dvale). Hos enkelte heste kan det dog gå i udbrud. Man mener hestene smittes som føl, og så bærer på sygdommen resten af livet, hvor den så kan komme i “udbrud” og give sygdom/smitte. Det er i øjeblikket ukendt, hvad der får nogle inficerede heste til at udvikle de alvorlige neurologiske former, der kan være dødelige.

EHV-1 og EHV-4 er de værste

Som du måske allerede har gættet, findes der mange forskellige udgaver af hesteherpes. Faktisk har forskere fundet hele 9 forskellige typer, men du behøver kun at koncentrere dig om nr. 1 og nr. 4, da det er disse, som er de mest almindelige. Inkubationsperioden for EHV er typisk 4-6 dage. EHV-1 forårsager typisk en bifasisk (tofaset) feber, der topper på dag 1 eller 2 og igen på dag 6 eller 7. For en god ordens skyld gennemgår vi lige forskellen på de to vira:

• EHV-1 er den type herpes, som for alvor har ramt Danmark det seneste års tid. Den er farlig for drægtige hopper, da den kan forårsage abort. Derudover kan den også give generel feber og forkølelse hos alle typer af heste. Sygdommen findes også i en neurologisk form, hvor den kan give lammelser. De generelle symptomer på EHV-1 er alvolige lammelser hos hesten, luftvejsinfektion særligt hos unge hest, abort hos hopper og neonatal infektion hos føl. Rammer det føl, er dødeligheden 100 %.

• Mange kender knap så meget til EHV-4, som er EHV-1’s mindre farlige lillesøster. EHV-4 kan forårsage luftvejssygdomme, feber og hoste. I meget få tilfælde kan det føre til alvorlig sygdom i lungerne. Det er ikke et nyt virus, man har kendt til det længe, men er først begyndt at være interessant, da man koblede det til den sjældne alvorlige lungesygdom EMPF. 

Læs også: Dyrlæge: Sådan undgår du, at din hest får hesteherpes

Hvordan smitter EHV?

EHV er smitsom og spredes ved direkte kontakt mellem heste eller via indirekte kontakt med fysiske genstande, som er kontamineret med virusset. Det kan overleve op til 7 dage i miljøet under normale omstændigheder, men kan under perfekte miljøforhold leve op til en måned udenfor kroppen. Virusset er luftbåren, men man ved endnu ikke over hvor lang afstand, det kan smitte. Her er en liste over ting, der kan overføre virusset:

• Mennesker fx. via hænder og tøj
• Boksens overflader og strøelse
• Udstyr, herunder dækkener, underlag og trenser
• Trailere og andre transportmidler
• Klude og andre ting, du bruger til at tørre ting over med
• Foderspande og vandkar på folde

Da EHV er et virus, kan man ikke behandle sygdommen som sådan, men kun give understøttende behandling og sørge for god hygiejne og smitteforanstaltninger. Derfor er tålmodighed og observation af hestens tilstand, den bedste behandling.

Hvad gør jeg, hvis min hest får konstateret EHV-1 eller 4?

Alle heste med feber og/eller diagnosticeret EHV skal isoleres. Mål desuden hestens temperatur – gerne flere gange dagligt. Ligeledes er det meget vigtigt, at alle overflader, som hesten er i kontakt med, desinficeres. Smittede heste isoleres, i henhold til anbefalingerne fra Dansk Dyrlægeforening, Seges og Dansk Rideforbund, i tre forskellige grupper. Hvilken gruppe, afhænger af, hvilket virus de er smittet med:

Læs også: Parasitterne i din hest

Gruppe 1: Raske stalde

• Daglig observation af alle heste
• Ved deltagelse i samlinger (stævner, væddeløb, kåring, dyrskue, avl) bør man tage temperatur dagligt af hestene 10 dage, før man deltager.

Gruppe 2: Stalde med symptomer på luftvejsinfektion (EHV-4 hører til i denne gruppe)

• Karantæne 14 dage fra sidste hest er raskmeldt (ingen til- eller afgang af heste til stalden)
• Isoler syge heste, så vidt muligt
• Daglig temperaturtagning.

Gruppe 3: Stalde med konstateret infektion (EHV-1 hører til i denne gruppe)

• Karantæne minimum 21 dage fra sidste hest er raskmeldt (ingen til- eller afgang af heste til stalden)
• Isoler syge heste, så vidt muligt
• Temperaturtagning morgen og aften
• Desinfektion og tøjskift for alle med kontakt til stalden
• Desinfektion af udstyr og staldoverflader inden genåbning af stalden.

Heste bør isoleres i 3-4 uger, efter at symptomer er ophørt (feber, hoste, næseflåd, neurologiske symptomer). Hvis heste har symptomer, men negativ diagnose på den udtagne prøve, er det vigtigt, at hestene stadig isoleres. Der kan enten være tale om en falsk negativ prøve (og der bør udtages ny prøve), eller der kan være tale om infektion med anden smitsom luftvejsinfektion. Hopper, der har aborteret pga. EHV-1, bør isoleres i første brunst herefter. Risikoen for smitte fra 2. brunst vurderes som minimal.

Som altid gælder det om at opretholde en god hygiejne, så smittespredning minimeres. Det er også vigtigt, at du meddeler alle omkring dig, at der er udbrud af herpes, herunder andre hesteejere, avlere og folk, der færdes i mange stalde, fx beslagsmede.

Læs også: Hvad ryster de på hovedet af?

Kilde: Netdyredoktor og Agria.