Annonce

Hjælp dyrlægen på vej: Tjek selv hestens vitale tegn

Vitale tegn er i bogstaveligt forstand livstegn. Du ved, at de er vigtige, og du ved måske, hvad de ideelle tal er. Men har du helt styr på, hvordan du kontrollerer din hests temperatur, hjerterytme og åndedræt? Hvis ikke, bør du læse med her.

Temperatur

For at tage en hests temperatur anbefaler vi, at du stiller hesten på staldgangen eller får en staldkammerat til at holde den. Det er nemlig ikke alle heste, der bryder sig om at få stukket noget op bagi. Stå ved siden af venstre bagben, løft halen lidt til siden med din venstre hånd, og indsæt termometerspidsen et par centimeter i rektum med din højre hånd. Du behøver ikke bruge smøremiddel, men hvis du føler, at det er nødvendigt, kan du sagtens bruge en smule vaseline. Hold et stramt greb om termometeret. Når temperaturaflæsningen er afsluttet (de fleste termometre bipper), skal du fjerne termometeret og aflæse resultatet. Sørg for at rengøre det mellem anvendelserne.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Den korrekte temperatur:

Voksne heste har en normaltemperatur på mellem 37,5 – 38,5C. Husk dog på, at føl som regel har en lidt højere normaltemperatur på mellem 38 og 39C. Højere aflæsninger kan indikere infektion eller anden sygdom, og du bør kontakte din dyrlæge. Husk, at temperaturerne har en tendens til at være lidt lavere om morgenen og lidt højere om aftenen eller efter du har redet. Det er en god ide at observere ændringer i temperaturen over tid, hvis du frygter, at din hest fejler noget, for eksempel i løbet af flere timer og / eller over flere dage eller uger.

Et godt tip:

På apoteket kan man købe engangs plastikovertræk med- og uden salve til termometeret, som smides ud efter brug. Det er smart, for så slipper man for rengøring og forlænger levetiden på sit termometer.

Puls

Det nemmeste sted at finde hestens puls, for at kontrollere dens hjerterytme, er ved at placere dine fingre på indersiden af piben på forbenede, på koden, på inder- og ydersiden. På bagbenene mærkes på ydersiden af piben og på koden, som ved forbenene. Men igen skal man huske at sammenligne med pulsen på bagbenene. Sørg for ikke at bruge tommelfingeren, ellers føler du din egen puls og ikke hestens. Tæl antallet af slag, du føler på 15 sekunder, gang derefter det antal med fire for at beregne slag per minut. Husk: Der er forskel på hestes hjertefrekvens. Nogle hestehjerter slår nemlig hurtigere end andre, så det er vigtigt at kende din hests gennemsnit.

Den korrekte puls

Det normale hjertefrekvens for voksne heste er mellem 30-40 slag pr. minut. Fuldblods- og varmblodsheste har typisk en gennemsnitlig hjertefrekvens på 36, mens koldblodsheste og ofte ligger mellem 32-34 i gennemsnit.

Billede: Fritidsmarked.dk

Vejrtrækning

Det er forholdsvis let at kontrollere din hests vejrtrækning eller respiration, som det også kaldes. Sørg for, at hesten er afslappet og står enten i en boks eller bundet på staldgangen. Stå ved hestens side, vendt mod dens ribben. Tæl antallet af åndedræt (et åndedrag = en rejsning af brystkassen) i en periode på 15 sekunder. Gang antallet af vejrtrækninger med fire, og du har din hest vejrtrækninger pr. minut.

Den korrekte vejrtrækning

Den normale respiration for en hest i hvile er cirka 8–14 åndedræt pr. minut, men en hests respirationsfrekvens vil hurtigt stige, når hesten begynder at bevæge sig. Under intens træning kan respirationsfrekvensen stige til 120 åndedræt pr. minut. Frekvensen bør begynde at aftage mod det normale, så snart anstrengelsen stopper, og din hest begynder at slappe af.

Et godt tip:

Forholdet mellem hjerteslag og vejrtrækning hos heste er 4: 1, hvilket betyder at hesten for hver fire hjerteslag tager ét åndedrag.

Annonce

Seneste artikler

Ny forskning: Derfor kan halthedstesten snyde dig

Læs mere →

Efterårets skovture: 3 giftige svampe, du bør kende som hesteejer

Læs mere →

To-finger-reglen for næseremmen har aldrig været målt

Læs mere →

Det sker der på hestefolden, mens du sover

Læs mere →

Ny hurtigtest skal fange bændelorm, før det giver kolik

Læs mere →

Når din hest kommer dig i møde på folden

Læs mere →

Pisk: Hjælpemiddel, kommunikation eller straf?

Læs mere →

Vinterpelsen kan snyde: Sådan holder du øje med hestens huld

Læs mere →

Skal du anlægge ridebane? Det siger reglerne om afstande

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk