Hvorfor er det så svært at begynde til ridning som voksen?
Læs mere →
Enhver stald har sine typer.
Der er hende, der altid ved, hvor alting ligger. Hende, der kommer løbende ind ad døren fem minutter før undervisningen begynder. Hende, der har godbidder i samtlige jakkelommer, og hende, der bare skulle ride en hurtig tur, men stadig står og snakker på staldgangen to timer senere.
Måske genkender du allerede dig selv.
For selvom vi alle sammen kommer i stalden på grund af hestene, har vi vidt forskellige måder at være der på. Nogle har system i alt, mens andre lever glimrende med et mindre kontrolleret kaos.
Så hvilken type er du?
Hos den organiserede er der styr på tingene.
Dækkenerne ligger, hvor de skal. Striglerne er rene. Udstyret hænger pænt, og hvis noget mangler, opdager hun det sandsynligvis, før resten af stalden overhovedet ved, at det eksisterer.
Hun ved, hvornår smeden kommer næste gang, hvornår hesten sidst fik ordnet tænder, og hvilket dækken der passer til hvilket vejr. Der findes muligvis også en kalender, en liste eller et system, som ingen andre helt forstår nødvendigheden af.
Til gengæld er hun fantastisk at have i stalden, når nogen spørger:
“Hvornår var det nu…?”
Hun ved det.
Planen var at være i stalden klokken 16.
Klokken 16.17 parkerer bilen.
Det er ikke, fordi hun ikke prøver. Der skete bare lige noget på arbejdet, trafikken var mærkelig, og hun skulle lige hurtigt forbi en butik på vejen.
Hun kan til gengæld nå overraskende meget på meget kort tid. Mens andre bruger en halv time på at gøre klar, bevæger hun sig gennem stalden i et tempo, der antyder, at første opvarmning egentlig foregår uden hest.
Hun når det som regel.
Næsten.
Hun kom for at ride.
Det er vigtigt at huske.
Problemet er bare, at der stod nogen ved sadelrummet, som hun lige skulle tale med. Derefter kom en anden forbi, og så skulle hun lige høre, hvordan det gik med dennes hest. På vej ud for at hente sin egen opstod der endnu en samtale.
Halvanden time senere er hesten stadig på folden.
Til gengæld ved hun nu stort set alt, hvad der er sket i stalden den seneste uge.
For den sociale er stalden ikke kun et sted, hvor man rider. Det er også stedet, hvor man mødes, snakker og lige får vendt livet.
Ridningen skal nok komme.
Har du brug for en godbid?
Hun har en.
En elastik?
Sandsynligvis.
Et stykke snor, en gammel kvittering, en handske, en halv pakke lommetørklæder eller noget andet, ingen helt kan forklare?
Prøv hendes lommer.
Der er ikke nødvendigvis noget system i indholdet, men det gør ikke noget. På forunderlig vis dukker det rigtige ofte op, når nogen mangler det.
Man skal bare ikke spørge, hvor længe godbidderne har ligget der.
Den effektive kommer ikke i stalden for at spilde tiden.
Hesten bliver hentet, ordnet og gjort klar. Der bliver redet, ryddet op og ordnet det nødvendige, og mens resten af stalden stadig diskuterer, hvad de skal lave med deres heste i dag, er hun næsten færdig.
Det betyder ikke, at hun ikke hygger sig. Hun har bare udviklet en evne til at få tingene gjort uden 14 små afstikkere undervejs.
Når hun siger: “Jeg skal bare lige hurtigt i stalden”, er der ovenikøbet en reel mulighed for, at hun faktisk mener det.
En egenskab resten af os kun kan drømme om.
Hun mangler egentlig ikke noget.
Det ved hun godt.
Men det nye underlag var virkelig flot, og grimen var på tilbud. Desuden er der stor forskel på mørkeblå og den anden mørkeblå, hun allerede har.
Hun går sjældent ind i en rideudstyrsbutik uden at finde noget, der på en eller anden måde kan retfærdiggøres som nødvendigt.
Det er ikke shopping.
Det er investering i hesteholdet.
Noget er gået i stykker.
Alle andre står og kigger på det.
Hun er allerede i gang.
Den praktiske type har strips, snor, værktøj og en særlig evne til at finde løsninger på problemer, som resten af stalden havde tænkt sig at erklære uløselige.
Hun ved, hvordan man fikser et hegn, justerer det, der sidder skævt, og får ting til at fungere igen. Det bliver måske ikke altid kønt, men det virker.
Og derfor er hun en person, man helst vil være gode venner med.
“Synes du, hun går lidt anderledes?”
Spørgsmålet bliver efterfulgt af koncentreret observation.
Den bekymrede kender sin hest ned til mindste detalje og bemærker hurtigt, hvis noget ikke er, som det plejer. Måske spiste den lidt langsommere. Måske stod den et andet sted på folden. Måske føltes den bare en anelse anderledes under ridningen.
Ofte er der ingenting.
Men hun holder lige øje.
Og spørger måske også tre andre, om de kan se noget.
Bare for en sikkerheds skyld.
Hun skulle egentlig hjem klokken 18.
Klokken 18.15 står hun stadig og ordner et eller andet.
Klokken 18.45 er hun færdig, men så falder hun i snak med nogen.
Klokken 19.10 går hun ud til bilen, men kommer i tanke om noget, hun lige skal tjekke.
Der er altid én sidste ting. En grime, der skal hænges på plads, en hest, man lige skal sige farvel til, eller en samtale, der ikke helt er færdig.
Når hun endelig kører hjem, er det som regel betydeligt senere end planlagt.
I morgen lover hun sig selv at være mere effektiv.
De fleste passer selvfølgelig ikke perfekt ind i én kategori.
Du kan være ekstremt organiseret mandag og fuldstændig kaotisk torsdag. Du kan være den effektive, når du har travlt, og den sociale, når du egentlig burde være kørt hjem.
Og måske er det også derfor, en stald fungerer så godt, når kemien er rigtig. Vi kommer med forskellige vaner, personligheder og måder at gøre tingene på.
Den organiserede holder styr på datoerne. Den praktiske fikser det, der går i stykker. Den sociale sørger for, at ingen går gennem stalden uden en snak, og den med godbidderne har selvfølgelig godbidderne.