Malgré Tout har haft muligheden for at tale med den exceptionelle atlet, Jack Whitaker, og vi stillede ham spørgsmål om hans liv og hans heste. Måske er disse spørgsmål nogle du selv ville have stillet ham, hvis du havde chancen, og forhåbentlig vil denne artikel give dig et dybere indblik i hverdagen hos vaskeægte en hestefamilie som familien Whitaker.
Den 21-årige Jack tilhører et ægte springdynasti: Familien Whitaker. Som søn af den berømte Michael Whitaker, har han haft den bedste mulighed for at vokse op med springning helt tæt på. Og han har fået det bedste ud af det. Nogle af hans bedste resultater inkluderer for eksempel individuelt guld ved de Europæiske mesterskaber for pony i 2016, og holdsølv ved Ungdoms-OL i 2018, i Buenos Aires, Argentina. Han er nu nået til senior-klasserne, hvor han også allerede har opnået stor succes, blandt andet sejr i 5* springkonkurrence i s’Hertogenbosch, Holland i 2021.
Men at være en af verdens bedste ryttere kan ikke redde dig fra rideulykker, som kan ske for alle. I april sidste år var Jack nødt til at tage nogle ugers pause fra hestene, efter at han blev sparket af en hest. Ulykker som denne kan ske når som helst for enhver, der beskæftiger sig med heste, og det er en risiko, vi er indforståede med, så snart vi ankommer i stalden, på folden eller på ridebanen. Jack Whitaker er hårdtarbejdende og ambitiøs, han er altid åben for nye ting, men med begge fødder plantet solidt på jorden. Og på denne måde formåede han hurtigt at komme tilbage i sadlen og konkurrere igen, efter kun fire uger væk fra konkurrencepladsen. Jack er heldig at have nogle rigtige legender til at træne ham. Hans far, Michael, er hovedsageligt ansvarlig for træningen, og hans onkel, John, er en stor støtte ved konkurrencer.
Jack er også en integreret del af “Whitaker-familieforretningen”. Sammen med sin far driver han en træningsstald og et stutteri i Nottingham, i Storbritannien. Forhåbentlig er nogle af disse spørgsmål nogle du selv gerne ville have stillet ham, og måske kan svarene bringe dig lidt tættere på top-rytteren, Jack Whitaker.
Lær Jack at kende
Vi stillede også Jack nogle personlige spørgsmål om at blive født ind i en af verdens mest berømte hestefamilier, den disciplin det kræver, hvordan man formår at balancere et socialt liv, venner og hverdagsliv, sponsorater, mental styrke og eventuelt pres, fremtiden samt hans råd til andre ryttere.
For at være ærlig har jeg aldrig haft tanken eller ønsket om at gøre noget andet end det, vi gør. Jeg føler mig meget heldig at have det, vi har, selvom det også er meget hårdt arbejde, men jeg ville aldrig bytte det for noget. Jeg ved, at nogle mennesker bliver presset ind i hestesporten, hvis det er deres forældres passion, men jeg blev aldrig tvunget ind i springning. Jeg tror, at en del af min egen motivation og lyst til sporten kommer med det faktum, at jeg havde fuld valgfrihed om, hvad jeg ville gøre, og da jeg gik i skole, prøvede jeg alle mulige sportsgrene.
Det er ingen hemmelighed, at sporten tager meget af min tid, men jeg øver mig på ikke at tænke på og tale for meget om springning i min fritid. Vi prøver at forlade gården så ofte som muligt, så vi tager tit ud for at spille fodbold eller golf, eller også går vi bare ned ad vejen og hen til pubben. At komme væk fra det daglige arbejde er ikke så svært, og jeg tror, at det gælder for de fleste mennesker og deres arbejde. Som med træningen af hestene er det sundt at have variation i dit eget liv.
LÆS OGSÅ: Læserhistorie: Fra misrøgt til en gylden stjerne
Hvad angår venner, så har jeg formået at bevare nogle venner fra skolen, der ikke er hesteinteresserede. Og selvom vi ikke taler sammen hver dag, så opretholder jeg disse venskaber ved at ringe til dem og ses med dem, når jeg ikke er til konkurrencer. En af de tidskrævende, men super vigtige aspekter ved at drive stalden, er at vedligeholde vores sponsorer og ejere samt at finde nye. Uden dem kan vi ikke fortsætte i sporten. Men det er et samarbejde og et partnerskab. Lige så meget som de giver os, prøver vi at give tilbage. Vi prøver at gøre det så værdifuldt som muligt. Et andet aspekt, der er en enorm del af sporten, og super tidskrævende – som de fleste mennesker kan blive enige om – er sociale medier. Jeg prøver altid at lave noget indhold selv, men jeg har brug for lidt støtte til denne opgave. Jeg mener virkelig, at det er noget, flere ryttere burde gøre. Det er et fantastisk værktøj til at interagere med sponsorer og følgere, men også til at motivere og vise folk det daglige liv for ryttere som mig selv.
Dette er en familievirksomhed, og den fungerer ikke meget anderledes end de fleste andre familiegårde. Min mor har altid insisteret på, at jeg skulle gøre staldene rene, fodre og så videre. Vi gør alle sammen alt og passer selv stalden, så den altid ser pæn og ryddelig ud – vi ordner ridebanen, tjekker hegn på foldene og alt hvad der hører med.”
Ud over at hjælpe hinanden med de daglige opgaver på gården fungerer familien også som et støtte for hinanden, da der kan være et stort pres at håndtere, når man deltager i de store stævner. “Jeg har ikke nogen mental coach. Jeg burde nok have en professionel person at tale med, men jeg er meget afslappet, så jeg er ikke rigtig bekymret for alt for meget pres.”
Da vi afslutningsvist spurgte Jack om råd til andre ryttere, som ikke nødvendigvis kommer fra en rytterfamilie, svarede han klogt;
”Tag chancer, når de byder sig til. Bliv ved med at prøve, bliv ved med at presse på, og når du får chancen for at ride en god hest, så rid den. Prøv altid at gøre det bedste, du kan. Så længe du får støtte fra de rigtige mennesker og stiller de rigtige spørgsmål til de rigtige mennesker, er du på rette vej. Tag chancen, vent ikke på, at chancen kommer til dig.”
Vi ønsker Jack Whitaker og resten af familien held og lykke med deres virksomhed, konkurrencerne og deres mål, og vi er sikre på, at denne unge fyr vil nå lige så langt som sit forbillede, hvis ikke længere.
Vi håber, at denne artikel bragte dig lidt tættere på den unge superstjerne, og måske er der ting i hans liv, som du kan genkende i dit eget, for når alt kommer til alt – så elsker vi jo bare heste.