Hvorfor bliver vi ved med at vælge hestelivet?
Læs mere →
Små forskelle mellem højre og venstre side er helt normale, men ændringer i balance, kontakt og bevægelse kan fortælle noget vigtigt om både træningen, rytteren og hestens krop
Måske er den ene volte altid lidt lettere. Måske vil hesten helst stille nakken til én side, falder ind med skulderen på den anden eller tager konsekvent helst det samme galopanspring først.
Små forskelle mellem højre og venstre side er almindelige hos heste. Forskning i hestens lateralisering viser, at heste naturligt kan have sidepræferencer, og målet med træningen behøver derfor ikke være en matematisk perfekt lige hest. Det vigtigste er snarere at udvikle balance, koordination og nogenlunde ensartet styrke i begge sider.
Men hvis forskellen bliver stor, pludselig opstår eller gradvist bliver værre, er det værd at være opmærksom.
Et af de mest almindelige tegn er, at hesten arbejder markant forskelligt på de to volter.
Det kan eksempelvis være, at den:
En international undersøgelse blandt mere end 2.300 ryttere fandt netop, at ryttere ofte oplevede forskelle mellem hestens højre og venstre side. Blandt andet blev bøjning og longering oftere oplevet som vanskeligere til den ene side, og nogle heste blev beskrevet som tilbøjelige til at falde ind på en bestemt volte.
Én svær volte er derfor ikke i sig selv ensbetydende med, at noget er galt. Men den fortæller dig noget om, hvor hesten har brug for mere balance og styrke.
Du behøver ikke avancerede dressurøvelser for at opdage forskellene.
Prøv at lægge mærke til hesten i helt basale ting: Kan den gå på en lige linje uden hele tiden at placere bagparten til den ene side? Føles kontakten ens i begge tøjler? Kan du ride en stor volte begge veje uden konstant at korrigere skulderen? Er overgangen fra trav til skridt lige let på begge hænder?
Du kan også observere hesten fra jorden. Se den gå og trave lige frem, og læg mærke til, om bevægelsen ser ens ud fra side til side.
Netop bevægelsesasymmetri bruges også ved veterinær halthedsundersøgelse. Her vurderes blandt andet forskelle i hovedets og bækkenets bevægelse fra skridt til skridt.
Det betyder dog ikke, at enhver lille asymmetri er halthed. Studier har fundet målbare bevægelsesasymmetrier hos en del rideheste, som deres ejere opfattede som haltfrie, og det kan være vanskeligt at afgøre betydningen af meget små forskelle uden en egentlig faglig vurdering.
Når hesten er vanskeligere på venstre volte, er det fristende straks at konkludere, at hesten er skæv.
Men rytteren er en stor del af ligningen.
Ryttere har også naturlige og tillærte asymmetrier. Man kan eksempelvis sidde mere på det ene sædeben, have en hofte, der bevæger sig anderledes, eller føre den ene hånd anderledes end den anden. Forskning viser, at asymmetrisk rytterposition kan give en asymmetrisk belastning gennem sadlen og påvirke hestens bevægelse.
Det kan derfor være interessant at få en underviser til at kigge på både dig og hesten – eller filme jer forfra og bagfra.
Nogle gange er det nemlig svært selv at mærke, at man konsekvent sidder lidt til den ene side.
Sadlen er forbindelsen mellem hest og rytter, og også her kan asymmetri opstå.
En sadel, der ikke ligger korrekt, asymmetrisk stopning eller en sadel, der glider til siden, kan påvirke både hestens og rytterens bevægelse. Samtidig er sammenhængen kompleks: forskning viser eksempelvis, at sadelglidning kan være forbundet med bevægelsesasymmetri eller halthed hos hesten og altså ikke nødvendigvis skyldes, at rytteren “sidder skævt”.
Derfor er det værd at se på hele kombinationen:
Hest + sadel + rytter.
Ikke kun én af delene.
Hvis forskellen primært handler om styrke, koordination og balance, kan varieret og systematisk træning hjælpe hesten med at blive mere ensartet i kroppen.
Store volter, gode overgange, ligeudretning, bomarbejde, arbejde fra jorden og gradvist mere krævende sidebevægelser kan bruges til at træne kontrol over skuldre og bagpart. Fokus bør ikke være at tvinge hesten ind i en bestemt position, men at gøre den stærkere og mere koordineret på begge sider.
Men der er en vigtig forskel på “denne volte har altid været lidt sværere” og “hesten kan pludselig ikke længere det, den kunne for to uger siden.”
En ny eller tydeligt tiltagende asymmetri kan hænge sammen med smerte eller problemer i bevægeapparatet. Halthed viser sig netop ofte som asymmetri i bevægelsen.
Hvis hesten pludselig bliver svær at bøje, ændrer galop, protesterer mod bestemte øvelser eller bevæger sig tydeligt anderledes på én side, bør løsningen derfor ikke automatisk være mere træning. Her kan en veterinær vurdering være relevant.
Måske skal vi derfor tænke lidt anderledes om begrebet “lige hest”.
En hest behøver ikke være identisk i højre og venstre side. Naturlig lateralisering findes, ligesom vi mennesker ofte foretrækker én hånd frem for den anden.
Målet er snarere en hest, der kan bruge begge sider af kroppen hensigtsmæssigt, holde sin balance og reagere nogenlunde ens på hjælperne.
Og her kan de små forskelle i den daglige ridning faktisk være værdifulde. For hvis du ved, hvordan din hest normalt føles på begge sider, bliver det også langt lettere at opdage, når noget ændrer sig.
McGreevy & Rogers – Laterality in Horse Training: Psychological and Physical Balance and Coordination and Strength Rather Than Straightness
Læs studiet hos PMC
International survey – Rider-Perceived Sidedness of the Horse
Læs studiet hos PMC
Clayton & Hobbs – Riders’ Effects on Horses—Biomechanical Principles with Examples from the Literature
Læs studiet hos PMC
Rhodin et al. – Head and pelvic movement asymmetries at trot in riding horses in training and perceived as free from lameness by the owner
Læs studiet hos PMC
The Challenge of Defining Laterality in Horses: Is It Laterality or Just Asymmetry?
Læs studiet hos PMC
Inertial Sensor Technologies—Their Role in Equine Gait Analysis, a Review
Læs studiet hos PMC