
Heste kan være imponerende at se på, når de udfolder sig i sportens verden, men det er ofte i de små, uventede øjeblikke, at de virkelig stjæler vores hjerter. I stalden, på folden eller midt i hverdagen opstår der situationer, der får os til at grine, smile og standse op et øjeblik. Vi bad jer, vores læsere, dele netop de billeder, der indfanger hestens personlighed og charme – og resultatet er fem søde og sjove øjeblikke, der minder os om glæden ved livet med heste.
Privatliv er en sjælden luksus i stalden, især når en nysgerrig mule dukker op i vinduet med et klart budskab. Med lang hals og og hovedet på skrå samt et forventningsfuldt blik, virker det som et ærligt forsøg på at charmere sig til lidt mere mad – eller et kys på mulen.

Et sødt hverdagsøjeblik mellem to heste, fanget midt i en helt almindelig dag – præcis som livet ofte ser ud i stalden -og som Grisling siger til Peter Plys: ” Små hjerter kan også føle store ting”.

Med tænderne fremme og blikket rettet direkte mod kameraet bliver der gjort et helhjertet forsøg på at charmere sig til lidt ekstra opmærksomhed – og måske også en godbid. Et “tandpasta-smil” bliver det ikke, men skønt ser det ud. Vi kalder det tit “at smile” men faktisk handler det for hesten om at forstærke sin lugtesans når den flehmer som det hedder.

Når benene trænger til en pause, og solen varmer, er der ikke meget bedre end bare at blive liggende. Et afslappet øjeblik fra hverdagen.

LÆS OGSÅ: Læsernes sjoveste følbilleder
Et føl, der tydeligvis er mere optaget af verden, end af at holde styr på tungen. Personligheden er allerede godt på vej.

Tak fordi I deler jeres billeder med os. Vi ser dem alle og glæder os over de mange forskellige motiver og situationer, I sender ind – fra de sjove og skæve øjeblikke til de mere rolige og stille.
Billederne giver et ærligt indblik i livet med heste og minder os om, at det ofte er de små, uprætentiøse situationer, der betyder mest. Bliv endelig ved med at dele jeres oplevelser og øjeblikke med os.
Vi på redaktionen takker jer alle for de dejlige billeder. Bliv endelig ved med at del det sjoveste, flotteste, smukkeske og helt særlige med os.