Siden loven trådte i kraft i 2008, og blev effektueret den 1. januar 2011 med videre implementering i 2016 og 2020, har den givet anledning til megen diskussion. Loven handler om alt fra boks- og foldstørrelser til mængden af lys i stalden. Hestesektoren har løbende været i dialog med de skiftende ministre, og nu er der, på baggrund af indkomne høringssvar i forbindelse med planlagt lovovervågning, fremsat et lovforslag med ændringer til både gældende og kommende lov.
I forbindelse med lovovervågningen af hesteloven har flere interessenter givet udtryk for, at der ikke er videnskabeligt belæg for de boksstørrelser, der er fastsat i loven i dag. Ligesom med flere af de indretningsmæssige krav i loven blev det anført, at kravet til boksstørrelser truer med at lukke en del rideskoler, hestepensioner og stutterier, idet det enten er meget omkostningskrævende at opfylde kravene eller i nogle tilfælde ikke muligt. Andre interessenter gav i forbindelse med lovovervågningen udtryk for, at kravene til boksstørrelser er væsentlige for hestenes velfærd, hvorfor de bør bibeholdes i nuværende udformning.
Nedenstående er regeringens forslag på baggrund af høringssvar. Lovforslaget 1. behandles den 11. november.
Forslag til Lov om ændring af lov om hold af heste
Med lovforslaget foreslås en række ændringer i lov om hold af heste vedrørende opbinding, loftshøjde, rumfang/indeklima, boksstørrelser, ophold i folingsboks, lys i stalden, antal heste på fold, adgang til foldophold og håndtering. Formålet med lovforslaget er at ændre og præcisere en række bestemmelser i hesteloven således, at loven fortsat sikrer velfærden for heste samtidig med, at den ikke stiller unødigt strenge krav til hesteholdene.
Forslagene delt op i overskrifter med den konkrete ordlyd i forslaget:
Loftshøjde i hestestalde
Det gældende krav til loftshøjde i hestestalde foreslås erstattet med mere fleksible regler vedrørende loftshøjde, der tager udgangspunkt i den enkelte hests højde. Derudover foreslås der indført mulighed for at fravige kravet til loftshøjde i en mindre del af stalden og hestens opstaldningsareal, hvis fravigelsen ikke er til væsentlig ulempe eller skade for hesten.
Forslagets ordlyd:
»§ 6. Stk. 1. Loftshøjden i stalden skal være mindst hestens stangmål plus 75 cm i frihøjde over eventuel strøelse. For en hest med et stangmål på 1,85 m og derover kan loftshøjden dog være 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 kan fraviges i op til 15 pct. af stalden, hvor loftshøjden er lavere på grund af spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, forudsat at hesten ikke derved kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Arealet med lavere loftshøjde, som beskrevet i 1. pkt., må ikke overstige 15 pct. af den enkelte hests minimumsgulvareal, jf. §§ 7-9.
Stk. 3. Kravet i stk. 1 kan fraviges i op til 30 pct. af en stald med taghældning, forudsat at fravigelsen skyldes taghældningen, og der ikke er spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, der begrunder en fravigelse, jf. stk. 2. Det er en forudsætning for fravigelse af kravet til loftshøjde i stk. 1, at hesten ikke derved kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Arealet med lavere loftshøjde, som beskrevet i 1. pkt., må ikke overstige 30 pct. af den enkelte hests minimumsgulvareal, jf. §§ 7-9.
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 må loftshøjden i stalden ikke være lavere end 2,10 m i frihøjde over eventuel strøelse.«
Boksstørrelser og indeklima i stalde
Kravet om et minimumsrumfang på 30 m3 pr. hest foreslås ophævet. For at sikre, at en ophævelse af kravet om rumfang ikke forringer velfærden for heste, foreslås det samtidig præciseret, at ventilationen, der skal sikre et tilstrækkeligt luftskifte, omfatter både naturlig og mekanisk ventilation.
Det foreslås endvidere at nedsætte kravet til boksstørrelse ved enkeltvis opstaldning. Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at der ikke findes videnskabeligt anerkendte undersøgelser vedrørende betydningen af boksens størrelse for hestens velfærd, og at det for eksisterende hestehold er meget omkostningskrævende at opfylde de eksisterende krav, når overgangsperioden udløber pr. 1. januar 2020. Med den foreslåede ændring sikres hestene fortsat et opstaldningsareal af en sådan størrelse, at de ubesværet kan vende sig, lægge sig ned på siden og komme op igen, uden at komme til skade
Forslagets ordlyd:
§7, Det følger af hestelovens § 7, at gulvarealet ved opstaldning enkeltvis i boks skal være mindst (2,0 x hestens stangmål)². Det foreslås ændret til (1,7 x hestens stangmål)2.
§ 9, stk. 2 og 3, affattes således: »Stk. 2. Gulvarealet i folingsboksen skal være mindst (2,0 x hoppens stangmål)2, og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hoppens stangmål. Stk. 3. Når hoppe og føl er på stald, skal de indtil tidspunktet for fravænning, dog maksimalt 6 måneder, opholde sig i folingsboksen eller en boks af tilsvarende størrelse, jf. stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis hoppe og føl opstaldes efter reglerne om gruppeopstaldning, jf. § 8.«
»§ 13. Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af luftarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for hestene. Stalden skal have mekanisk eller naturlig ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt luftskifte.«
Lys i stalden
Kravet til vinduesarealets størrelse ophæves. I stedet stilles der krav om, at der skal være tilstrækkeligt naturligt lys, eventuelt suppleret med kunstigt lys, til at opfylde hestens fysiologiske og adfærdsmæssige behov, at det skal tilstræbes, at belysningen følger en døgnrytme, og at der skal være kunstig belysning af tilstrækkelig styrke til, at hestene til enhver tid kan tilses.
Forslagets ordlyd:
»§ 14. Der skal være tilstrækkeligt naturligt lys i stalden, om nødvendigt suppleret med kunstigt lys, til at opfylde hestes adfærdsmæssige og fysiologiske behov. Stk. 2. Stalden skal indrettes således, at følgende krav er opfyldt:
1) Belysningen skal være jævnt fordelt således, at hestene kan se hinanden og få et visuelt overblik over deres omgivelser.
2)Det skal tilstræbes, at belysningen følger en døgnrytme, dog skal der altid sikres passende sammenhængende perioder med lys og mørke.
3) Der skal være kunstig belysning af tilstrækkelig styrke til, at hestene til enhver tid kan tilses. Lyskilderne skal placeres således, at de ikke medfører ulempe for hestene.«
Hestes adgang til fold
Bestemmelsen om foldkapacitet foreslås præciseret, så det tydeliggøres, at det antal heste, der kan benytte en fold på et døgn, vil afhænge af foldens størrelse, og det foreslås præciseret, at kravet til hoppe og føls ophold i folingsboks eller en boks af samme størrelse alene gælder, når føl og hoppe er på stald.
Med lovforslaget foreslås der også indført et krav om, at føl og plage, indtil de er 1 år gamle, skal på fold med artsfæller, da foldophold med/kontakt til artsfæller har stor betydning for føl og plages udvikling og socialisering.
Forslagets ordlyd:
§ 17, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Når plage fra 1 til 2 år gamle er på fold, skal de på fold sammen med artsfæller.
Stk. 3. Føl og plage skal, indtil de er 1 år gamle, på fold sammen med artsfæller mindst 2 timer 5 dage om ugen. Dette kan dog fraviges i kortere perioder med træning.
Stk. 4. Stk. 1-3 kan fraviges, hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor.«
Opbinding af gruppeopstaldede heste
Der foreslås indført en bestemmelse, der giver mulighed for, at heste, der gruppeopstaldes hele døgnet, kan opbindes i op til 5 timer én gang i døgnet, hvis opbinding ud over de 2 timer, der allerede nu er mulighed for, er nødvendig af sikkerhedsmæssige hensyn mv.
Forslagets ordlyd:
»Stk. 4. Heste, der gruppeopstaldes hele døgnet, og som har lært at stå bundet uden tilsyn, kan ud over bestemmelsen i stk. 3 én gang i døgnet opbindes i op til 5 timer, hvis opbinding ud over 2 timer er nødvendig af sikkerhedsmæssige hensyn mv.«
Vilde Heste
Endelig foreslås der indført en bestemmelse, der undtager delvist vilde heste fra kravet om, at heste i en tidlig alder skal lære at blive håndteret
De har givet høringssvar
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af heste har været i ekstern høring i perioden fra den 18. maj 2016 til den 16. juni 2016. Der er modtaget høringssvar fra følgende eksterne høringsparter: Claus Koskelin, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Metal, Arbejdsgiverne – Beslagsmede og Håndværksrådet, Datatilsynet, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyrefondet, Dyrenes Beskyttelse, Forum for Hestevelfærd (p.v.a. Den Danske Dyrlægeforening, Hestens Værn, Dansk Ride Forbund, Dansk Galop, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Varmblod, Dansk Islandshesteforening, Landsudvalget for Heste/SEGES), Hestens Værn, Landbrug & Fødevarer og Tinglev Rideklub.
