Annonce

Ludger Beerbaum: Behold begge fødder på jorden og giv aldrig op

Efter 31 år som professionel rytter takkede den 53 årige, legendariske landsholdsrytter for Tyskland, Ludger Beerbaum, i 2016 af. Det gjorde han det selvsamme sted, som hvor han vandt en af sin karrierers største sejre 24 år tidligere, nemlig i Barcelona. Det var i 1992, han red der første gang med det tyske landshold, og dengang vandt han olympisk guld med hesten Classic Touch.

Annonce

Siden har han leveret den ene pragtpræstation efter den anden, og han har deltaget i intet mindre end 134 Nations Cups for Tyskland og været med ved syv olympiske lege. Det seneste i Rio i 2016, hvor han var med til at sikre olympisk bronze til det tyske hold. Derefter tog han til Barcelona for at afslutte sin professionelle karriere og sige farvel til sin faste plads på landsholdet.

Det var en afklaret Ludger, Malgré Tout mødte til et interview om hans exit fra topsporten i 2016. Her kan du læse, hvad vi vi talte med ham om dengang.

Læs også: Nick Skelton – manden der brækkede nakken og vandt OL

Ludger Beerbaum i Barcelona
Ludger Beerbaum ved Nations Cup Finalen i Barcelona. Foto: Malgré Tout.

En anderledes oplevelse

”Det her er en anderledes finale for mig fordi jeg ved, at det bliver min sidste Nations Cup, og jeg har helt klart en sjov og lidt underlig følelse indeni. Men omvendt er det også planlagt, så det kommer ikke som en overraskelse. Nu må mine yngre kollegaer tage over. Jeg har nydt min tid som professionel rytter rigtig meget, og jeg har været privilegeret i min karriere. Nu er jeg glad og afklaret, og jeg ser frem af. Sporten har udviklet sig, siden jeg startede. Dengang var man glad, hvis man kunne samle fire til fem ryttere i en grand prix og to til tre hold til en afdeling af Nations Cup. Der er mange flere dygtige ryttere og heste nu.”

Ludgers bedste råd til andre ryttere er: Saml en masse erfaring, behold begge fødder på jorden, vær tålmodig og giv aldrig op.

”Jeg har også udviklet mig, og jeg er glad for selv at kunne vælge tidspunktet, hvor jeg stopper. Tyskland har mange unge og ældre talenter i sporten, og de skal nok gøre det godt for Tyskland. I dag er det en lettelse, at vores hold var fejlfrie og dermed er med i finalen på lørdag. Jeg vil savne at være en del af det,” slutter Ludger, der fortsat vil være aktiv i sporten, blot på et lidt lavere niveau.

Annonce

Ludger er blandt andet involveret i den udvikling, som ridesporten har i Kina. Hjemme vil han fokusere på sin salgsstald og uddannelse af unge heste.

Læs også: Andreas Helgstrand: “Jeg sov ikke de første 3 år”

Karrierens op- og nedture

Ludger fortæller, at hver og en af de syv olympiske lege, han har deltaget i, har været specielle med alle deres op- og nedture. Han fremhæver dog sin olympiske guldmedalje i 1992 som værende en af karrierens højdepunkter sammem med præstationen under OL i Athen i 2004, hvor han var fanebærer for Tyskland.

2004 er dog også et år, som han også husker tilbage på som karrierens værste. Det tyske hold vandt guld det år, men blev efterfølgende frataget medaljerne fordi Ludgers hest var testet positiv for et ulovligt stof. Stoffet kom fra en creme, der var brugt til at behandle en skinirritation hos hesten. FEI anerkendte, at Ludger ikke havde forsøgt at forøge hestens præstation, men under alle omstændigheder røg guldet, fordi stoffet var ulovligt. Uden hans resultat røg Tyskland ned på en bronzeplads.

Ludger Beerbaum
Ludger Beerbaum. Foto: Richard Juilliart.

Et langt CV

Sin første olympiske guldmedalje for hold vandt Ludger i 1988 i Seoul, hvor han red på hesten Freak. To mere blev det til i Atlanta i 1996 på den fantastiske hoppe Ratina Z og med Goldfever i 2000 i Sydney. Hans individuelle guldmedalje med Classic Touch i Barcelona i 1992 er specielt mindeværdig, fordi den blev opnået efter et skrækslagent øjeblik i en de tidligere klasser, hvor han havde en afsidning, fortæller han.

Under OL i Rio tilføjede han en bronzemedalje til samlingen ved sit syvende OL. Læg dertil to guldmedaljer, en sølvmedalje og en bronzemedalje til verdensmesterskaber og seks guldmedaljer, tre sølvmedaljer og to bronzemedaljer til europamesterskaber. Så går virkelig op for os, hvilken helt utrolig præstation denne tyske fanebærer og springrytter har gennemført i sin karriere.

Annonce

Læs også: Tina Lund: Det kræver handlekraft at være rytter og mor

Artiklen er oprindeligt bragt i 2016. Redigeret af Tina Bjerre Nielsen i 2021.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce