Mød Camargue hesten: Den løber (næsten) vildt i marsklandet

I Rhone-deltaet i Sydfrankrig lever den gamle race Camargue, som menes at stamme fra forhistoriske heste. På grund af det isolerede geografiske område, hvor hesten lever, har racen ikke været under påvirkning fra andre racer i århundreder. Her kan du møde Camargue hesten, som løber (næsten) vildt i det sumpede marskland.

Annonce

Kraftig påvirkning fra berberen

Camargue hesten har i sin tid været under påvirkning af berberen, som kom fra Nordafrika i forbindelse med maurernes invasion. Siden, har racen som sagt ikke været under indflydelse fra nogle andre racer. Det skyldes, at Rhone-deltaet, hvor de lever næsten vildt, ligger totalt isoleret fra omverdenen. Hestene lever i halvvilde flokke i marsklandet, hvor de har en lidt barsk eksistens, fordi de konstant søger efter føde. Hestene lever af rørvækster, groft græs, og i meget sjældne tilfælde får hestene tilført noget tilskudsfoder.

Læs også: Mød fuldblodsaraberen: Den alsidige skønhed

Cowboyens udvalgte hest

Camargue hesten er de såkaldte Les Gardians, som de lokale cowboys hedder, foretrukne hest. De bruger dem i arbejdet med at vogte de vilde, sorte tyre, som bruges i lokale tyrefægtninger. Derudover anvendes hestene som pakheste samt til at bringe turister ud i marsklandet. Selv om racen har en meget lang historie, blev den først rigtig anerkendt i 1968, hvor der blev dannet en organisation for racen. Siden organisationen trådte i kraft, har der været et systematisk opsyn med hingstene.

“Når det er knapt med føde, kan Camargue heste græsse i op til 22 timer om dagen”

Camargue hesten er helt mørk ved fødslen, men bliver gradvist lysere og lysere, indtil den opnår sin karakteristiske hvide farve. Foto: Arkiv.

Camargue hesten er sej og hårdfør

Camargue heste lever i små flokke bestående af en hingst, hans hopper og afkom. I Rhone-delta området vokser kun findes siv og groft græs, hvilket har bidraget til hestenes utrolige sejhed og hårdførhed. Dertil har livet i sumpene og langs Middelhavets sandstrande gjort det nødvendigt for Camargue hestene at udvikle stærke hove, der modstår fugt. Deres adfærd reguleres af mængden af tilgængelig mad. Når det er knapt med føde, kan Camargue heste græsse i op til 22 timer om dagen. Er der derimod rigeligt græsser de kun ved daggry og skumring.

Læs også: Haflingeren: Den kloge, venlige og tillidsfulde bjerghest

Annonce

En høj trav og skøn galop

Med et stort og tungt hoved, som sidder på en kort og kraftig hals, ser man tydeligt berberens indflydelse på racen. Hesten har en stejl skulder, som til dels betyder, at den har en travbevægelse, der er så høj, at den ikke er særlig brugbar, når man rider på hesten. Til gengæld har en Camargue hest både en smidig og fri skridt og galop, som er energisk.

En flok Camargue heste på vej gennem vandet i fuld galop. Foto: Arkiv.

Hesten er smidig og atletisk med et godt temperament, og så er den fra naturens side meget modig.  En Camargue hest vokser langsomt og er først fuldt udviklet, når den er fem-seks år eller mere. Den er helt mørk ved fødslen, men bliver gradvist lysere og lysere, indtil den opnår sin karakteristiske hvide farve. Den bliver op til 140 cm i stangmål, og den brændemærkes med et C i et skjold.

Læs også: Dét skal man bare ikke sige til ejere af bestemte hesteracer

Camargue hesten er en beskyttet race

Det var først i 1976, at den franske regering satte standarder for racen, og Camargue hesten blev i 1978 anerkendt internationalt som race. I dag er de en strengt beskyttet race, som opdrættes under strenge standarder og regler for at holde den gamle race så ren som muligt. Camargue hestene kan betegnes som semi-vilde, og avlen er under opsyn af den biologiske forskningsstation i La Tour du Valat. Derudover lever hestene beskyttet i Camargue Nationalpark, hvor forskere kan observere deres sociale interaktioner og livsstil, hvilket bidrager til forståelsen af hestens adfærd.

Kilder

Wikipedia, Rid og Rejs

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce