Når hesten ikke fungerer: Den billige løsning kan være dyr i længden

Markedet for fagpersoner til manuel terapi til heste er voksende. Kiropraktor, fysioterapeut, dyrlæge, osteopat, massør, kranio-sakral terapeut er bare nogle af de muligheder, du kan vælge mellem, når hesten ikke fungerer. De kan alle hjælpe med forskellige ting, og deres ydelser varierer meget i pris. Hvad vælger du ud fra og hvad er vigtigt for dig? Passer du på pengene og tænker den billige løsning nok er ok, eller betaler du gerne ekstra for grundig uddannelse?

Kun en dyrlæge må stille diagnoser og behandle. Foto: Canva Pro

Kun en dyrlæge må behandle

Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i det overvældende udbud af fagpersoner, når hesten ikke fungerer efter hensigten. Et er, at der er mange om buddet, men en anden udfordring er, at det kan være svært at finde rundt i reglerne. For hvem må egentlig hvad? Det er nemmere med dem, som arbejder med mennesker. Her er reglerne helt klare. Eksempelvis må du kun kalde dig fysioterapeut, hvis du har en autorisation.

En ting er dog sikkert. Det er kun dyrlæger, som har retten til at stille diagnoser og behandle heste. Der inkluderer også teknikker som akupunktur, da man med nålen penetrerer huden. Akupressur, som arbejder ud fra de samme principper som akupunktur, er dog noget, alle må praktisere. For her arbejder man ikke med nåle, men med hænderne.

Ret til at udøve dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der har modtaget autorisation som dyrlæge.
Dyrlægeloven, §2, stk 2

Med andre ord har fagpersoner, som ikke er dyrlæger, ikke retten til at bruge ordet behandle. Det betyder dog langt fra, at de ikke kan hjælpe din hest. Dog er det altså dyrlægen, du skal ringe til, hvis hesten er syg.

Uddannelse kan være en vigtig udvælgelsesfaktor, når du vælger fagperson til hesten. Foto: Canva Pro

Vær obs på uddannelse

Noget, som du bør se nærmere på, når du vælger en fagperson til at hjælpe din hest, er personens uddannelsesmæssige baggrund. Har han eller hun bare taget et weekendkursus eller er der tale om en længerevarende uddannelse, som har krævet en form for eksamen for at bestå?

Vi har i en tidligere artikel talt med dyrlæge og osteopat Bettina Købke om netop det, og hun er ikke i tvivl:

”Generelt kan man sige, at det er relevant at se på, hvor en fagperson har sin uddannelse fra, og om det er en uddannelse, som har krævet en form for eksamen. Brug en fagperson, som er uddannet til at se helheden fra et anatomisk perspektiv, og gerne en, som er villig til at arbejde sammen med andre fagpersoner. Det giver det mest optimale resultat for din hest, ” udtaler Bettina.

 

Annonce

Uddannelser til heste er generelt dyre og selvbetalte

Medmindre man læser til dyrlæge, er langt de fleste hesteuddannelser noget, som man selv skal betale. Og mange af uddannelserne er dyre. Det gælder også de supplerende kurser og videreuddannelser, som mange fagpersoner vælger at tage. Flere af de tungere uddannelser og kurser ligger i udlandet, så eleven skal også betale rejse og ophold oveni.

For at kunne betale uddannelserne og kurserne, som er medvirkende til at højne fagpersonens faglige niveau og dermed mulighederne for at hjælpe hesten, er mange nødt til at tage en hvad nogen måske vil betegne som en høj pris. Men når man ser på de bagvedliggende udgifter til at dygtiggøre sig og slutresultaterne for hesten, er det vel fair?

Læs også: Dyrlæge: Derfor virker symptombehandling ikke

Tensegrity modellen bruges blandt andet til at illustrere sammenhænge i kroppen. Foto: Canva Pro

Den billige løsning kan være dyr i længden

At have hest er dyrt. Måske er det derfor, at nogle hesteejere fristes af den billige løsning, når det kommer til at få hesten på rette kurs. Men spørgsmålet er, om det i virkeligheden kan betale sig. For hvor mange tilbud skal man igennem før at det gør en forskel – hvis det overhovedet gør en forskel? Finder man nogensinde ud af, hvad problematikken i virkeligheden er, og kan hesten blive værre af terapiformer, som er lært over en weekend? Det er svært at komme med et entydigt svar på, men faktum er, at det generelt tager tid at lære om både anatomi, biomekanik, genoptræning og manuel terapi, hvis man vil gå i dybden, blive dygtig til sit fag og opnå forståelse for hvordan kroppen hænger sammen og fungerer.

Mange fagpersoner bruger Tensegrity modellen til at illustrere og forklare, hvordan alting påvirker hinanden, når vi taler kroppen. Fordi hestekroppen er forbundet fra mule til hale, kan én udfordring i den ene ende af hesten påvirke noget i den anden ende.

Tom Myers, som er forfatter af “Anatomy Trains”, som blandt andet forklarer bindevævets rolle i sund bevægelse og kroppens holdning. Han forklarer her ved hjælp af modellen, hvordan bindevæv, blødvæv, led og knogler er bundet sammen. Han siger blandt andet, at kroppen ikke kan sammenlignes med en bygning, da den er langt mere dynamisk.

“Når man begynder at se på kroppen som en helhed, der hænger sammen, ser man tingene fra et nyt perspektiv. At et problem i halsen måske kan hænge sammen med noget omkring ribbenene, og så videre.”

Læs også: Dyrlæge om neurologisk vurdering og genoptræning: Et ubalanceret nervesystem har konsekvenser

Viden om sammenhænge er altafgørende

Når en hest er udfordret, er det ifølge dyrlæge og osteopat Bettina Købke ikke nok kun at se på det åbenlyse problem og udelukkende behandle det. Det ville være ligesom at tage en panodil. Problemet ville blive usynligt i en periode, men det er der stadig.

”Hvis man ikke får set på og løst alle de udfordringer i kroppen, som den oprindelige udfordring har udløst, kommer tingene bare tilbage. For alt i kroppen er forbundet, og man kan ikke bare løse en del af problemet og forvente, at hele problemet forsvinder. Man er nødt til at se på helheden,” understreger Bettina Købke.

KILDER

Lov om dyrlæger

Styrelsen for patientsikkerhed

Anatomy Trains

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce