Når plastik og vandpytter gør rideturen lidt for spændende

De fleste ryttere kender garanteret situationer, hvor hesten pludselig reagerer på et eller andet, som vi slet ikke forstår. Det kan være vandpytten på grusvejen, en rundballe pakket ind i plastik på marken eller en henkastet trillebør.

Læs også: Plæneklippere og Hjem Is-biler: De 10 farligste ting set med hestens øjne

Annonce

Måske stopper hesten pludseligt op, måske stejler den, måske løber den, eller måske bakker den og er umulig at få frem igen. Mulighederne er mange, og de fleste at den type situationer er både irriterende og potentielt farlige. Derfor ønsker vi selvfølgelig at forbedre samarbejdet mellem hest og rytter, så reaktionerne kan minimeres eller måske helt undgås.

Hvorfor reagerer hesten, som den gør?

Hesten er et byttedyr og er skabt til at reagere med en stressreaktion, hvis noget potentielt er farligt. Stress er en overlevelsesmekanisme, som gør kroppen bedre rustet til at flygte eller forsvare sig overfor en udefrakommende trussel.

For en vildtlevende hest kan disse typer situationer være et spørgsmål om liv eller død. Hesten har et meget begrænset forsvarssystem; den er virkelig dårlige til at slås, idet den ikke har spidse tænder eller kløer, som den kan forsvare sig med. Derfor er forskellige varianter af flugt og undvigelse, som regel de reaktioner, som hesten vælger.

Der er dog ikke tale om et bevidst valg, men en fuldstændig automatiseret reaktion, som foregår på reflektorisk plan. Af denne årsag er det svært at træne. Vi er oppe imod hestens grundlæggende instinkter, som er dybt forankret gennem flere hundrede års udvikling. Hvis hesten møder noget ukendt eller potentielt farligt i naturen, og den ikke reagerer, kan det i værste tilfælde medføre, at den bliver angrebet af et rovdyr og kommer til skade eller bliver dræbt.

Det kan måske være svært at overføre den type situation til en stille og rolig skridttur, hvor hesten lige pludselig reagerer kraftigt på en rundballe. For os virker det ulogisk, men det er vigtigt at understrege, at det er en automatiseret respons hos hesten. Det er således ikke noget den gør med vilje.

Læs også: De farlige heste: Adfærden kan skyldes stress eller smerter

Hvad kan vi så gøre?

En vigtig faktor i arbejdet med denne type udfordringer er, at vi anerkender, at hesten virkelig har det svært i situationen. Og at adfærden er styret af automatiserede instinkter og således ikke er et resultat af bevidst adfærd.

Vigtige pointer om træningen

  • Lad være med at lægge mere pres på hesten. Hvis hesten i forvejen er presset og under stresspåvirkning, så hjælper det ikke, at rytteren klemmer ekstra med schenklerne, bruger pisken eller lignende. Det kan muligvis få hesten forbi det blafrende plastik her og nu, men næste gang hesten møder noget tilsvarende, vil det udløse ekstra meget stress, idet det blev forbundet med yderligere ubehag sidste gang.
  • Forhold dig roligt. Hvis dit stressniveau stiger, påvirker det straks hesten, og dette kan være med til at optrappe hestens instinktadfærd.
  • Hop gerne af. Hvis du sidder på hesten, kan det være en fordel at stige af, mens I passerer det ”farlige”. Fra jorden har du flere kommunikationsmuligheder, og har lettere ved at praktisere næste punkt.
  • Forstærk rolig adfærd. ”Forstærkning” er et fint ord, som beskriver alt det, vi i daglig tale kalder ”belønning”. Pointen er, at vi skal være gode til at fortælle hesten, at den gør det rigtige, når den er rolig – eller i hvert fald, når den stresser lidt mindre end den plejer i situationen. Du kan forstærke ved at tale roligt til hesten, kæle for den, klø den et godt sted og/eller give godbidder.
Baller pakket ind i plastik og vandpytter er blot få af de ting, der kan gøre heste bange. Foto: Arkiv.
  • Forbind situationen med noget godt. Når forstærkning af rolig adfærd praktiseres omkring den farlige situation, er det samtidig med til at forbinde situationen med noget godt, således at stressniveauet i hesten vil stige lidt mindre fremadrettet.

Tålmodighed betaler sig 

For hver gang vi giver hesten en god oplevelse, vil den forbinde situationen med noget bedre – og således vil der komme mere og mere ro og tolerance omkring de forskellige påvirkninger på den lange bane.

God fornøjelse med træningen!

Læs også: Til ikke-hestekyndige mennesker: Det skal I vide, når I skal passere heste på tur

Om forfatteren

Bettina Hvidemose Riisberg driver virksomheden Center for Dyreterapi, hvor hun blandt andet underviser i adfærd og fysisk terapi til heste og hunde. Viden om dyrenes adfærd og indlæring danner grundlag for det meste af Bettinas arbejde, som også indbefatter fysiurgisk terapi, rehabilitering og osteopati til heste og hunde.

Kilder

Equine Behaviour in Mind: Applying Behavioural Science af Suzanne Rogers

Clicker Training for your Horse af Alexandra Kurland

Træning af heste på hestenes præmisser af Andrew McLean

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce