Pelsskifte: Hvordan bør man fodre, når hesten skifter pels?

Annoncørbetalt artikel
St. Hippolyt logo

Sæsonen for pelsskifte er så småt startet, og afhængig af pelstype kan sæsonen strække sig fra januar til maj måned. Nogle heste går tidligt i gang, mens andre er meget længe om at smide den tykke vinterpels. Hvor længe hesten er om at komme af med pelsen afhænger af hestens race, sundhedsstatus, alder samt hvor godt den er fodret. Men da pelsskiftet er en ressourcekrævende proces, kan heste i alle aldre blive påvirkede af det. Derfor er det vigtigt, at man hjælper sin hest bedst muligt.

For at blive klogere på, hvad der sker, når hesten skifter pels, og hvad man bør være opmærksom på, har vi allieret os med eksperterne fra St. Hippolyt.

Fældecyklus
Hestens pels vokser i tre forskellige faser; den anagene fase, den catagene fase og den telogene fase. Første fase (den anagene face) er den aktive hårvæksts fase, hvor selve håraksen dannes. Et lille hår dannes i hårroden og vokser sig længere. Hastigheden afhænger af forskellige faktorer blandt andet genetik. Næste fase (den catagene fase) er en kort fase, hvor væksten i håret ophører. I den sidste fase (den telogene fase) vokser håret ikke mere, og blodforsyningen til håret ophører. Håret forbliver fasthæftet, indtil det skubbes ud af det nye hår, der er på vej ud i næste fældecyklus.

Læs også: Pas på med dækkenerne i forårssolen

Hvorfor fælder hestene nu?

For at forstå hestens fældecyklus og vide, hvornår ens hest faktisk begynder at fælde, er det vigtigt at understrege at fældesæsonen afhænger af dagslængden – altså hvor mange lyse timer, der er i døgnet. Antallet af lyse timer påvirker hestenes pels, fordi lyset påvirker dannelsen af hestens hormoner.

Heste har lysreceptorer i deres øjne, og lysreceptorerne opfanger ændringer i dagslængden, og derefter videregiver de signaler til hormondannelsen. Når der er færre lyse timer, dannes hormonet melatonin, som også kaldes mørkets hormon. Melatoninen har stor indflydelse på, hvornår hesten begynder at sætte vinterpels i efteråret. I foråret er det modsat.

Når der kommer flere og flere lyse timer i døgnet, opfanger lysreceptorerne det, og der dannes derfor mere af hormonet prolaktin.

Prolaktin har sine receptorer i huden, og hormonet er derfor direkte påvirket af dagslys. Prolaktin indgår i mange processer i kroppen blandt andet i reproduktionsprocesserne, men derudover har prolaktin en bremsende effekt på produktionen af melatonin, således at vinterpelsen nu fældes af, og en fin ny sommerpels kan vokse frem.

Desuden skal det nævnes, at det selvfølgelig er påvirket af genetik, alder og almen sundhedstilstand. Dette kan være grunden til, at nogle heste har fældet færdig allerede i februar, mens andre ikke engang er gået i gang der og først smider pelsen i maj.

Pelsskiftet

Skæl i pelsen
Husk på, at det er helt normalt og naturligt, at heste får skæl i pelsen omkring pelsskifte. Skællet har ikke nødvendigvis noget med nedsat sundhed at gøre, men når de nye hår vokser ud, skubbes de gamle hår ud, og dermed følger de døde hudceller med håret.
Tip
At bade hesten er ikke altid en fordel, da det kan gøre hesten mere tør i huden, ligesom at det kan påvirke hestens hudflora og forsvar. Men at strigle og massere hesten kan øge blodcirkulationen i huden og øge blodtilførslen og dermed næringsstoftilførslen til hårrødderne.

Det er også værd at have i tankerne, at der i forårsmånederne sker meget i hestens krop, også rent hormonelt, hvilket kan påvirke hestens energiniveau. I praksis ses det sommetider, at hesten kan være så påvirket, at dens blodprocent falder, hvilket kan tage flere uger at rette op. Det anbefales derfor ofte, at sætte hesten lidt ned i træningsintensitet i perioden med pelsskifte samtidig med, at fodringen balanceres for at understøtte det øgede behov.

Fodring under pelsskifte

En sund og velernæret hest og en flot skinnende pels har ofte en sammenhæng. Derfor opfattes hestens pels som en indikator for hestens sundhedsstatus. Der findes ingen genveje til en flot og skinnende pels, da det skal komme indefra gennem en høj sundhedsstatus og en korrekt balanceret fodring.

Det er også vigtigt at understrege, at alle næringsstoffer har direkte eller indirekte indflydelse på pelsen, men især fedtstoffer, mineraler og specielt B-vitaminer er påvist at have en tydelig synlig effekt. Både pelsens farve og struktur er påvirket af sporstoffer, og især mineraler som zink og kobber har stor betydning, og de påvirker nogle af de enzymer, der danner pigment i håret. Derfor kan mangel på disse mineraler vise sig ved afblegning af både pels og manhår specielt om sommeren.

Fedtstoffer som omega 3 har også indflydelse på pelskvaliteten, da alle kroppens celler er afhængige af fedtstoffer. B-vitaminerne har en indirekte indflydelse, da de styrker de celler i huden, hvor håret vokser fra. Samtidig øger de blodgennemstrømningen i huden og omkring hårrødderne, så huden hele tiden får tilført nyt blod.

Hvad bør du være opmærksom på?

En ting der er vigtig at være opmærksom på, er at hesten får det rigtige foder.

Generelt vil en gennemgang af hele hestens foderplan kunne sikre at hesten er mindre påvirket af pelsskiftet, samt at den ikke kommer i underskud af specifikke næringsstoffer.

Ifølge St. Hippolyt skal en god basisfodring indeholde:

“Høj kvalitet grovfoder i tilstrækkelig mængde samt et basisfoder, der er afstemt i forhold til næringsindholdet i det grovfoder, hesten får. Grovfoderet er svært at vurdere, da det sjældent kommer med en analyse, men da indholdet kan være meget svingende, anbefales det, at få det analyseret. Den daglige tildeling af letforgærbare fibre er en vigtig komponent for hestens fordøjelse og balance i tarmen. En velfungerende tarmflora har en effektiv produktion af B-vitaminer og biotin, som netop er nogle af de næringsstoffer, der understøtter pelsskiftet,” udtaler man fra St. Hippolyt.

Mineraler spiller også en vigtig rolle i forhold til hårkvalitet og hårvækst. Hestens krop er i stand til at lagre mineraler, så der altid er et depot til perioder med øget behov. Men for at spare på hestens naturlige reserver, anbefales det ofte i de krævende perioder at tildele ekstra sporstoffer så som:

  • Zink
  • Kobber
  • Mangan
  • Magnesium
  • Selen
  • Svovl (findes også i svovlholdige aminosyrer, som for eksempel methionin, cystein, men også i biotin)
  • B-vitamin (findes i mange råvarer, for eksempel ølgær)
  • Omega 3 fedsyrer (findes også i mange råvarer, for eksempel hørfrø og chiafrø)
Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce