Sæsonen for pelsskifte er så småt startet, og afhængig af pelstype kan sæsonen strække sig fra januar til maj måned. Nogle heste går tidligt i gang, mens andre er meget længe om at smide den tykke vinterpels. Hvor længe hesten er om at komme af med pelsen afhænger af hestens race, sundhedsstatus, alder samt hvor godt den er fodret. Men da pelsskiftet er en ressourcekrævende proces, kan heste i alle aldre blive påvirkede af det. Derfor er det vigtigt, at man hjælper sin hest bedst muligt.
For at blive klogere på, hvad der sker, når hesten skifter pels, og hvad man bør være opmærksom på, har vi allieret os med eksperterne fra St. Hippolyt.
Læs også: Pas på med dækkenerne i forårssolen
Hvorfor fælder hestene nu?
For at forstå hestens fældecyklus og vide, hvornår ens hest faktisk begynder at fælde, er det vigtigt at understrege at fældesæsonen afhænger af dagslængden – altså hvor mange lyse timer, der er i døgnet. Antallet af lyse timer påvirker hestenes pels, fordi lyset påvirker dannelsen af hestens hormoner.
Heste har lysreceptorer i deres øjne, og lysreceptorerne opfanger ændringer i dagslængden, og derefter videregiver de signaler til hormondannelsen. Når der er færre lyse timer, dannes hormonet melatonin, som også kaldes mørkets hormon. Melatoninen har stor indflydelse på, hvornår hesten begynder at sætte vinterpels i efteråret. I foråret er det modsat.
Når der kommer flere og flere lyse timer i døgnet, opfanger lysreceptorerne det, og der dannes derfor mere af hormonet prolaktin.
Desuden skal det nævnes, at det selvfølgelig er påvirket af genetik, alder og almen sundhedstilstand. Dette kan være grunden til, at nogle heste har fældet færdig allerede i februar, mens andre ikke engang er gået i gang der og først smider pelsen i maj.
Pelsskiftet
Det er også værd at have i tankerne, at der i forårsmånederne sker meget i hestens krop, også rent hormonelt, hvilket kan påvirke hestens energiniveau. I praksis ses det sommetider, at hesten kan være så påvirket, at dens blodprocent falder, hvilket kan tage flere uger at rette op. Det anbefales derfor ofte, at sætte hesten lidt ned i træningsintensitet i perioden med pelsskifte samtidig med, at fodringen balanceres for at understøtte det øgede behov.
Fodring under pelsskifte
Det er også vigtigt at understrege, at alle næringsstoffer har direkte eller indirekte indflydelse på pelsen, men især fedtstoffer, mineraler og specielt B-vitaminer er påvist at have en tydelig synlig effekt. Både pelsens farve og struktur er påvirket af sporstoffer, og især mineraler som zink og kobber har stor betydning, og de påvirker nogle af de enzymer, der danner pigment i håret. Derfor kan mangel på disse mineraler vise sig ved afblegning af både pels og manhår specielt om sommeren.
Fedtstoffer som omega 3 har også indflydelse på pelskvaliteten, da alle kroppens celler er afhængige af fedtstoffer. B-vitaminerne har en indirekte indflydelse, da de styrker de celler i huden, hvor håret vokser fra. Samtidig øger de blodgennemstrømningen i huden og omkring hårrødderne, så huden hele tiden får tilført nyt blod.
Hvad bør du være opmærksom på?
En ting der er vigtig at være opmærksom på, er at hesten får det rigtige foder.
Ifølge St. Hippolyt skal en god basisfodring indeholde:
“Høj kvalitet grovfoder i tilstrækkelig mængde samt et basisfoder, der er afstemt i forhold til næringsindholdet i det grovfoder, hesten får. Grovfoderet er svært at vurdere, da det sjældent kommer med en analyse, men da indholdet kan være meget svingende, anbefales det, at få det analyseret. Den daglige tildeling af letforgærbare fibre er en vigtig komponent for hestens fordøjelse og balance i tarmen. En velfungerende tarmflora har en effektiv produktion af B-vitaminer og biotin, som netop er nogle af de næringsstoffer, der understøtter pelsskiftet,” udtaler man fra St. Hippolyt.
Mineraler spiller også en vigtig rolle i forhold til hårkvalitet og hårvækst. Hestens krop er i stand til at lagre mineraler, så der altid er et depot til perioder med øget behov. Men for at spare på hestens naturlige reserver, anbefales det ofte i de krævende perioder at tildele ekstra sporstoffer så som:
- Zink
- Kobber
- Mangan
- Magnesium
- Selen
- Svovl (findes også i svovlholdige aminosyrer, som for eksempel methionin, cystein, men også i biotin)
- B-vitamin (findes i mange råvarer, for eksempel ølgær)
- Omega 3 fedsyrer (findes også i mange råvarer, for eksempel hørfrø og chiafrø)