Dyrlæge og overdommer: “Stævneformatet skal simplethen laves om!”
Læs mere →
Danmark har i mange år markeret sig som et foregangsland inden for dyrevelfærd. Den danske dyrevelfærdslov er blandt de mest ambitiøse i Europa og blev tidligere omtalt som “den bedste i EU” af en tidligere fødevareminister. Loven slår fast, at alle dyr – som levende og sansende væsener – skal behandles med respekt, beskyttes mod lidelse og passes efter deres behov. Det gælder enhver, der holder dyr.
Men spørgsmålet er, om det faktisk gælder for alle – også staten selv?
Vi har taget en snak med praktiserende hestedyrlæge, Lotte Bøgedal fra Skodborg Hestepraksis om hendes syn på rewilding i Danmark.
Rewilding er det bærende princip bag naturnationalparkerne – en idé om, at naturen bedst forvaltes ved minimal menneskelig indgriben. Men i Danmark anvendes metoden uden solid faglig dokumentation, og meget af inspirationen stammer fra helt andre klimazoner, blandt andet Afrika, hvor forholdene er fundamentalt forskellige.
Der er naturligvis bred enighed om at græssende dyr har en positiv effekt på biodiversiteten. Det forusætter dog, at dyrene passes og plejes efter deres behov – som ved traditionel sommergræsning. Når dyr i stedet udsættes uden tilstrækkelig føde og tilsyn, risikerer man både sult samt voldsom nedbidning af arealet. Det går ud over dyrevelfærden og det skader den natur vi ønsker at beskytte.
Samtidig baseres vurderingen af “naturens tilstand” i Danmark på et målesystem, der adskiller sig markant fra resten af EU. Systemet er udformet på en måde, hvor målet om “god naturtilstand” reelt aldrig kan opnås – uanset hvor mange dyr der sættes ud, eller hvor meget skov der efterlades urørt.
Naturstyrelsen søger nu aktivt dispensation fra dyrevelfærdslovens centrale bestemmelser i forbindelse med etableringen af naturnationalparker rundt om i landet. Under betegnelsen “tilsyn på bestandsniveau” undgår man konkret ansvar for det enkelte dyrs velfærd. Det betyder i praksis, at dyrene ikke længere skal tilses individuelt – og at der ikke er garanti for, at de vil få tilstrækkeligt med foder og vand. Lotte Bøgedal spørger retorisk: “Hvordan sikrer man dyrevelfærd, hvis man ikke kan tilse hvert enkelt dyr? – med dispensationen vil det ikke længere være strafbart, hvis det enkelte dyr sulter og lider – og hvem afgør egentlig, om der er foder nok på arealet? “Det er på ingen måde betrykkende, at det er ansatte i Naturstyrelsen, som selv tror på, at rewilding er godt for naturen, der skal foretage den vurdering” slutter hun.
Naturstyrelsen erkender selv, at krat og tæt skov vil gøre individuelt tilsyn meget vanskeligt. Men i stedet for at finde en løsning på dette problem, har man valgt, i relativ stilhed at søge dispensation fra netop §3 og §9 – de paragraffer, der handler om pasning, fodring og tilsyn. I dispensationen for Fussingø står det sort på hvidt: Tilsynet ønskes på bestandsniveau, ikke individniveau, og adgang til foder og vand skal ikke længere være et krav. “Det lyder måske brutalt. Det er brutalt. Og det er på ingen måde dyrevelfærd”, udtaler dyrlæge Lotte Bøgedal.
I Fussingø, hvor den første naturnationalpark nu er ved at åbne, er hegnet næsten færdigt, og 20 krondyr – heraf fem hjorte og 15 hinder – er allerede udsat i en indslusningsfold. Her fodres de foreløbigt med wrap, roer og korn. Senere vil de blive sluppet fri i den store indhegning, hvor tanken er, at de skal klare sig selv året rundt. 50 stude skal senere udsættes, hvoraf fem vil bære GPS-halsbånd.
“Vinterfodring er ikke en holdning. Det er grundlæggende dyrevelfærd” Cand.med.vet. Lotte Bøgedal
Hele rewilding-projektet og indførelsen af naturnationalparker er i bund og grund en politisk beslutning. Men det er en beslutning, som er truffet uden bred folkelig debat og uden gennemsigtighed omkring de konkrete konsekvenser for dyrene og naturen.
En Epinion-undersøgelse, lavet af foreningen Bevar de Danske Skove, viser, at et flertal af danskerne ikke bakker op om idéen om “vild” natur, hvor ansvar overlades til tilfældigheder. Mange ryttere og naturbrugere fravælger allerede områder med udsatte, indhegnede dyr.
Se undersøgelsen HER
LÆS MERE: Danske ryttere frygter ulykker med kvæg i indhegnede naturområder
Naturnationalpark Fussingø ved Randers skal styrke biodiversiteten gennem vildere natur og danne ramme om naturoplevelser og friluftsliv. Parken bliver et stort, sammenhængende naturområde på ca. 833 hektar, hvor udsætning af stude og kronvildt skal fremme en dynamisk naturudvikling. Et hegn skal beskytte både dyr og omkringliggende arealer, uden at begrænse menneskers adgang eller naturens bevægelighed. Landskabet er præget af moser, enge, marker, søer, ådale og skove i et karakteristisk godslandskab.
Det er planen at Naturnationalpark Fussingø skal åbne i foråret 2025.
“I 2021 udspillede der sig en tragisk og chokerende sag i Mols Bjerge, hvor adskillige kreaturer under statens egen naturplejeprojekt døde eller aborterede på grund af sult og omsorgssvigt, et resultat af rewilding ideologien og en missforstået forestilling om, at udsultning af dyr vil gavne biodiversiteten” fortæller Lotte og tilføjer: “dyrene var afmagrede, sultne og desperate – de gnavede bark af træer for at overleve. Køer fødte dødfødte kalve, og stude sultede ihjel.”
Først fire år senere er nogen blevet stillet til ansvar.
Naturstyrelsen har nu accepteret en bøde på 800.000 kroner for grov overtrædelse af dyrevelfærdsloven. To medarbejdere fra styrelsen er desuden sigtet, og anklagemyndigheden kræver fængselsstraf samt frakendelse af retten til at holde dyr.
Men på trods af denne alvorlige sag – og det ansvar, der nu officielt er blevet placeret – ser det ikke ud til, at Naturstyrelsen har ændret kurs. Tværtimod.
LÆS OGSÅ: Kan heste leve udenfor?
Private dyrs velfærd beskyttes i Danmark under dyrevelfærdsloven. Det kan se ud til at statens dyr derimod gerne må lide – et tydeligt eksempel på, hvordan der gælder ét regelsæt for borgerne og et andet for staten.
Vi har vidst det i 6.000 år – lige siden de første husdyr kom til Danmark: Dyr, især store græssere, klarer sig ikke uden foder gennem en dansk vinter. Det er ikke noget, vi mener. Det er noget, vi ved. Fagligt. Praktisk. Historisk.
“Dyr bag hegn er ikke i naturens vold – de er i menneskets vold”
Forestillingen om, at dyrene nu skulle kunne klare sig selv, blot fordi området kaldes “naturnationalpark”, er både naiv og farlig. Erfaringerne taler deres tydelige sprog: I Fussingø måtte otte stude allerede i 2022 fjernes igen, fordi området ikke kunne brødføde dem og iøvrigt var uegnet til dyr om vinteren, det var for sumpet og vådt. Nu planlægger Naturstyrelsen at udsætte 50 stude og 20 krondyr i samme område – stadig uden garanti for foder eller vand. Det er præcis den samme tilgang, der førte til de tragiske hændelser i Mols Bjerge. Den eneste forskel er navnet på området.
Den ene af de sigtede, udtalte i forbindelse med sagen, at “dyrene er i naturens vold”. Hertil siger Lotte Bøgedal: “det holder ikke, dyr bag hegn er ikke i naturens vold – de er i menneskets vold. Det er mennesker, dyrenes ejer, der vælger om dyrene skal fodres – eller sulte.”
“Når man som stat vælger at indhegne dyr og samtidig fratager sig ansvaret for deres velfærd, står vi over for et grundlæggende problem”, siger” Lotte Bøgedal og fortsætter: “Rewilding i sin nuværende form fungerer ikke, hvis Danmark samtidig vil leve op til sin egen dyrevelfærdslov – og det moralske ansvar, vi som samfund har påtaget os over for dyr”. “Det er på tide at erkende, at Rewilding ikke fungerer, hvis Dyrevelfærdsloven skal overholdes, og dyrene ikke skal lide unødvendigt” slutter hun.
Et uundgåelige spørgsmål her kunne være: Hvor mange dyr skal lide og dø, før nogen mister retten til at holde dem?
Naturstyrelsen har i stilhed søgt dispensation fra netop §3 og §9 – de paragraffer, der handler om pasning, fodring og tilsyn. I dispensationen for Fussingø står det sort på hvidt: Tilsynet ønskes på bestandsniveau, ikke individniveau, og adgang til foder og vand skal ikke længere være et krav. Med andre ord: Man vil kunne lade dyr sulte – så længe nok af dem overlever til foråret.
Når staten selv søger om fritagelse fra lovens krav om pasning og tilsyn – og samtidig fremhæver, at §2 stadig gælder – udhules dyrevelfærdsloven i praksis. For uden tilsyn, hvordan skal man opdage, hvis dyr lider? Og uden ansvar, hvordan skal nogen kunne stilles til regnskab?
Konsekvensen er klar: De udsatte dyr mister den beskyttelse, som loven ellers giver dem. De får reelt ingen rettigheder tilbage – modsat dyr i privat dyrehold, hvor der stadig er klare regler og sanktioner.
Dyrlæge Lotte Bøgedal har arbejdet med heste hele sit liv. I sin dyrlægepraksis, Skodborg hestepraksis, har hun særlig fokus på hestens tandpleje, kiropraktik og reproduktion. Med sin brede faglige ekspertise arbejder Lotte ud fra en holistisk tilgang, der gør det muligt at se og behandle hesten som en helhed – for at sikre dens trivsel og optimale præstation som atlet.
Lotte Bøgedal fortæller:
“Min fritid tilbringer jeg helst ude i naturen- og mit forhold til både dyr og natur er netop grunden til, at jeg i dag bruger størstedelen af min tid på at engagere mig i debatten om rewilding og forvaltningen af vores fælles natur.”
-De seneste år har jeg fulgt udviklingen tæt, og det står klart for mig at den nuværende praksis i rewildingprojekterne ikke er forenelig med Dyrevelfærdsloven. Udegående dyr kan have et fantastisk liv – men kun hvis deres basale behov bliver opfyldt. Det ser vi desvære alt for ofte ikke sker i indhegninger, hvor dyr overlades til sig selv, uden garanti for hverken foder, vand og tilsyn. Samtidig er vi vidner til en skovødelæggelse, der ikke er set siden 1805.
“Det kan og må vi ikke være bekendt – hverken over for de dyr, vi har ansvaret for, vores efterkommere eller naturen selv.”
Det er nu, vi som samfund bør spørge os selv: Er det rimeligt, at staten kan undtage sig selv fra den dyrevelfærdslov, som gælder for alle andre? Og er det i orden, at det sker uden åben debat og uden klare faglige argumenter?
Hvis vi ikke sætter spørgsmålstegn ved denne udvikling nu, risikerer vi at miste mere end blot dyrevelfærd – vi risikerer at undergrave de etiske værdier, der i generationer har gjort Danmark til et foregangsland for ansvarlighed og omsorg for levende væsner.
“Enhver, der holder dyr, skal overholde §3 i Dyrevelfærdsloven – også staten. Ingen dyr i menneskers varetægt må hverken sulte eller lide anden nød. Det gælder uanset om de er i hjemmet, i stalden eller bag hegn.”
Fødevareminister Jacob Jensen
§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Men er det i virkeligheden det billede der tegnes i naturnationalparkerne?
Kilder:
Ritzau: Fødevareminister Jacob Jensen udtaler sig: Her
Fra Akademikerbladet: “Vi mangler evidens”: Her
Fra TV2-Østjylland: “Rewilding er en myte”: Her
Videnskab.dk “Forskere savner evidens”: Her
Naturstyrelsen: Fussingø: Her
NST forvaltning af græssende dyr: Her
Skovnaturen er i fremgang: Her
Dispensationsansøgning: Her
Ministerudtalelse. Alle dyr er lige. Også i NNP: Her
Baggrundsnotat om EU-rapport: Her