Fremtiden for hesteavl og ridesport

Henning Staun er ”en gammel rotte” som han selv beskriver det. Dermed har han også umådelig erfaring og viden med mange års involvering i hestesporten og avlen. Som tidligere Professor på Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole fra 1972 til 2003 var hans speciale Svinet og Hestens avl og fodring. Derudover har han været hesteavler i 20 år med Dansk Varmblod og Connemara. Som mangeårig formand hos Hestens Værn har Henning Staun opnået en bred erfaringsbaseret viden. I denne artikel giver han sit syn på fremtiden af Danmarks hesteavl og ridesport.

Af Henning Staun 

Hestens Ydrelære

Jeg husker tydeligt en dag i 1960’erne. Daværende formand for det nystiftede Dansk Sportsheste Avlsforbund, direktør, cand.agro. P. Hostrup Pedersen opsøgte professoren i hesteavl ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, dr.agro. Hjalmar Clausen. Man søgte hjælp til opstarten af ridehesteavlen i Danmark. I årene efter Anden Verdenskrig var bestanden af heste herhjemme reduceret drastisk fra ca. 500.000 heste til godt 40.000. Den Jydske såvel som den Belgiske hest var på det nærmeste ikke eksisterende på grund af traktorernes overtagelse af det tunge landbrugsarbejde. Af lettere racer fandtes Oldenborg- og Frederiksborgheste. Fjordhesten var fortsat populær i de mindre landbrug og fik en begyndende popularitet som ridehest på rideskolerne. Engelsk Fuldblod og Travheste avledes til brug i deres respektive sportsgrene.

Annonce

Tiden til undervisning i hesteavl var af disse årsager skrumpet noget. Der blev dog undervist i Hestens Ydrelære for at fastholde de rigtige fagudtryk for de enkelte legemsdele, samt de bygningstræk, der skønnedes at have betydning for hestens brugbarhed. Professor Harald Goldschmidt havde i1929 udgivet et meget digert og grundigt værk ”Hestens Ydrelære”, som efterfølgende blev grundlaget for de fleste lærebøger, der er udgivet i årenes løb.

På det tidspunkt var jeg amanuensis hos professor Clausen og var blevet pålagt at undervise agronom- såvel som veterinærstuderende i hestens ydrelære. Resultatet af Hostrup Pedersens besøg blev, at jeg skulle assistere det nye avlsforbund, blandt andet med ydrelæren, da det område var af ikke uvæsentlig betydning for uddannelse af kåringsdommere.

Dommerholdet

I de følgende år blev der afholdt adskillige samlinger hvor interesserede ridehesteavlere, brugere af rideheste, kåringsdommere og undervisere deltog. De fik lært de rigtige fagudtryk samt betydningen af de enkelte kropsdele og hestens bevægelsesmønster.  Man fik efterhånden et dommerhold, der rejste rundt til regionerne og kårede hopperne til de forskellige klasser. Dommerhold til hingstekåringerne var en overgang flittigt besat med udenlandske dommere fra forskellige avlsforbund. Årsagen – tænker jeg – var vel, at man stolede mere på de udenlandske, dommere der i stor udstrækning kom fra de avlsforbund som man importerede hingste fra, end de forholdsvis nyuddannede danske dommere, som endnu ikke var så rutinerede i faget. Men det var nok sådan efterhånden, at man blev klar over at disse dommeres betydning var begrænset. Derfor sluttede det med tiden.

I 1980’erne var man herhjemme kommet så langt, at man selv kunne bedømme sine dyr. Sådan har det faktisk altid været. Brugeren af dyrene ved bedst hvad der skal lægges vægt på ved udvælgelsen af avlsdyr. Selvfølgelig var der delte meninger. Nogle ville forædle med engelsk fuldblod, der jo havde skulder og energi, men det gav alt for mange udspaltninger og uønskede resultater til følge. Hovedvægten blev lagt på import af hingste fra kendte konsoliderede udenlandske ridehesteavlsforbund. Det gør man jo også i dag-man går efter stjerner- selvom der i dag findes godt dansk genetisk materiale at avle med, hvis man udnyttede de forhåndenværende redskaber i fuldt omfang.

7 års ventetid

Det største problem i hesteavlen er, at der går mindst syv år inden man har en ny generation af afkom, hvor man kan teste resultaterne af en nykåret hingsts potentiale. Derfor er det helt afgørende at man anvender de Indeks, der hele tiden opdateres på hingste og hopper. Indeks beregnes primært på baggrund af de enkelte hestes point ved prøver og konkurrencer. Arveligheden af de enkelte egenskaber beregnes og indgår med en forudbestemt værdi i hestens Indeks.

For de, der har interesse for Dansk Varmblods tidligere historie og udvikling frem til 1990 vil jeg anbefale, at man læser redaktør I.C. Christensens bøger ”Varmblodshesten” og ”Kronen og Bølgen”, udgivet i henholdsvis 1986 og 1987. 

En historisk dag for ridehesteavlen i Danmark

På foranledning af formanden for Dansk Varmblods Region 1, direktør H.B. Nielsen, blev der på to nordsjællandske landejendomme, Øxenholm og Bregnerødgård, afholdt den første egnethedstest herhjemme. Dagen var den 5. juni 1980. Egnethedstesten medførte, at der sammen med kåringsresultater såvel som prøveresultaterne fra testen fik tal, som vi kunne bearbejde statistisk og udarbejde Indeks. Der blev beregnet arvelighed på de bedømte egenskaber, som kunne give en værdi ved beregning af indeks. I begyndelsen indgik der også, efter svensk mønster, en veterinær bedømmelse af hestens aktuelle sundhedstilstand. I begyndelsen af 1990’erne fik man datamaterialet udvidet med resultater fra Dansk Ride Forbunds afholdte konkurrencer. Det var en styrkelse af det datamateriale der var til rådighed for avlsværdivurderingen.

Disse tiltag har uden tvivl haft stor betydning for de resultater man ind til i dag har opnået med hensyn til dressurhestens kvalitet og præstationer. Det samme vil med tiden ske for springhestenes vedkommende. Ridehesteavlens formål er at avle heste, der opfylder betingelserne for de enkelte rytteres ambitioner.

Fra historie til 2024

Når jeg i 2024 beundrer de danske varmblodsheste på konkurrencebanerne og ved kåringer og arrangementer, må man konstatere, at de alle, stort set, har samme eksteriør. Bortset fra lød og aftegn ligner de hinanden i type. Der er nærmest ikke mere at gøre ad denne vej end at vedligeholde de opnåede resultater.

Vil man derimod videre med Dansk Varmblod må man begynde at lægge vægt på de mere atletiske egenskaber. Det kunne være lethed i ridning, temperament, og lærevillighed i øvelser. Der er måske hjælp at hente hos beridere og rideinstruktører, hvor der må være en god portion opsamlet viden på disse felter. Man kan måske også finde hjælp til målemetoder hos forskere, der beskæftiger sig med lignende forhold hos dyr og mennesker. DNA-teknologien er taget i brug i USA i forbindelse med konstatering af enkelte sygdomme. Måske bliver det også muligt ad åre at finde afsnit på hestens kromosomer der har forbindelse til vigtige egenskaber.

Der skal ikke kun kigges på hesten

De seneste års fremførte forhold omkring uddannelsen af heste fører mig også hen til at uddannelsen af rideinstruktører, beridere med flere, må have et særdeles grundigt eftersyn med henblik på en grunduddannelse i de teoretiske og praktiske discipliner. Det ville nok være formålstjenligt, at den teoretiske undervisning foregik i samarbejde med en Landbrugsskole, hvor der er en godkendt undervisning i hestens ernæring, pasning, pleje og lovgivning om hestehold. Rideinstruktørerne må og skal også deltage i en sådan planlægning, ikke mindst fordi de vil være grundlaget for den praktiske uddannelse. Der kan så suppleres med særlige kurser møntet på discipliner for eksempel inden for dressur, springning, kørsel, military, og så videre.

Dansk Ride Forbund (DRF) skal favne og fremme ridesporten, såvel i bredden som iblandt eliten. Man skal afholde stævner og konkurrencer samt drage omsorg for at etikken i omgangen med heste fastholdes på et højt niveau og kontrolleres løbende. DRF skal bidrage med registrering af resultater fra ridestævner, der er en vigtig del af avlsværdi vurderingen for hingste og hopper, og derfor bidrager til avlsfremgangen i ridehesteavlen.

Til slut vil jeg nævne Hestens Værn. Ifølge foreningens beretning for året 2023 har man fået 320 anmeldelser om vanrøgt omfattende 4.300 heste. Det er et skræmmende højt antal, og det er totalt uforståeligt, at der i dagens ”oplyste” Danmark, foregår så mange etiske og lovmæssige overtrædelser, dels i det praktiske hestehold, men også i forbindelse med træning af heste. Derfor er det vigtigt, at Hestens Værn fortsætter sit arbejde i forbindelse med overvågningen af heste på landsplan og i forbindelse med overgreb ved brugen af heste. Hestens Værn må og skal være synlig og aktiv i forbindelse med de aktiviteter der er kommenteret i det foregående. Samarbejde helliger målet!

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce