Ridesporten er med på det olympiske program

Præsidenten for FEI glæder sig over den olympiske komites (IOC) bekræftelse på, at ridesport er med på det olympiske program i 2024 samt godkendelsen af Tokyo 2020-ændringerne. FEI-præsidenten er glad for den bekræftelse, som blev givet af IOC, der betyder, at ridesport vil være på det olympiske program i 2024. Endvidere blev de af FEI fremførte ændringer godkendt. Antallet af deltagere vil i 2020 være uændret.

IOC’s bekræftelse på, at ridesport er med på det olympske program i 2024 og godkendelsen af ændringerne for Tokyo 2020, er en direkte anerkendelse af vores villighed til at tilpasse og modernisere sporten, så alt det hårde arbejde med at gennemføre ændringer og gøre det nemmere at forstå sporten har været det hele værd,” siger Ingmar De Vos, præsident for FEI.

At ændringer for Tokyo nu er godkendt betyder, at vi kan øge antallet af deltagende lande i overensstemmelse med Agenda 2020-anbefalingerne. Med flere end 30.000 registrerede atleter i vore tre sportsgrene – og antallet vokser hvert år – betyder de nye tiltag, at idrætsudøvere fra flere lande end nogensinde før nu vil have mulighed for at realisere deres drømme om at repræsentere deres land ved de olympiske lege.”

De nye tiltag omfatter hold på tre ekvipager i alle de olympiske discipliner military, dressur og springning, hvilket medfører, at alle tre resultater tæller – ingen regnes fra. Der kan dog suppleres op med en reserve – såvel hest som rytter – hvis der er tale om medicinske årsager. Ændringerne blev sidste år godkendt af de 134 nationale rideforbund på FEI’s generalforsamling i Tokyo efter næsten to års arbejde.

Læs også: Forslag med indflydelse på ridesporten

Det var ikke nemt for os at lave så drastiske ændringer i de olympiske reglementer, men de nationale forbund var bevidste om betydningen af denne beslutning og endte med at tilslutte sig de foreslåede ændringer. Deres villighed til at godtage ændringerne er uden tvivl grunden til, at vi har fået de fantastiske nyheder fra IOC.”

Ingmar De Vos glæder sig også over IOC’s bestyrelsens enstemmige godkendelse af en arbejdsgruppes anbefaling om, at OL i både 2024 og 2028 bliver tildelt senere i år. Denne anbefaling vil der blive stemt om på IOC’s ekstraordinære samling i Lausanne, Schweiz i denne måned, og – hvis den vedtages – vil værtsbyerne for de to olympiske lege blive oplyst på IOC-mødet i Lima,Peru i midten af september, med Paris, Frankrig og Los Angeles, USA som de to kandidatbyer.

Vi har besøgt de forskellige anlæg i Paris og Los Angeles, og vi finder det spændende, at de vil være værtsbyer for de to næste olympiske lege efter Tokyo 2020, da begge byer giver fantastiske muligheder for at fremme og fremvise hestesporten. I Paris får vi et ikonisk mødested, da alle tre discipliner vil finde sted i Versailles parken med slottet som storslået baggrund. Og i Los Angeles vil vi, blot 15 minutter fra idrætsudøvernes by, være i det smukke Sepulveda Basin på en nuværende golfbane.

Begge steder giver os gode muligheder for at gennemføre de olympiske lege rentabelt, og da Frankrig og USA begge har en lang og succesfuld tradition med ridesport, vil der være meget stor støtte fra publikum.”

Kilde: FEI

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce