Ridesporten er midt i en brydningstid. Vi står ved et skillepunkt, hvor vi ikke længere kan ignorere de udfordringer, som sporten står over for. Ridesporten og omgangen med heste har været præget af gamle traditioner, begrænsende overbevisninger og en kultur, hvor hestene ofte er blevet presset ind i vores kasser og ambitioner. Men verden ændrer sig, og vi må ændre os med den. Det er tid til at stille spørgsmålet: ”Hvordan skaber vi en ridesport, hvor hestenes trivsel og velfærd er i centrum?” For sandheden er, at mange af de metoder og normer, som har været en del af sporten i årtier, ikke længere holder. Vi har viden og redskaber til at gøre det bedre – og det er vores ansvar at bruge dem.
En kultur i forandring – det starter hos os
Forandring begynder med os voksne. Det handler om at tage ansvar for den kultur, vi skaber, og de værdier, vi giver videre til den næste generation. Det er tid til at redefinere, hvad succes betyder, og hvordan vi behandler vores heste.
Det siges ofte, at børn ikke gør, hvad vi siger – de gør, hvad vi gør. Det samme gælder hestene. De lærer gennem vores handlinger og adfærd, og derfor er det os voksne, der sætter standarden. Vi bærer ansvaret for at skabe en kultur i ridesporten, hvor respekt, forståelse og hestevelfærd er fundamentet.
“Det er os voksne – forældre, trænere og erfarne ryttere, der har ansvaret for at vise, hvordan vi behandler hestene med respekt og empati”
Camilla Borregaard
I december så jeg en video fra et stort springstævne, hvor en ponyrytter konsekvent sparkede eller slog sin pony med pisken før hvert spring. Videoen gik viralt, ikke som kritik, men som en flot præstation. Det mener jeg er et problem. Når børn og unge ser, at denne adfærd bliver accepteret – ja endda rost – så lærer de, at det er normalt.
Jeg ser det dog ikke som børnenes skyld. Det er os voksne – forældre, trænere og erfarne ryttere, der har ansvaret for at vise, hvordan vi behandler hestene med respekt og empati. Vi kan ikke forvente, at børn lærer at ride ordentligt, hvis vi som voksne ikke går forrest.
Vi må turde kigge på os selv og spørge: ”Hvilken kultur skaber vi i ridesporten?” Hvordan kan vi være bedre forbilleder for den næste generation? Det starter med os, og det starter nu.
Camilla Borregaard står bag en række relevante og informative artikler du kan læse her på Malgré Tout.
Camilla har været i ridesporten i mange år, både som ambitiøs konkurrencerytter, dressurdommer og underviser. Hun driver sammen med sine forældre, Stald Borregaard v. Hadsten nord for Aarhus.
Da det er relationen til hestene og samspillet med mennesker, der virkelig optager hende, har hun blandt andet uddannet sig i dyretelepati, Human Design og som Clearing Master.
I sine artikler pointerer Camilla vigtigheden af, at vi forstår, at heste er lige så unikke som mennesker, og at der derfor ikke findes én universel tilgang til træningen af den enkelte hest. Et af hendes mål er, at inspirere ryttere, skabe refleksion og øge bevidstheden for at styrke den gode relation mellem rytter/hestejer og hest. Dette har også været årsagen til at hun har udviklet Min Hestedagbog som et værktøj til at fremme netop dette.
Læring stopper aldrig, og både verden og hestesporten er i konstant udvikling. “One size fits all” er ikke længere gældende – hverken for os mennesker eller for hestene.
Vi skal have det sjovt og rart i samværet med vores heste og udvikle os sammen.
“Succes for mig handler om, at vores heste lever lange, gode liv, hvor både de og vi trives”
Camilla Borregaard
Hårdhændet behandling i ridesporten – en gammel praksis, der må stoppe
Revselsesretten for børn blev afskaffet i 1997, og i dag er det utænkeligt at bruge fysisk straf som en opdragelsesmetode, men i ridesporten lever revselsesretten stadig i praksis. Hårde metoder som spark, slag og skarpe hjælpere bliver ofte undskyldt med sætninger som: “Det er nødvendigt.” eller “Det er svært at ride dressur.”
Jeg har set det selv – ryttere, der i frustration slår deres heste, når de bliver forskrækkede eller ikke gør, som rytteren ønsker. Trænere, der kræver hårdere hjælpere eller stærkere pres, hvis hesten ikke reagerer hurtigt nok. Alligevel hører vi ofte: “Sådan er sporten bare,” eller “Det er en del af at være rytter.”
Det er i mine øjne ikke sandt. Hårde og grimme metoder er aldrig nødvendigt. Det er et valg! Et valg vi træffer. Vi kan træffe et andet valg. Vi har redskaber og viden i dag, der gør det muligt at træne hestene på en måde, der bygger på tillid, forståelse og samarbejde. Vi må turde tage ansvar for vores handlinger og stoppe med at undskylde eller normalisere brug af hårde metoder i ridesporten.
Vi fejler alle. Vi bliver frustrerede, og vi begår fejl. Men det betyder ikke, at vi ikke kan lære og gøre det bedre. Ægte udvikling sker, når vi tør se vores fejl i øjnene og tage ansvaret hjem.
Perfekthedskultur og pres – når hestene betaler prisen
Ridesporten er præget af en perfekthedskultur og en præstationskultur, hvor resultater og præmier ofte kommer før hestenes trivsel. Vi ser det i dressuren, hvor unge heste på rekordtid bliver forvandlet til “gangartsmaskiner,” der slider sig igennem træningen på bekostning af deres egen sundhed. Vi ser det i springningen, hvor heste bliver presset til at præstere uden hensyntagen til deres mentale og fysiske behov.
For mig er det ikke imponerende at se en hest, der på et år går fra at være en almindelig unghest til at blive drevet frem i en unaturlig form. Det er ikke en succes, når rytteren sidder som på “vandski” og holder balancen i kandaren, mens hesten kæmper sig igennem øvelserne. Det er en tragedie.
Alt for mange heste går tabt, fordi vi presser dem for hårdt og for hurtigt. De bliver skadet, kasseret eller aflivet, fordi vi insisterer på, at de skal passe ind i vores kasser og forventninger.
Vi siger ting som: “Det skal hesten kunne holde til,” eller “Den må finde sig i det.” Men hvem er det egentlig, vi gør det for? Det er ikke for hestene – det er for os selv. Vi må redefinere vores mål og sætte hestenes trivsel først.
“Vi skal være bedre forbilleder for den næste generation”
Camilla Borregaard

Redefinér succes – trivsel frem for præstation
Succes i ridesporten har alt for længe været målt i præstationer, rosetter og flotte resultater. Men sand succes handler om langt mere end det. Det handler om trivsel, relationer og glæde – for både hest og rytter. For mig er succes, når hesten trives i sit arbejde. Når vi rider med kærlighed, tålmodighed og respekt. Når vi lytter til hestens signaler og møder den som et unikt individ med sine egne behov og grænser.
Succes handler ikke om hvad vi får hesten til at gøre, men om hvordan vi gør det. Er vores ridning præget af samarbejde eller kontrol? Er hesten med os, fordi den vil – eller fordi den frygter konsekvenserne, hvis den ikke gør det vi forlanger?
Vi må begynde at stille os selv spørgsmålene: Har vi det godt sammen? Er vi glade sammen? Har vi det sjovt sammen?
Når vi sætter hestenes trivsel i centrum, skaber vi en ridesport, der er bæredygtig, smuk og glædesfyldt for alle parter.
En fremtid, vi skaber sammen
Forandring sker ikke over natten. Det kræver tid, refleksion og en vilje til at gøre tingene anderledes, men det starter med os. Vi har ansvaret for at skabe en ny kultur i ridesporten – en kultur, hvor hestene ikke bliver set som redskaber, men som partnere.
Vi skal arbejde på:
- At stoppe normaliseringen af hårdhændet behandling og pres i træningen.
- At redefinere succes, så trivsel og relationer er i centrum.
- At være forbilleder for den næste generation og vise, at det er muligt at være ambitiøs og samtidig ride med kærlighed og respekt.
Verden er i forandring, og ridesporten må følge med. Vi har redskaberne og viden til at gøre det bedre – nu er det op til os at tage ansvar.
For hestene – og for fremtiden
Ridesporten kalder på forandring. Vi kan ikke længere ignorere de problemer, der præger sporten, eller undskylde vores handlinger med gamle normer og traditioner. Hestene fortjener bedre. Forandring kræver mod. Det kræver, at vi tør se vores egne fejl i øjnene og tage ansvar for dem. Men det er også en mulighed. En mulighed for at skabe en ridesport, hvor trivsel, glæde og samarbejde er i centrum. Lad os gå forrest. Lad os tage det første skridt mod en fremtid, hvor ridesporten ikke kun ser smuk ud – men også føles rigtig for både hest og rytter. For hestene fortjener det, og vi kan godt!
Kærligst Camilla
Læs mere om Camilla Borregaard her
LÆS OGSÅ: Heste skal ikke tæmmes. De fortjener at blive mødt med tillid