Af: Anja Thorup Jensen, Moderne Hestehold
Cand. Scient. med speciale i hesteadfærd og -velfærd.
I disse dage falder temperaturen, og vinteren er for alvor begyndt at få tag i Danmark. For mange kan det måske betyde, at sofaen foran brændeovnen trækker lidt mere end den kolde stald gør, og rideturene samt den øvrige tid i stalden reduceres derfor til et minimum. Har man ikke adgang til et ridehus, kan det være en yderligere hindring for at holde hesten i gang – eller måske endda forbedre dens træningsniveau – i løbet af vintermånederne. Men på trods af vinterens mørke, fugt og kulde kan det sagtens lade sig gøre at få mange skønne ture og oplevelser sammen med sin hest. Tænk bare på en ridetur i skoven en frostklar vinterdag med blå himmel og sneklædte marker eller en stille aftenridetur i måneskin med rimfrost på folde, marker og træer.
Håndtér din forfrosne krop med omhu
Hvert år modtager skadestuerne forfrosne ryttere. Det er typisk frostskader på lårene og i ansigtet der ses, men også hænder og fødder er særligt udsatte. Forfrysninger kan opstå ved alle temperaturer under nul grader. Jo lavere temperaturen er, jo hurtigere opstår der kuldeskader. Hvis der samtidig er meget vind og/eller nedbør vil afkølingen fremskyndes betydeligt.
Det der sker, når kroppen udsættes for en kraftig kuldepåvirkning er, at de små blodkar i de yderste dele af kroppen trækker sig sammen, hvorved blodtilførslen til vævet aflukkes. Reaktionen er fornuftig for kroppen, da det reducerer varmeafgivelsen i de kolde omgivelser. Men genoprettes blodtilførslen ikke, kan der opstå skader. De første tegn på vævsskader ses som en vokshvid farvning af legemsdelen. Tilstanden ledsages af snurrende fornemmelser og senere følelsesløshed. Opnås der ikke tids nok genopvarmning, kan der optræde blærer, og vævet kan blive meget smertefuldt. Længere tids kuldepåvirkning kan resultere i vævsdød, hvor huden bliver blåsort.
Heldigvis er det dog som oftest kun lette forfrysninger, man ser hos ryttere. Både hvis du har fået lette forfrysninger, og hvis du generelt ”bare” er blevet gennemkold, skal du sørge for en forsigtig opvarmning. Dette gøres bedst i lunkent vand på cirka 40 grader indtil vævet begynder at få normal farve igen. Man skal ikke skrubbe på de forfrosne områder eller forsøge opvarmning foran åben ild. Hvis der ikke ses fuldstændig normalisering af vævet, er det vigtigt at søge læge.
For at undgå frostskader i ansigtet kan du bruge en vandfri creme i ansigtet på dage med frostvejr.
Påklædning er vigtig
Kroppen holdes bedst varm ved at tage mange lag tøj på. Men det er selvfølgelig også vigtigt at kunne bevæge sig forholdsvis frit og uhindret. Svedtransporterende undertøj med lange ærmer og ben kan bestemt anbefales, så du ikke bliver kold efter, at du har svedt. Herudover er det især vigtigt at være opmærksom på at holde lårene varme, da de typisk er meget udsatte hos rytteren.
Da det især er vinden, der giver problemer, er det mest effektive at have et vindtæt lag på. Der findes efterhånden flere typer af både underbenklæder og bukser med windstoppereffekt. Både læder- og thermochaps kan ligeledes være effektive til at holde vinden ude. Rider du udendørs på dage, hvor det regner eller sner, er det også vigtigt at dit tøj inklusiv benklæder, er vandtætte.
For at holde hovedet og ørene varme kan man ride med en tynd elefanthue eller et rør som ligger om halsen, og som kan trækkes op omkring baghovedet. De kan fås så tynde, at man sagtens kan have dem under ridehjelmen.
Ridehandsker findes også i mange afskygninger alt efter ens behov. Der findes efterhånden mange gode kunststofmaterialer som både er vand- og vindtætte, og som har et isolerende lag inderst. På dage med højtryk, kan man nemt komme til at give hesten stød, når man rører ved den. Det kan du undgå ved at bruge handsker af ægte læder, når du håndterer hesten.
I forhold til strømper findes der et hav af forskellige størrelser og typer. De kan ligeledes fås i et svedtransporterende materiale, så man ikke får kolde fødder efter, at de har været varme og svedige. Der findes også forskellige typer af vinterridestøvler – både korte og lange. Når man rider i vinter stald- og ridestøvler er det vigtigt, at stigbøjlerne er et nummer større end normalt, da man ellers risikerer at sidde fast i stigbøjlerne. Et andet tip er, at jern bliver meget koldt i frostvejr, så man kan med fordel skifte stigbøjler af jern ud med stigbøjler af plast om vinteren.
Hestens vinterpåklædning
Bruger din hest dækken så sørg for at have et godt skridt-og ridedækken. Et dækken, der ligger under sadlen, kan ikke anbefales, da det meget nemt kan krølle, danne folder og give hesten trykninger. Et dækken, som ligger over sadlen, er heller ikke optimalt, da de nemt ryger af, hvis hesten bliver forskrækket og springer til siden. Omvendt er et skridtdækken, der ligger løst over sadlen nemt at have med at gøre og tage af og på, hvis hesten kun har dækkenet på, når man skridter varm og af. Hvis du traver og galopperer, er et lændedækken, som spændes fast til sadlen, absolut at foretrække. Især hvis man rider udendørs, er det en fordel at vælge et lændedækken, som er faconsyet, har en vis tyngde, og som både er vand- og vindtæt samt åndbart.
Når du rider udendørs
Hvis du i vintermånederne rider udendørs, er det yderst vigtigt at huske at isglatte veje og hestehove er en yderst farlig cocktail. Det er også en god idé at tjekke vejrudsigten for ikke at risikere at blive overrasket af islag eller ekstremt dårligt vejr. Endelig er det altid en god idé altid at være mindst to sammen, når man rider ud. Eller alternativt have en tændt mobiltelefon med, så du hurtigt kan findes i det kolde vejr, hvis uheldet skulle være ude. Det er også en god idé at lade andre vide, hvor man rider hen. Efterlad eventuelt en seddel på hestens boksdør om hvor du er redet hen, og hvornår du cirka forventer at være tilbage.
Er der sne, så hav altid en hovrenser i lommen, så du kan fjerne sne og is som klumper sig sammen under hovene. Et tykt lag hovfedt kan i en vis grad afhjælpe at sne og is klumper sig sammen, og sætter sig fast under hestens hove. Alternativt kan du også vælge at få smeden til at lægge snowpads/snesåler under skoen.
Rider du i et terræn med sne og is, bør hesten have mordax på. Men husk at skrue dem ud igen efter rideturen. Det kan være hårdt for hestens sener at stå med mordax i stalden, og de kan give nogle grimme skader, når hestene leger på folden.
Rid kun igennem snedriver, hvis du kender bundforholdende godt, og ved at snedriverne ikke gemmer på ubehagelige overraskelser samt at de ikke dækker over en sø, grøft eller is. Husk at det, lige som for dig selv, også er hårdt for hesten at gå gennem snedriver.
Har du ikke adgang til ridehus, så er skridt som oftest vinterens primære gangart. Men hestens grundkondition, samt styrken af hestens sener og ledbånd holdes rigtig godt ved lige ved at skridte den meget. Du bør kun trave og galoppere hvor der ikke er glat, og bundforholdene i øvrigt er gode.
Ridning i mørke
Husk lys og reflekser i skumringen og når det er mørkt. Det bliver hurtigt mørkt, så rider du ud sidst på dagen, er det en god idé at tage reflekser og lys på, selv om det er lyst, når du rider hjemmefra.
Når gadelygterne tændes skal hesten som minimum bære fem cm brede refleksbånd på alle 4 ben, og rytteren skal have en ridelygte på venstre ben, som lyser hvidt fremad og rødt bagud. Lyset skal kunne ses på mindst 150 meters afstand. Men det kan anbefales også at give hesten et refleksdækken på og selv have en refleksvest på, så I lettere bliver set i mørket.
Pas på salt
Natriumchlorid er almindeligt kogesalt, og er det samme, der bliver strøet på de fleste danske veje om vinteren. Det er det samme salt som mange bruger i deres ridehuse og på deres ridebaner om vinteren. Dette har en skadelig effekt på hestenes hove idet saltet udbløder hovene rigtig meget. Når hovene udsættes for saltet reagerer de på samme måde, som hvis hesten har stået længe i blød. Grunden hertil er saltets hygroskopiske effekt – det vil sige, at saltet suger vand til sig. Det er derfor vigtig at vaske hestenes hove både, hvis du har været ude at ride på veje, som har været saltet, og hvis du har redet i et ridehus eller på en ridebane, der har været saltet med almindelig natriumchlorid.
Et alternativ til natriumchlorid er magnesiumsalt, som ikke skader hestenes hove.
