Amélie Gotfredsen: “Jeg elsker det bånd, vi skaber med hestene”

Kender du Amélie J. Gotfredsen? Hun er hestepige og instagrammer. På hendes profil deler hun ud af sin hverdag med hest. Dette gør hun ved at lægge flotte billeder og videoer ud, som nok er grunden til, at hun har knap 49 tusinde følgere. Du kan lære hende meget bedre at kende her, når hun blandt andet fortæller om, hvad hun elsker ved at være hestepige, og hvad hun gerne vil med sin Instagramprofil.

Annonce


Amélie og hendes nuværende hest, Elvis.
Foto: Rikke Lykke Thelin.

Jeg synes, det er helt utroligt, hvordan vi kan samarbejde med et dyr på den størrelse, og det bringer mig så meget glæde, at se hvordan jeg udvikler mig sammen med min dejlige hest.

– Amélie J. Gotfredsen

Hvad elsker du allermest ved hesteverdenen? 

“Jeg elsker så mange forskellige ting ved hesteverdenen. Men det, som har gjort mig allermest glad, er alle de uforglemmelige minder, jeg har skabt sammen med mine dejlige hestevenner og veninder, jeg har mødt igennem tiden. Venskaber, der deler den samme glæde for sporten, synes jeg er helt fantastisk! Så elsker jeg jo selvfølgelig også det bånd, vi skaber til vores sjælevenner – hesten. Jeg synes, det er helt utroligt, hvordan vi kan samarbejde med et dyr på den størrelse, og det bringer mig så meget glæde, at se hvordan jeg udvikler mig sammen med min dejlige hest”.

Læs også: Susanne Jensby Sunesen: Hav din egen mening

Hvornår og hvordan kom du ind i hesteverdenen? 

“Min mor er gammel springrytter, som dog stoppede tidligt i sporten, men jeg har altid vist glæde ved hesten fra jeg var helt lille. Da jeg var lille, var jeg dog meget allergisk overfor heste og kunne ikke være i nærheden af dem. Vi flyttede ud på landet, da jeg var syv år gammel, og derefter prøvede vi stille og roligt at lade mig ride, fordi jeg simpelthen ikke kunne give slip på det. Mirakler sker, fordi min allergi var gået i sig selv, og jeg har redet lige siden”. 

Annonce

Hvad kan du mindst lide ved at være hestepige?

“Al den tid jeg bruger i stalden. Jeg bliver tit nødt til at aflyse aftaler med mine veninder, fordi jeg skal ride”.

Hvad træner du mest med din hest?

“Lige nu har jeg en skøn vallak, som jeg træner op til springstævner efter en voldsom foldskade, som dyrlægerne mente, han aldrig ville kunne rides efter, og de mente, at vi skulle aflive ham. Dog var jeg ikke klar til at give slip på ham, så min familie og jeg kæmpede hårdt for at få ham på benene igen. Dette lykkedes os med hjælp fra de bedste fagpersoner – ostepat Andrea Louise Nissen og dressurtræner Kitt Sørensen. Uden dem havde jeg aldrig kunne få ham derhen, hvor han er i dag. Han er en helt fantastisk hest med hjertet på det rette sted. Han er utrolig talentfuld, og jeg er sikker på, at han nok skal nå toppen en dag”. 

Amélie med hendes første hest Sepstrups Diva, som hun fik da hun var 15 år gammel.

Årh jeg elsker bare at dele min hverdag med hestene ud til alle, som vil følge med .

– Amélie J. Gotfredsen

Hvad bruger du din Instagram til?

“Årh, jeg elsker bare at dele min hverdag med hestene ud til alle, som vil følge med. Jeg elsker at filme fede videoer, som jeg bruger timer på at redigere og at skyde nogle flotte billeder. Jeg vil gerne give mine følgere et smil på læben, når de ser mine opslag”.

Der er mange, som følger dig for at få inspiration – men hvor finder du selv inspiration?

“Jeg følger mange forskellige profiler fra hele verden rundt. Jeg elsker, at se de forskellige måder, folk filmer deres videoer på, og hvordan personer tager fantastiske billeder på. Dér får jeg inspiration til, hvad jeg selv kan lave til min profil”.

Hvilke instagrammere synes du, at man skal følge? 

Mine absolut favoritprofiler er: @harlon_farms @liana_gavidia @elsaberggrense @hedincarl og @matt_harnacke. 

Amélie J. Gotfredsen med sin hest

Jeg vil gerne give mine følgere et smil på læben, når de ser mine opslag.

– Amélie J. Gotfredsen

Hvad spørger dine følgere mest indtil på din Instagram?

“Haha, den er lidt sjov. Mine følgere har altid spurgt om, hvorfor jeg stoppede på YouTube, og hvornår de kommer til at se mere af min gamle hest Diva, som nu går som hyggehest herhjemme”. 

Et random fact om dig?

“Jeg har altid gerne ville melde mig til programmet “Den store bagedyst”. Ikke fordi jeg er særligt god til at bage, men jeg ELSKER kage!”

Hvor ser du sig selv om fem år? 

“Jeg er i gang med mit sidste år på handelsgymnasiet, og derefter regner jeg med at tage et sabbatår, hvor jeg bruger al min tid på hestene. Jeg har mange drømme om at skulle rejse, hvor jeg desværre ved, at hesteverden kommer på pause. Men jeg håber, at jeg om fem år kan have hesten tilbage i min fritid igen, hvor jeg nok på dette tidspunkt studerer på universitet”. 

Husk, at gå ind og følg Amélie, så du kan se hendes flotte billeder og videoer.


Følg også de instagrammere, som Amélie selv anbefaler:

Hvis du mangler endnu mere inspiration til, hvem du kan følge på Instagram, så læs vores bud på 10 hesteinstagrammere du skal følge.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce