Annonce
Heste leger på fold
Hvor meget tror du, din hest går på folden? Foto: Canva Pro

Så mange kilometer går din hest på folden hver eneste dag

Har du nogensinde spekuleret over, hvor meget din hest egentlig bevæger sig, når den går på fold? Så behøver du ikke spekulere længere. Et forskningsprojekt udført af en bachelorstuderende ved navn Eleanor Mackenzie fra Hartpury Universitet i England har nemlig til formål at undersøge hestes aktivitetsniveau på folden. Projektet har også undersøgt om længden på foldtiden, foldens størrelse og om årstiden har betydning for, hvor mange kilometer heste tilbagelægger om dagen. Det er der kommet en række interessante resultater ud af.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Over 5000 timers data

Mange heste af forskellig racer, alder, højde, køn og brug blev brugt til undersøgelsen. Der var også variationer i de forskellige hestes foldtid. Nogle kom på fold i cirka fem timer, mens andre stod ude det meste af dagen. Forskeren målte den tilbagelagte afstand, som hver af hestene foretog, mens de var på fold. Derudover målte hun også hvor hurtigt, hestene bevægede sig. Alt blev målt med GPS-track’ere, som var monteret på hestene. I alt indsamlede hun over 5000 timers data.

GPS-koordinaterne afslørede, at hestene hovedsageligt bevægede sig de samme steder, som det fremgår af nedenstående billede.

Heste på fold
De markerede grønne områder viser, hvor hestene hovedsageligt befandt sig på foldene under forsøgene. Foto: Trackener.com

Bevægede sig mest om efteråret

Analyserne afslørede, at foldens størrelse ikke havde indflydelse på, hvor langt eller hvor hurtigt hestene gik. Imidlertid viste forsøgene, at den tilbagelagte afstand og gennemsnitshastigheden varierede alt efter, om det var vinter eller sommer. Måske tænker du, at det er logisk, eftersom vinteren for mange heste byder på mudrede folde, der ikke inviterer til leg og aktiviteter. Selvom der måske kan være noget om det, bevægede hestene sig faktisk mindst om sommeren. Om efterår og vinter bevægede hestene sig nemlig i genenmsnit 7,4 km om dagen, mens de om sommeren kun bevægede sig 3,7 kilometer. Til sammenligning bevæger vilde heste sig i gennemsnit hele 28,3 kilometer i døgnet.

Læs også: Foldtid kan forlænge hestens levetid

Konklusion

Virkningerne af en reduceret bevægelse hos mennesker er veldokumenteret i forhold til vægtøgning, påvirkning af led, muskler og endda mental sundhed. Selvom dette ikke er undersøgt i samme udstrækning hos heste, kan de fleste hestemennesker nok godt være enige i, at heste har behov for at bevæge sig for at trives fysisk og mentalt.

Selvom undersøgelsen var et pilotstudie – det vil sige et studie, der stadig var på prøvestadiet – fortæller det stadig noget om, hvor essentiel foldtid er for heste. Det vidner også om, hvor vigtigt det er, at foldtiden bliver suppleret af anden fysisk aktivitet dagligt, hvis hesten skal nå op på et aktivitetsniveau, der minder bare en smule om vildhestens.

Kilder

Science Equine: The activity of horses turned out at pasture using Trackener

Annonce

Seneste artikler

Hvis stjernetegn var hestepiger

Læs mere →

Tag testen: Hvilken type staldveninde er du?

Læs mere →

Staldkatten: medarbejderen ingen har ansat

Læs mere →

Tilbage i gear: genopbyg rutinen med hesten i september

Læs mere →

8 ting, du bliver glad for at have liggende i bilen som hestepige

Læs mere →

10 gode grunde til at date en hestepige

Læs mere →

Ny hest i flokken – sådan giver du den en god introduktion

Læs mere →

Hestepas til føllet: fristerne og hvad forsinkelse koster

Læs mere →

Jyske heste siden 1989: dyrlægen bag en truet race

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk