Flåten er – trods dens ringe størrelse – verdens næststørste spreder af smitsomme sygdomme. Og antallet af flåtbårne sygdomme i Europa er stigende. Heste kan også blive ramt af flåtbårne sygdomme. I Danmark er op til 20 % af flåterne bærer af borrelia og tallet stiger. Det skyldes de seneste 20 års globale transport og varmere klima. Problemet er bare, at flåtoverførte sygdomme hos heste er pokkers svære at diagnosticere. Derfor har vi lavet en guide, som kan hjælpe dig på vej.
Hvad er en flåt (vs. en tæge)?
De ubehagelige flåter er mider, der hører til blandt spindlerne (ligesom edderkopper), og trods deres ringe størrelse, kan de gøre stor skade. Flåten kaldes ofte for en tæge, men dette er en biologisk forkert klassifikation. De to kan let skelnes ved at tælle deres ben. En tæge ligner en bille og har 6 ben, hvorimod en flåt har 8 ben.
Som regel tænker vi mest på, at hunde og katte kan blive bidt af flåter, når de går rundt i naturen, men heste kan også bliver ramt af flåtoverførte sygdomme.
Flåtens livscyclus er afhængig af varme temperaturer og fugtighed. Den kan blive op til 3 år gamle og suger blod fra værtsdyr i flere stadier af sin udvikling. Fordi den gør det, kan der være stor risiko for, at den overfører smitte fra et værtsdyr til et andet.
Flåter kan godt lide varme, så når temperaturen når op over 5-10 grader begynder de at være aktive. Flåtsæsonen starter derfor allerede i april og kan vare helt til november.
Hvor lever flåter?
Skovflåter lever typisk i tæt bevoksede naturområder, med øget luftfugtighed og i beskyttelse fra direkte sollys. Indirekte hjælper smådyr og vildt med at sprede populationen af flåter, da de både fungerer som værter for snylteren og som transportkorridor til nye geografiske områder. På lige fod med disse dyr, kan hesten bruges.
Pas på naturfolde
Naturfolde med mange bevoksninger kan være charmerende at se på, og give læ for sol, vind og vejr, men de heste, der har vid afgang til overvoksede græsmarker, eller som går på folde eller fugtige engarealer, eller som er omkranset af træer, er mere tilbøjelige end andre heste til at blive eksponeret for flåter.
De ligger som regel skjult i vegetationen, men kravler op på spidsen af et græsstrå, blad eller lignende og venter på at et menneske eller dyr kommer forbi. Når de bider sig fast, vil de blive hængende i 3-4 dage for at suge blod. Når de er mætte, slipper de deres tag i værtsdyret og falder ned i vegetationen igen.
Hvor sidder de på hesten?
Flåten vil typisk søge efter et varmt, fugtigt og mørkt sted på kroppen, hvor hårlag eller huden er tynd, som i lysken af heste, eller indersiden af lårene, men den kan principielt sætte sig alle steder på kroppen. Kun de færreste mennesker eller dyr lægger mærke til, at den bider sig fast, da den samtidig sprøjter en lokalbedøvene væske ind i huden. Det er denne væske, der potentielt kan være inficeret med borelia, som man kan blive meget syg af.
Flåterne er i starten mørkebrune næsten sorte, derefter bliver de brunlige og til sidst – når de har suget tilstrækkeligt blod – er de grå. En voksen blodfyldt flåt kan være op til 15 mm stor.
Bringe, lår og flanker
Hestens bringe, forsidne af lårene og på bagparten og langs de nedre flanker, er typiske steder, hvor flåterne vil sætte sig først. Derefter, vil flåterne typisk vandre opad, og bide sig fast, der hvor huden er tynd og forholdsvis ubeskyttet af hår, og især de steder, hvor der, som nævnt, er fugtigt og mørkt, som f.eks. på indersiden af lårene.
Brug fingrene til at mærke efter
Det er ofte lettere at føle sig frem til flåterne, end at se dem. Lad derfor dine fingerspidser stryge hen over hårene på hesten, for at mærke små buler eller ujævnheder, der evt. kan afsløre de tidlige umodne stadier af flåter, der endnu ikke er blevet store og blodfyldte.
Hvilke sygdomme kan hesten få?
Flåter skal fjernes, så snart de opdages. Det er en almindelig anerkendt påstand, at flåter som fjernes inden for de førtse 24 timer ikke har nået at overføre sygdomme. Det er en påstand, som kun gælder for borreliabakterien, men den gælder ikke for overførslen af andre vira, som for eksempel TBE-virus og bakterien Anaplasma (tidligere kaldt Ehrlichia).
Borrelia
Danske flåter kan overføre en mikroorganisme kaldet Borrelia Burgdorferi. Forskellige danske undersøgelser viser, at op mod 1/5 af flåterne er inficeret med Borrelia Burgdorferi, men der er meget stor geografisk variation.
Til eksempel har mellem 15 og 20% af danske hunde antistoffer imod Borrelia Burgdorfer, som tegn på at de på et eller andet tidspunkt har haft smitten.
Borrelia Bugdoferi, rejser gennem blodet og kan forårsage lokale inflammatoriske reaktioner i forskellige typer væv over hele kroppen. Normalt kan bakterien ramme muskler, led, organer og i hjernen, hvilket også gør det virkelig svært for dyrlægen at stille den rigtige diagnose.
Typiske symptomer på Borrelia:
- Et symptom, der typisk ses hos heste, der er ramt, er en svag halthed, som skifter fra ben til ben.
- En smittet hest kan også opleves stivhed i musklerne, især under ridning.
- Feber, sløvhed og vægttab er også hyppigt forekommende.
- Hos nogle heste kan der også udvikles øjenbetændelse.
TBE-Virus
Danske flåter indeholder også det farlige flavivirus, som giver anledning til TBE (Tick-borne encephalitis) som også kaldes europæisk hjernebetændelse. Det tager mellem en og to uger, fra hesten er smittet, til den får symptomer.
Typiske symptomer på TBE-virus:
- Muskelsmerter
- Almindelig mathed
- Åndedrætsbesvær
- Mavepine, Diarre
- Varierende feber
Anaplasma
Danske skovflåter kan også overføre mikroorganismer kaldet Anaplasma phagocytophilia. Sygdommen benævnes anaplasmose (tidl. Ehrlichiose). Infektionen er vidt udbredt i hele Europa. Man diagnosticerer hesten via blodprøver, som man undersøger for bakterien.
Symptomer på Anaplasma
- Vægttab
- Sløvhed
- Feber
- Nedsat eller ophørt appetit, men øget tørst
- Halthed
- Ledsmerter
- Luftvejssymptomer
- I få tilfælde ses blødning på slimhinder, næseblod og nedsat blodprocent.
Hvordan fjernes flåter?
- Det er vigtigt, at hele flåten fjernes.
- En flåt fjernes lettest med en “flåtfjerner” eller en “tægetang”. Denne griber om hovedet nede i huden, og flåten fjernes ved at tangen ubesværet drejes. Herved kommer hele flåten ud.
- Man kan også tage fat om flåtens hoved med en pincet, og derefter forsøge at få den til at slippe sit tag, ved enten at dreje den rundt eller ved at lave et langt sejt træk. Pas på at flåten ikke går i stykker.
- Man skal ikke følge de gamle husråd om at nulre flåten med olie, vaseline eller margarine. Man risikerer at flåten tømmer alt sit maveindhold ud, hvorved der er større risiko for at den overfører borrelia eller andre sygdomme til hesten.
- Dup herefter stedet med et antiseptisk middel.
Kilder: Netdyredoktor og Heste-nettet.dk
