Kevin Staut er en af Frankrigs mest fremtrædende springryttere. I sin allerede lange og succesfulde karriere har han vundet individuelt europæisk guld, to verdensmesterskabs holdsølv og et europæisk holdsølv. Oveni var han nr. 1 på FEIs verdensrangliste i 11 måneder i træk i løbet af 2010-11. Her fortæller han om at arbejde sig tilbage til toppen, håndtere pandemiens udfordringer, og hvorfor respekten for hesten skal komme før alt andet i ridesporten.
Det har været noget af en rutsjebanetur for Kevin Staut i løbet af det sidste årti. At gå fra at være nummer 1 i verden til at glide ud af top-10 og så kæmpe for at komme tilbage. Men han er håbefuld og fast besluttet på, at fremtiden ser lys ud med gode ting i vente.
LÆS OGSÅ: Portræt: Kevin Staut, fransk springstjerne
“Tja, sagen er den, at ranglister ’bare’ er et invitationssystem for rytterne til stævnerne – men samtidigt er den eneste placering på listen, der virkelig tæller, det er nummer et,” forklarer Kevin.
“Lige nu er der en stor gruppe af rigtig gode ryttere. De har gode systemer, gode ejere, i en stor del af rideverdenen – fra opdrættere til topniveau. Så vi er alle virkelig nødt til at arbejde hårdt og forbedre vores eget system for fortsat at forblive i toppen. Det vigtigste for mig er dog, at jeg er ægte fan af sporten. Jeg brænder for hestene, har gjort det fra begyndelsen, og det har ikke ændret sig overhovedet. Jeg nyder virkelig det, jeg laver, og jeg er glad for, at jeg fortsat kan have et godt team omkring mig. Så ja, det er okay at ryge ud af top-10, men jeg arbejder på at blive nummer 1 igen.”
At finde det positive i svære tider
En af de virkelige udfordringer ved at kæmpe sig tilbage på toppen har naturligvis været Corona-pandemien. Med et stort antal
aflyste stævner i 2020 og mange flere i begyndelsen af 2021, var det svært at få processen i gang. Men i løbet af 2021 blev der i det mindste tændt et lys for enden af tunnelen. Spørgsmålet er så, om der kom noget godt ud af denne lange ventetid?
“Da coronaen kom, indså jeg, hvor afhængig jeg er af sporten,” husker Kevin.
“Men også, at jeg virkelig godt kan lide de daglige rutiner med at vågne op, gå i stalden og ride hestene. Så det var også en tid, hvor jeg kunne fokusere på den tekniske del af min ridning, tage mig tid med mine heste, uden at have et specifikt mål som for eksempel en finale ved en konkurrence eller at nå top-10. I den forstand har det været en tid, hvor jeg kunne finde et andet forhold til mine heste, finde mere ro og fokusere på basale ting. Der var mange mennesker, der ikke engang kunne forlade deres huse, ikke kunne gå på arbejde, men for os, der har med heste at gøre, så arbejdede vi jo stadig hver dag og bekymrede os om dyrene. Set fra det synspunkt var vi de heldige i samfundet. Jeg håber ikke, at det kommer tilbage sådan her for mange gange, men det gælder om at finde noget positivt i sådan en situation.”
Tålmodighed bringer glæde
Denne måde at tilgå en udfordrende situation eller forhindringer generelt kendetegner Kevin Staut generelt. Han virker som den type person, for hvem glasset altid er halvt fyldt – ikke halvt tomt. Og han er i stand til at finde glæde i alle dele af livet med heste.
LÆS OGSÅ: Tålmodighed og tiltro: Sådan kom Bob op i huldscore
”Tålmodighed er bestemt en stor del af det, og tålmodighed giver dig helt naturlig glæde. Det handler ikke om at komme først eller sidst. Fornøjelsen er der altid, når man virkelig brænder for noget. Man kan altid finde glæde, selv når ens heste klarer sig dårligt til stævner. Man udvikler sig jo hele tiden, og måske var de bare ikke klar til lige netop den klasse, eller måske red du ikke særlig godt. Men fornøjelsen er der stadig.
Resultaterne vil altid gå op og ned. Det er man nødt til at acceptere i enhver form for sport, men især i vores sport, fordi vi arbejder med heste. Vi ved, at der aldrig vil være et lineært statistisk resultat.”
Respekter altid hestene
For Kevin er det vigtigt for ryttere at huske på, at de er meget heldige, fordi de har mulighed for at arbejde med heste, og at de skal nyde det – især de yngre ryttere på vej frem. Efter hans mening skal de først være gode ryttere, og så kan de begynde at tænke på at starte stævner.
”Det er virkelig fornøjelsen ved at være sammen med hesten, der er den vigtigste del. Du behøver ikke meget motivation, fordi samværet med hestene er en motivation i sig selv. Det er gode ’vibes’ hele tiden, og du kan dele det med dit team, hestepasserne, ejerne og din familie. Så det er en livsstil,« understreger Kevin, der udmærket ved, at denne livsstil ofte bliver gransket af dyrerettighedsgrupper, som er meget bekymrede over ridesport generelt.
”Vi skal sørge for, at vi viser den bedste side af sporten, og at det, vi laver, først og fremmest er baseret på respekten for hesten. Men vi skal ikke nøjes med at vise det, vi skal leve efter det. Og det er her, tålmodigheden kommer tilbage, den giver dig denne naturlige respekt. Du kan ikke være passioneret, hvis du bryder visse regler bare for en konkurrences skyld. Så den første regel er at respektere hestene.”
Fra guldmedaljer til usikkerhed
Det er ingen hemmelighed, at Frankrig plejede at være en stor springnation, når man ser på resultater fra fortiden. Landets ryttere gjorde det blandt andet rigtig godt ved OL i Rio i 2016, hvor de vandt holdguld. Men derfra har de kæmpet en kamp for at skabe og holde dynamikken for at kunne fortsætte på det niveau. Og set fra Kevins synspunkt er Frankrig stadig på et lavpunkt. De er stadig ikke helt tilbage.
“Vi var en stor nation, der går igennem hårde tider, men vi kommer tilbage. Vi arbejder rigtig hårdt på det,” forklarer Kevin.
”Vi har nogle super gode ryttere og et rigtig godt system, men i øjeblikket har vi et problem med at beholde de gode heste i landet. De fleste af dem bliver solgt til udlandet, og det er svært at finde de rigtige nye ejere. Selvfølgelig er det ikke kun negativt, at hestene bliver solgt, for det er også en forretning og det, der holder vores system sundt. Men med det sagt, så kan man jo ikke bare sælge og aldrig købe.”
LÆS OGSÅ: Ung iværksætter og springrytter: ”Jeg har virkelig lært at omfavne usikkerheden”
Hvilket bringer Kevin tilbage til, at det i sidste ende handler om hestene. Hvis et land ikke har nok gode heste, vil det ikke være i stand til at komme videre.
“Det er lige meget, hvordan du rider, eller hvor dygtig du er. Vi har mange gode ryttere nu med masser af erfaring. Forbundet er en stor hjælp, de gør et godt stykke arbejde. Og måske kan det være med til at skabe en vej til nye ejere, for naturligvis vil vi alle tilbage til toppen af sporten, og for at gøre det skal vi have gode heste til vores ryttere.”
På trods af alt
Den måde Kevin taler om de udfordringer, Frankrig og han selv har stået over for, stemmer godt overens med den egentlige betydning af udtrykket “Malgré Tout”, som er fransk og betyder “På trods af alt”.
“Helt klart, ja. Man bliver alligevel ved på trods af alt,” erkender han med et smil.
“Jeg giver ikke op så let. Jeg elsker virkelig det, jeg laver, og jeg vil også gerne blive bedre og bedre. Men man kan ikke lukke øjnene for den situation, vi er i. Man må erkende, at vi skal kæmpe hårdt for at være på et højt niveau. Og hvis det fortsætter som hidtil, og vi ikke tænker nyt og får nye heste, bliver det svært. Det er virkeligheden. Man skal se på det og analysere det – og lægge planer for fremtiden. Ikke kun i et par år, men i en længere periode.”
Det store spørgsmål er så – hvad er egentlig Kevins mål? Vil han være glad bare for at være en del af inderkredsen og få et par gode resultater hist og her? Eller er han på jagt efter mere?
“Altså, i vores sport har der ikke været nogen i løbet af de sidste ti år af dem, der var på toppen, som ikke fortjente at være der. Som nu svenske Peder Fredricson for eksempel. Det viser, at du kan være god med forskellige heste og også være en god strateg, fordi du ikke kun går efter pointene hver gang. Du har en strategi, som du følger. Og ja, for mig er det et mål – at komme tilbage og være den bedste. At have gode heste, et godt set up med gode ejere. At balancere det hele.”
Født: 15. november 1980. Bor i Pennedepie, Frankrig.
Karriere:
- Begyndte at ride som 10-årig. Hans mor var konkurrencerytter.
- 1996. Begyndte at træne hos Michel Hécart, hvor han fik lov at prøve heste af højeste kvalitet.
- 2000. Vandt en Young Rider EM-guldmedalje og flyttede for at starte på samarbejdet med Hubert Bourdy.
- 2002. Grundlagde Ecurie Kevin Staut i de stalde, som hans bedstefar havde bygget på sin fritidsejendom.
- 2009 Europamester
- 2010 VM sølvmedaljevinder for hold
- 2010-2011 nr. 1 på FEIs verdensrangliste i 11 måneder
- 2011 EM sølvmedaljevinder for hold
- 2012 Deltog ved OL i London
- 2016 OL-guldmedalje vinder for hold i Rio
- 2017 Vinder af Top Ti i Genève
- 2019 LGCT Paris Grand Prix bronzemedaljevinder
- 2019 Vinder af Longines FEI Jumping Nations Cup
- 2021 Rom, Circo Massimo, CSI5*, førsteplads med Iliade Kdw Z
- 2021 Berlin, CSI5*, førsteplads med Iliade Kdw Z
- 2022 Opglabbeek, CSI2* tredjeplads med Bond Jamesbond De Hay