Denne historie starter som så mange andre med ‘der var engang’ og en lille pige. Den lille pige, Sarah, elskede heste. Som så mange andre havde hendes mor og far ikke råd til at give hende en hest. Men den lille pige havde masser af venner, som lod hende være sammen med deres heste. Mød Sarah Vesey, som rykkede sit liv i England op med rode for at forfølge en livslang drøm i Spanien, hvor hun nu plejer traumatiserede heste.
Sarah Vesey boede et smukt sted i England kaldet New Forest. Skoven er berømt for sine vilde ponyer. De er beskyttet af loven i dag og har stadig lov til at sove, spise og holde til, hvor de vil. Dengang fik nogle af de vilde ponyer lov til at blive adopteret af lokalbefolkningen.
Sarahs naturlige hestefærdighed skinnede igennem i en tidlig alder. Hun fik hurtigt et ry i området som værende i stand til at arbejde med heste, som andre ikke kunne håndtere. Sarah var i stand til at vinde deres tillid og hjælpe dem med at føle sig trygge. Derved blev der dæmmet op for deres vanskeligheder, så de ikke længere var til fare for mennesker eller sig selv og kunne leve et trygt og godt liv.
Læs også: Top 10: Verdens mest imponerende spots til din rideferie
En ferie blev vendepunktet
Da Sarah blev voksen, tog hun og hendes kæreste til Spanien på ferie. De besøgte et sted, der senere blev berømt gennem en bog ved navn ‘Driving Over Lemons’, men som på det tidspunkt stadig var meget landligt og traditionelt. Der boede ikke mange mennesker, og Sarah blev forelsket i det ekstraordinære landskab i Alpujarra-regionen ved foden af Sierra Nevada-bjergkæden.
Her er der sne om vinteren, og om sommeren kan temperaturen nå 50 grader. Den barske natur i disse bjerge føles som en rejse tilbage i tiden. For århundreder siden var området under maurisk styre. Denne arabiske indflydelse er stadig tydelig i den charmerende rustikke arkitektur og topografi. Maurerne skabte ‘acequias’, menneskeskabte vandløb, der følger bakkernes konturer for at bringe iskoldt vand fra snesmeltningen fra de højere bjergtoppe til det golde andalusiske solbagte land.
Et lille stykke af himlen
Da Sarah vendte tilbage til England, vidste hun, at hun havde efterladt sit hjerte højt oppe i de spanske bjerge. Hun pakkede sit liv sammen og vendte tilbage til Spanien med intet andet end en campingvogn, sin hund, Tess, og sin hest, Cole. Sarah købte et stykke jord på bjerget kaldet ‘La Chaparra’, som kan oversættes som ‘den lille’. Dette lille stykke af himlen ligger 1000 m over havets overflade med udsigt til et enormt reservoir, der skifter farve, efterhånden som årstidernes lys ændrer sig. Om foråret og efteråret, når himlen er klarest med mindre Sahara-støv eller færre skyer, kan man endda se Rif-bjergene i Marokko på tværs af Middelhavet.
Tilbage til fremtiden
Treogtyve år senere bor Sarah stadig på La Chaparra på det samme stykke jord. Det er ikke længere ufrugtbart, da hun har plantet mange træer, planter og skabt plads til økologiske, hjemmedyrkede produkter. Hun har bygget små bygninger i maurisk rustik stil, efterhånden som hendes familie og virksomhed voksede. Tess og Cole er her ikke længere, men fem hunde er kommet til for at holde hende med selskab. Ni katte er nu også en del af familien, såvel som mange høns, silke, gæs og heste. Åh, ja! hestene.
Helbredelse af hestenes skader
Gennem årene har Sarahs ry, som hun opbyggede så hurtigt som ung, spredt sig rundt i denne landlige del af Spanien. Mange traumatiserede heste er kommet til hende til genoptræning. Mange flere er blevet. Sarahs kærlige horsemanship har hjulpet dem med at hele. Efter omhyggelig observation nærmer hun sig hver enkelt sarte hestesjæl med teknikker udviklet fra en livslang viden om hestenes adfærd og behov. Når det er sikkert for både hesten og dem der skal ride dem, begynder de så at indgå i det Sarah kalder bjergterapi.
Læs også: Når hesten ikke vil gå til ridning: Sådan kan telepati kaste lys over sagen
Bjergterapi
De heste, der egner sig til det, kan med tiden blive en del af de heste, der skaber mindeværdige oplevelser for turister på trekking ture. Det betyder, at de kommer til at udforske det brutale landskab i de spanske bjerge, knuse vilde urter under hovene og spise søde figner fra træerne, når de passerer forbi. Hestene lærer så meget på turene. Og de bliver med tiden komfortable omkring alle slags mennesker. De vil lejlighedsvis opleve trafik og andre turister såsom mountainbikere på denne bjerglegeplads. De oplever vand, ligesom acequias, og dyreliv, som rovfugle og de vilde, hornede stenbukkegeder.
Skiftende landskaber
I løbet af de sidste tyve år er tusindvis af turister kommet for at opleve disse majestætiske bjerge sæt fra hesteryg. Det er en aktivitet, der forbinder os med vores forfædre. Vejene blev først anlagt her så sent som i 1950’erne. Der blev dyrket morbærtræer, og oliven og mandler var nøgleafgrøder.
Desværre har klimaændringer påvirket området, og det er tørt, langt mere tørt, end man kunne have forestillet sig. En af landsbyerne i 60’erne havde planer om et skisportssted. Nu kan de regne med måske to ugers sne om året og bestemt ikke nok til at stå på ski. Jorden dyrkes ikke længere, da børnebørn og oldebørn af disse stoiske ‘campesinos’ er flyttet til mere bymæssige steder i jagten på en livsstil, der er styret af teknologi frem for årstider.
Livslange venskaber
Da turisterne kommer på ferie til Ranchen, bliver de parret med en hest, som Sarah ved vil passe til dem. I kraft af den tid som gæsterne og hestene tilbringer sammen, og med Sarahs evne til at parre lige de rigtige skabes der relationer, som varer hele livet. Dette er en af måderne, hvorpå mange af hestene bliver adopteret af mennesker, der er blevet forelskede i dem. Men kan sige, at det er et af de få steder, hvor ferieromancen kan ende med at vare i rigtig lang tid.
Pandemiens indvirkning
Da coronavirus nåede Spanien og gjorde sit ødelæggende indtog, blev landet og dermed også Ranchen lukket ned. Hestene måtte ikke rides i tilfælde af ulykker og deraf følgerisiko for at nogen kom til at optage en hospitalsseng. Masser af turister måtte aflyse, mange udskød, fordi de troede, at de kunne komme i den nærmeste fremtid. Dette skete, som vi nu ved, heller ikke. Ranchen mistede flere indtægter, end det er til at bære at tænke på. En nabo var i stand til at skabe en fundraisinghjemmeside, der kunne modtage donationer. Dette og den venlige generøsitet fra dem, der elsker Ranchen, gjorde det muligt for hestene og Sarah og hendes familie at blive på stedet og lige nøjagtig have til at kunne brødføde sig.
Hvor sker der nu?
Verden begynder at åbne sig igen. Reglerne har ændret sig mange gange. Mange flere fly er blevet aflyst, og der har været mange refusioner af ophold og ture. Nogle europæiske turister, der har været i stand til at køre over grænserne, har kunnet besøge stedet ind imellem. Men de britiske besøgende mangler generelt stadig desværre. De amerikanske og canadiske turister vover sig heller ikke tilbage i lige så grad som før. De frivillige, der besøger Ranchen for at guide turene og passe dyrene, er en mangelvare, hvilket lægger pres på Sarah og familien til at gøre så meget, de kan selv. Sarah har været nødt til at få et kontorjob for at sikre, at der er penge nok til at brødføde alle.
Hestene på Ranchen under pandemien har været de heldige. På grund af manglende midler og mangel på frivillige, der kan komme til Spanien, er der mange heste, hunde og katte, der ikke har kunnet blive hjulpet. Virkeligheden for disse dyr er for hjerteskærende til at tænke på ret længe.
Mens verden langsomt kryber tilbage til en form for normal, giver det håb om, at den støtte, som Ranchen og Sarah er i stand til at give de traumatiserede heste, kan komme tilbage på niveauet fra tidligere med alt, hvad det indebærer af pleje, hengivenhed, foder og professionel hjælp.
Hjælp hestene
Hvis du gerne vil hjælpe Sarah og Ranchen, så besøg venligst www.caballoblancotrekking.com
Du kan give en donation på siden eller booke en ferie for selv at opleve det fantastiske spanske landskab.
