Annonce

Top 10: Verdens mest imponerende spots til din rideferie

Verden er fyldt med lækre steder, hvor du kan tage på rideferie. Malgré Touts redaktionen har fundet verdens 10 mest imponerende steder, hvor du kan kombinere turen på hesteryg med lækkert vejr, indsigtsgivende kulturer og nye, spektakulære oplevelser.

Læs også: Heste i verden – fra brug af hestkræfter til ridehest

Annonce

1. Loire-dalen i Frankrig

I det centrale Frankrig ligger der et område, som er rigt på vingårde og frugtplantager. Området byder på store slotte, hvor der er mulighed for, at overnattende gæster kan sove i historiske omgivelser. Ryttere, som tager på rideferie i Loire-dalen, kan blandt andet opleve lokale franske haver, slottet Chateau de Gizeux, floder og skove. Turen er både egnet til hele familien og til single rytteren, som kan vælge alternative og mere udfordrende ruter.

Vingård i Loire, Frankrig. Foto: Arkiv.

2. Masai Mara National Park i Afrika

I nationalparken Masai Mara kan du komme på safari og opleve det vilde dyreliv fra hesteryg. I parken er der udstrakt frihed, da der ikke er nogle hegn eller låger, som man skal passere. I Masai Mara kan du opleve elefanter, zebraer, giraffer og antiloper i deres naturlige habitat. Din hestemakker på turen er en polopony, som udstyret med sadeltasker bringer dig rundt i Masai-land. Denne tur er kun anbefalet til meget erfarne ryttere.

Masai Mara nationalpark i Kenya, Afrika. Foto: Arkiv.

3. Haleakala National Park på Hawaii

Haleakala, som også kaldes “house of sun,” er det højeste punkt på Maui øerne på Hawaii. I nationalparken kan besøgende se verdens største aktive vulkaner, hvad der i sig selv burde danne rammerne for et fantastisk eventyr. Rideturene i Haleakala er dog et kapitel helt for sig selv. Fra toppen i parken nyder rytterne en solnedgang, som skulle være værd at skrive hjem om.

Haleakala på Maui, Hawaii. Foto: Arkiv.

4. Toscana i Italien

Kan du forestille dig en bedre måde at opleve det sceniske og bakkede landskab i Toscana end fra ryggen af en hest? Ryttere, som tager på ridetur her, kan opleve de historiske og smukke stenmure på Castello di Tocchi. Turen henvender sig til ryttere på alle niveauer, så her kan selv helt uerfarne ride igennem en olivenlund eller nyde de Toscanske vinmarker på tætteste hold. Efter rideturen er der rig mulighed for, at ryttere kan smage den lokalproducerede vin.

Rid i det smukke landskab i Toscana, Italien. Foto: Arkiv.

5. Kappadokien i Tyrkiet

I flere århundreder er hesteentusiaster taget til Kappadokien, som er kendt for at være “the land of beautiful horses.” Ryttere, som tager til Kappadokien, kan se frem til eksotiske landskaber, der byder på ikoniske stenformationer. Her er der mulighed for at ride sammen med autentiske tyrkiske cowboys og nyde landskabet fra ryggen af en araberhest. Nogle af ruterne i området fører rytterne ind i Istanbul, som er kendt som en af de smukkeste byer i verden.

Kappadokien, Tyrkiet. Foto: Arkiv.

Læs også: Heste i verden: Livet som rejsende rytter

6. Grand Canyon i Amerika

Enhver, som går rundt med en drøm at komme på rideferie som en ægte cowboy eller cowgirl, bør rejse til Grand Canyon i Arizona, USA. Her kan ryttere nyde de ikoniske bjerge med deres særegne rustrøde farve. På North Kaibab stien er der mulighed for at komme højt til vejrs og skue ud over bjergtoppene.

Aftenlys over Grand Canyon i Arizona, USA. Foto: Arkiv.

7. Yellowstone i USA

I Yellowstone National Park, Wyoming, USA, kan ryttere ride virkelig langt uden at støde på civilisationen. Parken ligger op og ned af en vulkan, hvad der giver nogle helt specielle geotermiske forhold som varme kilder og geysere. Her er bjerge, som kan tage vejret fra de fleste, og skove, som er så dybe og store, at det kan svære svært at begribe for en fladlandsdansker. På turen er der både plads til begyndere og mere øvede ryttere, som, hvis de er heldige, kan opleve både bjørne og ulve.

Yellowstone i Wyoming, USA. Foto: Arkiv.

8. Napa Valley i Californien

I Napa Valley er der utallige vingårde – og marker, hvor ryttere kan boltre sig på stierne, de løber op og ned i de grønne bakker. Her kan besøgende til Chateau Lane Winery tage på en romantisk ridetur, som både byder på solopgang – og solnedsgangs ture. Efter turen er det naturligt at smage på vinen, som er produceret i området.

Vingårde i Napa Valley i Californien, USA. Foto: Arkiv.

9. Nassau på Bahamas

I Vestindien kan ryttere besøge en vaskeægte paradisø, hvor der er rig mulighed for at teste dine rytterskills på stranden og i det azurblå vand. Lige uden for den største by på Bahamas, Nassau, ligger Happy Trails Stables, som tilbyder sine gæster en ridetur i den fantastiske vandkant. Kunne det ikke være en fantastisk rideferie?

Nassau i Bahamas, Vestindien. Foto: Arkiv.

10. Andesbjergene i Peru

Tag på rideferie i inkariget i Peru. Her er der garanti for, at du kommer helt tæt på inkaernes tabte rige, hvor der er talrige ruiner, du kan nyde synet af, mens I rider forbi. Fra Cusco til Machu Picchu vil ryttere på turen få en unik oplevelse, som kombinerer verdenshistorie med kultur. Ruten er kendt for at give sine besøgende ryttere en både dramatisk og spirituel oplevelse, som de vil tage med sig videre resten af livet.

Inkariget i Peru, Sydamerika. Foto: Arkiv.

Læs også | annoncørbetalt: Luksusferie for den øvede rytter – lige her i Danmark

Kilder

Health Fitness Revolution: Top 10 Horseback Riding Destinations

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce