Ved du, hvornår dit grovfoder er sikkert at fodre med?

Kvaliteten på grovfoderet er helt afgørende for hestens sundhed. Hvis grovfoderet er stærkt belastet med mikroorganismer som bakterier, skimmelsvampe og toxiner kan der opstå fordøjelses- og stofskifteproblemer. Yderligere kan støv fra dårligt grovfoder give anledning til allergi og beskadigelse af åndedrætsorganerne. Vi har talt med eksperterne fra Agrobs, der excellerer i at producere grovfoder fra de tyske alper, og fået deres vurdering af, hvornår dit grovfoder er sikkert at fodre med.

Fejl #1: Dårlig konservering

Det er først og fremmest fejl ved konserveringen og den efterfølgende oplagring, der har indflydelse på grovfoderets hygiejniske kvalitet. Med en restfugtighed på omkring 14 % er hø lagerfast. Tørstofindholdet i høet bør derfor efter afslutning af fermentationsfasen ligge på mindst 86 %, fordi svampesporer ikke trives ved dette tørstofniveau. Hvis høet pakkes, før dette tørstofniveau er opnået, og mens fermentationen stadig foregår, udsættes hesten for en øget belastning med bakterier, mider og skimmelsvampe. Dette kan give anledning til fordøjelsesforstyrrelser, kolik og luftvejsproblemer. 

Fejl #2: For sent høstet og for stift materiale

Hos drægtige hopper kan skimmelsvampe endog give anledning til abort. Hø, der ikke er rigtigt tørret eller lagret forkert, risikerer først og fremmest at blive fordærvet eller ødelagt pga. skimmelsvampe som aspergillum og penicillin. Generelt kan man gå ud fra, at sent høstet hø og tiltagende stængelråd vil give en højere kimbelastning, særlig pga. skimmel- og gærsvampe. Regn under bjergning af høet og den deraf følgende længere tørretid giver selvsagt øget risiko for bakterier og gærsvampe. 

Ved produktion og lagring af wrap kan der begås en lang række fejl, der alle vil føre til en dårligere foderkvalitet. Det er af yderste vigtighed at sørge for, at kvaliteten på den anvendte wrap er så høj som muligt, idet heste – i modsætning til drøvtyggere – ikke tåler visse toxiner. 
Derfor skal man undgå at udfodre grovfoder af dårlig kvalitet (smørsyre, råd, skimmel, snavs eller frosset wrap), da der ellers kan opstå alvorlige fordøjelsesforstyrrelser og stofskiftesygdomme. Undersøgelser har vist, at tørstofindholdet i græsset har stor betydning for konserveringen. Ved fremstilling af wrap af senthøstet, stift materiale er det vanskeligere at opnå en tilstrækkelig konservering, da tørstofindholdet ikke er højt nok.

Fejl #3: Manglende pH-sænkning

Hvis vandindholdet er for lavt, kan der ikke opnås en tilstrækkelig pH-sænkning, og det er vanskeligt at presse grønmassen tilstrækkeligt sammen. Derfor kan der nemt opstå fejlgæringer. For at finde det gunstigste høsttidspunkt skal man altså vurdere ikke alene det ønskede næringsstof- og energiindhold men også, om vandindholdet gør det muligt at opnå en tilstrækkelig sammenpresning, så ensileringsprocessen kan forløbe optimalt.

Fejl #4: Kontaminering

Det er desuden helt nødvendigt at sørge for, at grønmassen ikke kontamineres med jord (muldvarpeskud) og/eller kadavere fra smådyr, der kommer med ved høsten. Dette kan give anledning til en voldsom opformering af bakterien Clostridium botulinum, og hestene kan derfor blive forgiftet af denne stærke nervegift. Størst mulige omhu må derfor udvises ved produktion af wrap, således at kvaliteten kan blive så høj som muligt.

Selv om den wrap, hestene får, faktisk lugter helt perfekt, berettes der ofte om tynd afføring – måske endda diarré. Denne tilstand, der ofte er en følge af en allergisk tilstand, bedres, når der fodres med godt hø, og bliver værre, hvis der fortsat fodres med wrap. Dette hænger delvis sammen med et øget indhold af histamin i wrap, som hestene er følsomme overfor. Desuden berettes der også om en vis afføringsstimulerende ef­­fekt af wrap.

.

Artiklen er oprindelig bragt i januar 2020.