Når huslejen lukker rideskolen: 160 ryttere på gaden
Læs mere →
Fjerde år i træk topper hingsten Diarado verdensranglisten i military hos WBFSH. Han er avlet i Danmark af Klaus Thingholm Kristensen fra Ulstrup, men når resultaterne tælles op, er det ikke Dansk Varmblod, der får æren. Diarado står registreret i det tyske Holsteiner Verband, og det er langt fra en enlig svale.
I dansk hesteavl er der en detalje, mange udenforstående overser: hvor en hest fødes, og hvor den registreres, er ikke nødvendigvis det samme sted. Registreringen følger som udgangspunkt moderlinjen. Er hoppen medlem af Holsteiner Verbands hovedstambog, og er faren til føllet en godkendt Holsteiner hingst, kan afkommet optages i den tyske stambog, uanset om føllet er født på en gård i Midtjylland.
Det er præcis, hvad der skete med Diarado. Han blev født i 2005 hos Klaus Thingholm Kristensen i Ulstrup, men blev som ung hingst stillet op til kåring hos Holsteiner Verband i Neumünster i 2007, hvor han blev præmiehingst. Siden har han stået opstaldet hos et konsortium med tyske og hollandske avlsinteresser, langt fra den danske avlsjord, han blev født på.
For Klaus Thingholm Kristensen har valget formentlig handlet om, hvor hingsten kunne gøre mest gavn i avlen, og hvor markedet for hans afkom var størst. Men for Dansk Varmblod betyder det, at et af verdens mest indflydelsesrige avlsdyr, avlet på dansk jord, aldrig kommer til at figurere som dansk i de internationale statistikker, der tæller.
I november 2025 kunne Holsteiner Verband for fjerde gang i træk fejre, at Diarado topper WBFSH’s verdensrangliste over avlshingste i military. Det gør ham, målt på afkommets internationale resultater, til verdens mest succesrige avlshingst i disciplinen, år efter år.
En stor del af æren går til én bestemt hest: JL Dublin, søn af Diarado, som i mange år har været blandt verdens bedste military-heste. Nicola Wilson red JL Dublin til både individuel guld og holdguld ved EM i Avenches i 2021. I maj 2022 kom et alvorligt styrt med JL Dublin ved Badminton Horse Trials til at afslutte Wilsons karriere på topplan, og Tom McEwen overtog hesten samme år. Sammen red de Storbritannien til holdguld ved OL i Paris i 2024. Både Wilson og McEwen har altså bidraget til at cementere Diarados position på toppen af ranglisten, og begge gange er pointene gået til den tyske stambog.
Diarados indflydelse stopper ikke ved military. Han figurerer også blandt verdens bedste avlshingste i springning, og hans afkom findes i toppen af flere discipliner på tværs af Europa. Det er sjældent, en hingst formår at levere den slags bredde, og det gør tabet for Dansk Varmblod endnu tydeligere: det er ikke bare én god hest, der er gledet ud af de danske statistikker, det er et helt avlsprogram.
Historien om Diarado er langt fra unik. I dansk hesteavl er det velkendt, at flere af de mest lovende individer gennem årene er endt i udenlandske stambøger, ofte fordi moderlinjen, markedet eller kåringstraditionen har peget den vej. Det er sjældent et bevidst fravalg af Danmark, snarere en konsekvens af, hvordan det internationale avlssystem hænger sammen.
Men konsekvensen er reel. Samtidig oplever Dansk Varmblod selv en periode, hvor færre hingste bliver præsenteret til kåring end tidligere, en udvikling flere i avlsmiljøet har talt om de seneste år. Når de bedste gener forlader landet på papiret, og opbakningen til den hjemlige kåring samtidig falder, bliver det sværere for Dansk Varmblod at vise omverdenen, hvad dansk avl faktisk kan.
Er det et problem, man kan løse med regler og registrering? Nej, nok ikke. Men det er et problem, man i det mindste kan tale højt om, i stedet for at lade Diarado og hans afkom fejres som tyske succeser, uden at nogen nævner, hvor hingsten faktisk stammer fra.
Så næste gang en danskavlet hest topper en international rangliste under et andet lands flag, er det værd at huske: æren for de gode gener hører stadig hjemme i den danske avlsbesætning, uanset hvilken stambog der får lov at sætte navn på resultatet.