Kun 50 føl om året: Frederiksborghesten holder stand
Læs mere →
Er din knabstrupper snart klar til kåring, eller overvejer du for første gang, om den plettede vidunderhest skal i avl? Knabstrupperforeningens kåringsregler kan virke uoverskuelige, når du møder dem første gang, men i bund og grund handler det om tre ting: alder, stamtavle og en bedømmelse på dagen. Her får du et praktisk overblik, så du ved, hvad du går ind til.
For mange knabstrupper-ejere er kåringen første gang, hesten bliver bedømt af nogen udefra, og det kan føles som en eksamen for både hest og ejer. Men reglerne er faktisk ret ligetil, når du kender rækkefølgen.
Ifølge Knabstrupperforeningen kan en hingst tidligst fremstilles til bedømmelse for avlsgodkendelse fra det efterår, hvor den fylder 2½ år – alderskravet tæller altså fra det kalenderår, hesten når alderen. Selve bedømmelsesdagene, hvor hingstene rent faktisk stiller op og bliver vurderet af dommere, ligger derimod typisk i foråret, hvor foreningen samler årgangens hingste til fælles bedømmelse.
En godkendelse gælder ikke for livstid med det samme. Siden 2014 har en hingst kunnet opnå en toårig avlsgodkendelse, så du ikke skal stille op hvert eneste år. Men når de to år er gået, skal hingsten fremstilles igen – denne gang til materialprøve og endelig kåring, før den kan opnå en mere permanent status i avlen.
Det er ikke nok, at hesten ser rigtig ud og bevæger sig flot. For at en hingst kan optages i stambogens hovedafdeling, skal både forældre, bedsteforældre og oldeforældre – på begge linjer – have en godkendt afstamning. Det betyder i praksis, at du bør have hestens papirer gennemgået i god tid, før du overvejer at tilmelde den til bedømmelse. Mangler dokumentationen bare ét led tilbage, kan hesten ikke gå i hovedafdelingen, uanset hvor flot den præsterer på dagen.
For hopper og vallakker er kravene til afstamning mindre stramme, men stamtavlen tæller stadig med i den samlede bedømmelse.
Til selve avlsgodkendelsen/kåringen bedømmes hesten på eksteriør, gangarter og løsspring – altså hvordan den bevæger sig og springer af sig selv, uden rytter. Det er dommernes vurdering af hestens naturlige bevægelighed og springteknik, der tæller på denne dag.
Springning under rytter hører ikke til her. Den disciplin indgår først senere, når hesten skal til den separate en-dags materialprøve, hvor der også stilles krav til, hvordan den præsterer under sadel. Materialprøven kan hopper og vallakker tage fra de fylder 4 år.
En detalje, mange nye ejere overraskes over: rottehale-reglen gælder kun hingste. En hingst med udpræget “rottehale” kan ikke blive godkendt til avl, uanset hvor gode dens øvrige kvaliteter er. Reglen stiller sig ikke på samme måde i vejen for hopper og vallakker. At en knabstrupper hingst har en “rottehale” betyder, at den har en genetisk betinget, unormalt tynd hale med meget lidt halehår. Dette kendetegn ses ofte hos knabstruppere og andre heste med de specifikke plettede farvegener (appaloosa-gener!)
Farvetegningen tæller naturligvis med – det er jo racens varemærke – men en udpræget broget eller spraglet hest bliver ikke automatisk sorteret fra. Det er helhedsindtrykket af eksteriør, gangarter og pletmønster, dommerne lægger vægt på.
Hingstenes avlsgodkendelse, kåring og materialprøve ligger typisk i foråret, ofte omkring marts/april, hvor foreningen samler årets hingste. De bredere kåringsskuer, hvor hopper, vallakker, plage og føl bliver bedømt og kan opnå prædikater, ligger til gengæld senere på året – typisk fra slutningen af juli til begyndelsen af september, når mange stutterier og private ejere alligevel er ude at vise deres heste frem.
Det er værd at holde de to sæsoner adskilt i kalenderen, hvis du både har en hingst og en hoppe, du overvejer at fremstille.
En avlsgodkendelse eller en god kåring er ikke bare et stempel i papirerne. Det er dokumentation for, at en uvildig dommer har vurderet hesten op mod racens standard, og det kan mærkes på interessen fra potentielle avlere eller købere. For en hingst betyder en godkendelse, at han overhovedet må bruges i den officielle avl. For hopper og vallakker er en god kåring nærmere en anbefaling – en bekræftelse af, at hesten lever op til racens idealer – som kan gøre den mere attraktiv, hvis du en dag skal sælge.
Men tallet på kåringspapiret er sjældent hele historien. En hest, der er avlsgodkendt, er stadig afhængig af, hvordan den bliver passet, trænet og præsenteret resten af sit liv, og det kan ingen kåring erstatte.
Har du en plettet hest derhjemme, du overvejer at fremstille, er det bedste råd egentlig det mest kedelige: tjek papirerne, tjek datoerne, og ring til foreningen, hvis du er i tvivl. Så står du med et roligt overblik, længe før du og hesten skal møde op.
Vallakker kan deltage i foreningens kåringsskuer og få bedømt eksteriør og gangarter – naturligvis uden avlsmæssig betydning.
Hingsten skal som minimum have nået 2½ år, regnet fra det kalenderår den fylder alderen. De egentlige bedømmelsesdage ligger typisk i foråret.
Gebyrerne fastsættes af foreningen og kan ændre sig fra år til år, så tjek altid den aktuelle prisliste hos Knabstrupperforeningen, før du tilmelder din hest.
Ja, hoppens egen status har betydning for, om et føl senere kan optages i stambogens hovedafdeling, så det er en god idé at få hoppens papirer gennemgået, inden du planlægger et avlsforløb.