Den billigste dressurhest på verdensscenen – og måske den lykkeligste
Læs mere →
I efteråret 2025 blev antistoffer mod vestnilvirus for første gang påvist i Danmark. De fire heste, som hverken var vaccinerede eller havde været i udlandet, stammer fra Sønderjylland og Lolland-Falster. Selvom de ikke udviste sygdomstegn, tyder antistofferne på en sandsynlig smitte og udgør det første dokumenterede fund af virusset i landet. Vi bevæger os nu ind i myggesæsonen igen og spørgsmålet er hvor meget vi skal frygte denne virus.
Fire heste i Sønderjylland og på Lolland-Falster bar antistoffer mod vestnilvirus. Ingen af dem var vaccinerede, ingen havde rejst ud af landet. Det er resultatet af en screening fra efteråret 2025, og det betyder én ting med sikkerhed: inficerede Culex-myg har allerede stukket heste på dansk jord.
Tre vacciner er godkendt i EU mod vestnilvirus hos heste. Alle tre kræver to injektioner med 4-6 ugers interval for at opnå fuld beskyttelse — og peak-sæsonen for WNV-smitte i Europa løber fra juli til september. For hesteejere der ønsker sæsonbeskyttelse, er tidsregnskabet allerede stramt.
I efteråret 2025 indsamlede dyrlæger blodprøver fra 822 raske heste fordelt på 22 praksisser over hele landet som led i et screeningsprojekt. Undersøgelsen var et samarbejde mellem Veterinær- og Husdyrvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og Statens Serum Institut. Fire prøver kom tilbage positive. Hestene kom fra Sønderjylland og Lolland-Falster.
VetSSI betegner fundet som det første dokumenterede tegn på WNV-smitte i heste i Danmark. Antistoffer opstår som kroppens reaktion på faktisk infektion. Da ingen af de fire heste var vaccineret eller havde rejst ud af landet, peger dokumentationen entydigt på lokal transmission: inficerede myg var til stede i Danmark sommeren og efteråret 2025.
Konteksten bag fundet er relevant: i 2024 konstaterede tyske myndigheder WNV i heste i Slesvig-Holsten, umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse. Dansk Veterinærtidsskrift har kortlagt, hvordan vestnilvirus’ udbredelsesområde bevæger sig nordpå i Europa i takt med, at varmere og længere somre øger myggenes aktive sæson. Det danske fund er det foreløbige nordligste dokumenterede led i den bevægelse.
Screeningen dækkede 22 praksisser på landsplan, men er ikke designet til at afdække prævalens i alle regioner med samme præcision. At de fire positive fund samler sig i to geografisk afgrænsede områder, kan afspejle reel koncentration af smitte — eller være en effekt af, hvilke praksisser der indgik i stikprøven. Opfølgende screeningsrunder vil give et klarere billede af udbredelsens omfang.
Vestnilvirus er et flavivirus, der spredes via myg — primært Culex-arten — der har stukket smittede fugle. Heste er tilfældig slutvært og kan hverken smitte andre heste eller mennesker direkte.
Ifølge Agria viser størstedelen af smittede heste — op mod 90 procent — ingen eller kun milde tegn: let feber, nedsat appetit og kortvarig træthed. De resterende 10 procent risikerer, at virussen trænger ind i centralnervesystemet og udløser neurologisk sygdom med ataksi (koordinationstab og usikker gang på bagbenene), ufrivillige muskeltrækninger, lammelse og i de sværeste tilfælde blindhed. Heste der udvikler neurologisk WNV-sygdom, har en mortalitet på op mod 30 procent — enten dør hesten eller aflives.
Der eksisterer ingen specifik antiviral behandling mod WNV hos heste. Behandlingen er udelukkende støttende. Det er en afgørende forskel fra fx infektionssygdomme der smitter direkte imellem heste — udbrud af kværke håndteres via karantæne og antibiotika. WNV kræver en fundamentalt anden tilgang: forebyggelse via vaccination, inden eksponeringen sker.
I EU er tre vacciner godkendt til immunisering af heste mod vestnilvirus:
Equip WNV (Zoetis) er en inaktiveret vaccine baseret på WNV-stamme VM-2, godkendt af EMA til forebyggelse af kliniske tegn og reduktion af viral replikation.
Equilis West Nile (MSD Animal Health) er en levende rekombinant vaccine. EMA-vurderingen bekræfter godkendelse i EU.
Proteq West Nile (Boehringer Ingelheim) er en kanaripox-baseret rekombinant vaccine, ligeledes EMA-godkendt og tilgængelig via danske hestepraksisser.
Alle tre vacciner følger samme grundvaccinationsprotokol: to injektioner med 4-6 ugers interval efterfulgt af en årlig enkeltdosis-booster. Proteq West Niles produktinformation angiver, at de første antistofrespons opstår ca. 4 uger efter den første injektion, og at varig, fuld beskyttelse kræver det komplette tovaccinationskursus. Det er ikke entydigt bekræftet i de tilgængelige offentlige produktinformationer, om Equip WNV og Equilis West Nile har identisk immunitetsprofil.
Det betyder to veterinærkonsultationer med ugers mellemrum — ikke én. Herfølge Hestepraksis anbefaler, at vaccination påbegyndes inden myggesæsonen, netop fordi tovaccinationskurset tager 4-6 uger at gennemføre. Valg af konkret præparat bør ske i samråd med din dyrlæge, som kender de lokale oplagssituationer.
De europæiske WNV-overvågningsdata er entydige: langt de fleste smittetilfælde hos heste og mennesker registreres fra juli til september, når Culex-myg er mest aktive. For at opnå fuld beskyttelse fra juli kræves en afsluttet tovaccination inden da.
Tidslinjen ser sådan ud:
Afsluttes tovaccinationen i begyndelsen af juli, er beskyttelsen på plads inden sæsonens peak. Ventes der til august, er grundvaccination til aktuel sæson ikke en reel mulighed. Heste med afsluttet grundvaccination fra et tidligere år kan nøjes med en enkelt boosterdosis og er langt mere fleksible ift. timing.
Fødevarestyrelsen udsendte i januar 2026 et fagligt nyhedsbrev til dyrlæger om WNV og anbefaler, at hesteejere drøfter vaccinationsbehovet med deres praktiserende dyrlæge. Den samlede smitterisiko i Danmark vurderes fortsat som lav — men det er en vurdering baseret på et billede under forandring. Nyhedsbrevet er udsendt forud for offentliggørelsen af KU/SSI-undersøgelsens resultater, og det er ikke entydigt bekræftet i de tilgængelige kilder, om Fødevarestyrelsen efterfølgende har opdateret sin anbefaling specifikt for herhjemmeblevne heste på baggrund af de nye fund.
Statens Serum Institut understreger, at udviklingen skal følges tæt. SSIs framing er i tråd med det faglige billede: fundet er et signal, ikke et udbrud. Men signalet er tilstrækkeligt klart til, at WNV nu indgår som en konkret overvågningsopgave i dansk veterinær praksis — ikke som et hypotetisk fremtidsscenarie.
Den geografiske bevægelse, Dansk Veterinærtidsskrift har kortlagt, bekræftes trin for trin: vestnilvirus i Slesvig-Holsten i 2024, det første danske fund i 2025. Tempoet i den nordlige udbredelse er fortsat uafklaret. Hvad der er afklaret, er at den bevægelse ikke er stoppet ved den dansk-tyske grænse.
Ingen myndigheder i Danmark stiller aktuelt krav om WNV-vaccination for heste. Det er en individuel beslutning. Disse grupper bør give spørgsmålet særlig opmærksomhed:
Heste i Sønderjylland og på Lolland-Falster befinder sig i de to regioner, hvor samtlige fire antistofspositive heste er fundet — og dermed de eneste to geografiske områder i Danmark med dokumenteret lokal WNV-transmission.
Rejsende heste der konkurrerer eller opholdes i Sydeuropa, Østeuropa eller Nordtyskland, bevæger sig ind i zoner med langt højere WNV-prævalens. I en del lande sydpå er vaccination et praktisk krav for adgang til staldanlæg og konkurrencearealer.
Ældre heste og heste med immunudfordringer har øget risiko for alvorlige sygdomsforløb. Som del af det generelle forårs-sundhedstjek — som vi tidligere har skrevet om — bør vaccinationsstatus gennemgås tidligt på sæsonen.
Stalde nær stillestående ferskvand — søer, åer og moser — er Culex-myggenes primære ynglebiotoper. Heste på sådanne lokaliteter har statistisk set større myggeeksponering. Foråret er i øvrigt den årstid, hvor forfangenhed udgør en anden sæsonbetinget risiko, der ligesom WNV-vaccination kræver handling, inden problemet opstår.
Grundreglen for sundhedsvurderinger gælder også her: sæt dig ind i, hvad du konkret skal reagere på, og hvornår dyrlægen er nødvendig. Vi har samlet de vigtigste beslutningspunkter for akutte sygdomstegn hos heste her.
Vaccination er den primære aktive beskyttelse mod WNV. Myggeforebyggelse reducerer eksponeringen, men eliminerer den ikke under en aktiv sæson med høj myggedensitet.
Relevante supplerende foranstaltninger:
Disse tiltag er særligt relevante for heste midt i et grundvaccinationskursus, der endnu ikke har afsluttet tovaccinationen og dermed ikke er fuldt beskyttede.
Nej. Heste er slutværter for vestnilvirus og kan hverken smitte andre heste eller mennesker direkte. Virussen kræver en bærende myg som mellemvært. At en hest er smittet, er ikke en karantæneindikation, men er vigtig information for lokal overvågning.
Equip WNV (Zoetis), Equilis West Nile (MSD) og Proteq West Nile (Boehringer Ingelheim) er alle EMA-godkendte og har vist effekt i kliniske studier. Der er ikke offentliggjort direkte sammenlignende studier, der entydigt favoriserer én vaccine frem for de andre. Valget afhænger af tilgængelighed hos din dyrlæge og den individuelle hests historik — drøft det med din praktiserende dyrlæge.
Europæiske overvågningsdata viser konsekvent, at langt de fleste WNV-smittetilfælde hos heste og mennesker optræder fra juli til september, når Culex-myg er på sit mest aktive. Risikoen er ikke nul i maj-juni og oktober, men er markant lavere end i peak-sommermånederne.
En hest med afsluttet grundvaccination (to injektioner) behøver kun en enkelt årlig boosterdosis for at opretholde beskyttelsen. Boosteren er langt mere fleksibel ift. timing end grundvaccinationen og kan sættes løbende uden at skulle koordineres med et 4-6 ugers interval.
Mennesker kan smittes via inficerede myg — ikke via hesten. Ca. 80 procent af smittede mennesker mærker ingenting, ca. 20 procent udvikler influenzalignende symptomer, og under 1 procent udvikler alvorlig neurologisk sygdom. Der findes ingen godkendt human vaccine mod WNV i Europa. Heste kan vaccineres; mennesker kan ikke.