Annonce

10 ting, der forandrede Hestedanmark i 10’erne

10’erne er forbi. Det vil sige årene mellem år 2010 og år 2019. Men hvor blev de egentlig af? Og hvad fik vi ud af dem? Det er jo sådan, at når man har travlt og verden udvikler sig, så løber tiden. Og vi i den danske ridesport har om nogen haft travlt. Det gælder både sporten, hestevelfærden og hestesektoren i al almindelighed. Her tager vi et tilbageblik.

Annonce

10 ting, der forandrede Hestedanmark

  • 2011: Lovgivningen om sikkerhed og ventilation i stalden samt forbuddet mod spiltov træder i kraft. 
  • 2013: Stævneportalen DRF Go! går i luften og sætter stævnelivet ind i en ny, digital tidsalder. 
  • 2013: Danmark er vært for EM i spring, dressur og para-dressur. 
  • 2014: Det offentliggøres af Dansk Landbrugsrådgivning, at hele 32 % af omsætningen i hestesektoren kommer fra varer og tjenester som rideudstyr, forsikring og staldbyggeri. 
  • 2016: Den skærpede lovgivning om gulv- og foldarealer træder i kraft. 
  • 2016: Para-rytter Stinna Tange og Horsebo Smarties vinder to bronzemedaljer ved PL i Rio de Janeiro.
  • 2018: Para-rytter Stinna Tange og Horsebo Smarties bliver verdensmestre. 
  • 2018: Springrytter Emil Hallundbæk og Cool Hand Look 3 vinder deres første internationale six bar challenge over et spring på 2,04 m. 
  • 2019: Danmark har to dressurryttere i top 10 på verdensranglisten i dressur. 
  • 2019: Dressurrytter Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy slår verdens bedste ekvipage, Isabell Werth og Weihegold Old, for første gang. Det sker i en grand prix freestyle ved Saab Top 10. I det hele taget er 10’erne årene, hvor Cathrine Dufour cementerer sig som en af verdens bedste dressurryttere på seniorniveau.

Siden da er der selvfølgelig sket mange flere store ting, som vi heller aldrig vil glemme.

Verden er blevet overrasket

Først og fremmest har vi knoklet for at vedholde vores plads blandt de dygtigste ryttere i verden. Med vores “kun” ca. 90.000 registrerede hestemennesker har vi flere topryttere placeret øverst på verdensranglisten i dressur, flere pararyttere helt i top og en springekvipage, der kan springe over to meter mod verdenseliten. Vi tør godt sige, at verden er blevet overrasket over, hvad hestefolket i lille Danmark egentlig kan. 

Annonce

Industrien er eksploderet

Også det helt trivielle liv med hest, mudder og lidt for mange dyrlægeregninger har nået nye standarder. Aldrig har det været lettere – og dyrere – at starte stævne. Aldrig har gennemsnitsprisen på et sadelunderlag været så høj. Aldrig har teknologi og sekundære funktioner været så stor en del af udstyret til vores heste. Og aldrig ville man for 15 år siden have troet, at en ridehjelm til 800 kr. kunne kategoriseres som en billig én af slagsen.

På indkøb under Hest og Rytter-messen ved Dansk Varmblods Hingstekåring i 2019. Samlet udgør udstyr- og serviceindustrien inden for hestesport 32 % af den samlede omsætning i hestesektoren. Foto: Malgré Tout.

Industrien for rideudstyr er eksploderet på ganske få år, og det sætter vores shoppeelskende og omsorgsfulde hesteejer-gen på noget af en prøvelse.

Læs også: 5 nytænkende stykker rideudstyr, du skal glæde dig til!

Hestevelfærden er tårnhøj

Vi må heller ikke glemme, at hestevelfærden har nået helt nye højder. I Danmark er den tårnhøj, og den vokser år for år. Reglerne for sikkerhed og ventilation i stalden er blevet skærpet, spiltorv er blevet forbudt og fold- og staldarealerne er blevet større. Lige om lidt kan vi heller ikke se os fri af de retningslinjer for højden til loftet og bredden på boksen, som i snart 10 år har været på alle staldejeres læber. Endelig bliver det realiseret, og vi kan se frem til endnu flere tiltag, som i fremtiden vil komme vores elskede og hårdtarbejdende heste til gode. Det fortjener de – og vi skylder dem det. 

Boksene og loftshøjderne er blevet en hel del mere rummelige for de fleste heste inden for de sidste 10-12 år.

Naturen er ikke blevet glemt

Slutteligt har vi danskere ikke glemt, at det er naturen, som har skabt hestene. Det har vi respekt for. Alternative terapi- og træningsformer er blomstret frem i forsøget på at forstå og behandle dyrene på deres præmisser. Derfor har vi lukket en flok vilde ponyer ud i den bare, danske natur; en slags hyldest til hestens selvstændighed. Vi har vist, at vi mennesker endnu ikke har drevet deres instinkter helt på flugt, og at vi bestemt heller ikke har lyst til det. Vi har vist ansvar.

Som du kan se, har 10’erne unægtelig været 10 år, der har forandret Hestedanmark. Og hvad skal den nye årti dog ikke bringe? Her på redaktionen glæder vi os mere, end det kan betale sig at formulere med ord. Så jeg tror bare, at vi parerer her og slutter af med at fortælle, at vi for alt i verden håber, at vi mødes derude til 10 nye år. De vil utvivlsomt blive lige så travle og gode som de forgangne – hvis ikke endnu bedre. Tak, fordi du læser med. Du er en del af Malgré Tout.

Hvad bør det næste skridt være?

Om de næste 10-15 år kommer til at byde på lige så mange gode stunder og positive forandringer til Hestedanmark, som 10’erne har gjort, er ikke til at vide. Men vi kan håbe på det. Hvad kunne du godt tænke dig, blev det næste punkt på agendaen i hesteverdenen herhjemme? Fortæl det gerne i kommentarfeltet under artiklen.

Artiklen er oprindelig bragt i januar 2020.

Annonce
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce